Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.


Støt vores arbejde med at hjælpe børn i sorg

Jellycat kanin bamse

Støt OmSorg via webshoppen - klik her.


Ny undersøgelse: Vi er blevet klogere på sorggrupper i skoler

17-08-2020
Hvis du som sorggruppeleder synes, det til tider kan være udfordrende at bevare en sorggruppe på din skole – så står du ikke alene.

Det viser vores undersøgelse af sorggrupper i skoler, som vi satte i gang i november 2019 i vores på daværende tidspunkt ni samarbejdskommuner. Formålet med undersøgelsen er, at vi fremover kan støtte kommunerne endnu mere i at få etableret sorggrupper på skolerne. Her giver vi dig nogle pointer fra undersøgelsen suppleret med tre råd til dig som sorggruppeleder.

Hvis du har flere forslag, som andre sorggruppeledere kan få glæde af, må du meget gerne skrive til mariaha@cancer.dk. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning til at oprette eller drive en sorggruppe.

Råd #1: Informer dine kollegaer om sorggruppen

Det er en udfordring at oprette og drive en sorggruppe, når forældre, kollegaer og ledelse ikke kender til sorggruppens eksistens. En del af sorggruppelederne fra undersøgelsen fortalte, at de har gode erfaringer med jævnligt at minde deres kollegaer om gruppen. Nogle af gruppelederne holder oplæg på personalemøder, andre skriver ud via Aula eller laver foldere til kollegaer og forældre. Som en af gruppelederne sagde:

”Hvis ikke vi informerer vores kollegaer ordentligt, får de ikke meldt tilbage til os, hvis de har nogle børn, der kunne have brug for sorggruppen – det er den måde, vi får ’kunder i butikken’”.

En anden gruppeleder beskrev, hvordan hun havde imødekommet skepsis fra nogle kollegaer, da hun første gang skulle fortælle om sorggruppen:

”Jeg prøvede at komme kritikken om, at børnene kommer til at gå glip af noget undervisning, hvis de skal være sammen med mig hver anden torsdag, i forkøbet ved at tale det ind i et dannelsesperspektiv og tale om, at det handler om livsmestring. Hvis du ikke kan mestre livet, giver det så mening at lave en blækregning? Det tror jeg ikke, der er noget pædagogisk personale, der vil sige ja til nogen steder. Det var med det spørgsmål, at jeg sluttede mit oplæg”.

 

Råd #2: Bed dine kollegaer om feedback

Når du alligevel har fat i dine kollegaer, så bed dem om at give dig feedback ind imellem. Undersøgelsen viser nemlig, at alle de interviewede sorggruppeledere oplever, at sorggruppen gør en forskel for børnene i grupperne. Det er bare ikke altid, at de selv kan se eller mærke forskellen. Det kommer ofte i feedback fra andre omkring eleven. For eksempel beskrev en gruppeleder, at nogle forældre fortalte, at børnene kom hjem og kunne sætte ord på noget, de ellers ikke kunne. En anden gruppeleder fortalte om en dreng, der var udadreagerende efter, han havde mistet sin far. Kollegaerne meldte tilbage, at han havde fået meget mere ro på efter sorggruppen. Det kan give et boost til dit forsatte engagement, når kollegaer fortæller om de konkrete forskelle, de kan mærke på eleverne.

 

Råd #3: Hold dine samtalekompetencer ved lige – og døren på klem

Måske står du i en situation, hvor der enten ikke er nok børn i målgruppen til at danne en sorggruppe, at børnene ikke ønsker at være med i en gruppe eller at de allerede får støtte et andet sted. Det var netop tilfældet for en gruppeleder i undersøgelsen. Eleverne fra hendes skole fik støtte i andre gruppetilbud eller ønskede at tale med hende alene. Gruppelederen fortalte, at eleverne – uanset hvor de ellers fik støtte – oplevede det som en stor tryghed, at de kunne tage fat i hende på skolen. Undersøgelsen viser, at det er en fordel at holde løbende kontakt med børnene. Det ’holder døren på klem’ til sorggruppen og gør det nemmere at kunne oprette en gruppe, når behovet er der. Derudover kan det vedligeholde dine samtalekompetencer, at du tager individuelle samtaler med børnene ind imellem.

Det kan du også gøre, selvom der (heldigvis) ikke er børn i sorg i øjeblikket. Alle sorggruppelederne i undersøgelsen fortalte, at de kan bruge deres viden fra OmSorgs sorggruppelederkursus med børn, der har det svært – også i andre sammenhænge end med sorg. En af gruppelederne kom med et eksempel på, hvordan hun havde brugt sine erfaringer fra kurset og arbejdet i sorggruppen:

 ”Forleden dag havde jeg en dreng, der sagde, at han blev slået derhjemme. Det der med at sætte sig ned og få ro og bare spørge ind til det – det, tænker jeg, kan bruges i rigtig mange sammenhænge.”

Hvis du har mulighed for at tage andre trivselssamtaler med børn, styrker du dels skolens generelle trivselsarbejde og dine samtalekompetencer holdes ved lige.

Hvor ved vi det fra?

Vi udførte fra november til februar telefoninterviews med i alt ni sorggruppeledere og syv kommunale tovholdere i henholdsvis Esbjerg, Sønderborg, Skive, Aalborg, Herning, Lolland, Brøndby, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk kommune.

Hvis du vil vide mere

Undersøgelsens resultater er samlet i en intern rapport, da vi i OmSorg først og fremmest gerne vil bruge resultaterne til at udvikle vores støtte til samarbejdskommunerne. I denne artikel har vi udvalgt nogle pointer, der er relevant for dig som sorggruppeleder. Hvis du er interesseret i at vide mere om undersøgelsen eller resultaterne, er du velkommen til at kontakte Maria: mariaha@cancer.dk eller 35 25 75 07.