Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.


Støt vores arbejde med at hjælpe børn i sorg

Jellycat kanin bamse

Støt OmSorg via webshoppen - klik her.


Seks råd til hvordan forældre kan tale med børn om de udfordringer, de oplever under Coronakrisen

03-04-2020
Coronavirussen har for alvor sat sit præg på verden. Vores statsminister har bedt os stå sammen ved at holde afstand. Det betyder en ny hverdag for alle landets børnefamillier. I denne vejledning giver vi derfor vores bud på seks råd til, hvordan du kan tale med dine børn om, hvad der sker i verden.

Som forælder ønsker man ofte at skærme dit barn så meget som muligt fra svære begivenheder. Men i disse tider er det næsten umuligt at skjule virkeligheden, som den er. Derfor er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at forstå, hvad der forgår i Danmark, og sørger for at skabe tryghed i den forandrede hverdag. Selvom du ikke kan afhjælpe alle bekymringer, kan du igennem samtaler med dit barn minimere disse. På den måde viser du, at bekymringerne er noget I i jeres familie deler og taler om i fællesskab, frem for at være noget man er alene om. Målet med de samtaler, du har med dine børn, kan med fordel altid tage udgangspunkt i at afhjælpe forvirring, og undgå at børnene bliver bange. I Kræftens Bekæmpelse mener vi, at det mest hensigtsmæssige er at formidle virkeligheden til dit barn på en måde, som stemmer overens med, hvad der faktisk sker i verden, men uden at skabe unødig utryghed og frygt. Rådene gælder til alle børn i skolealderen, men det er vigtigt, at man tilpasser kompleksiteten af sine forklaringer alt efter barnets alder. Et barn i børnehaveklasse har brug for mere simple forklaringer end en teenager i 9. klasse.

 

1.       Undersøg hvad dit barn ved om Coronakrisen

I denne tid er mediebilledet fyldt med historier om krisesituationen og skræmmende billeder fra andre lande. Dette gælder i både radio, TV, og på internettet. Dine børn kan også hurtigt få en delvis indsigt i, hvad der forgår ved at se på forsiderne af de aviser og blade, der ligger rundt omkring i hjemmet. Går I en tur igennem en park, er det ligeledes næsten umuligt ikke at se mennesker med masker, folk som går i stor afstand fra andre, eller overhøre forbipasserende tale om Coronakrisen. Samtidigt er det er næsten også umuligt ikke at tale om krisen hjemme hos jer selv, da den er årsag til, den store forandring. Igennem disse indtryk opfanger dit barn forskellige informationer om den nuværende situation. Ofte kun i fragmenteret form, og det kan give rum til fantasier og frygt. Som forælder er det svært at have overblik over, hvad dit barn ved. Derfor er det en god start for den videre samtale at spørge ind til, hvad barnet ved om den nuværende situation og Coronavirussen. Dette giver dig en indsigt ind i barnets bekymringer, og giver samtidig mulighed for at afklare misforståelser. Spørgsmål der kan starte en samtale om Coronavirussen kan være ”Hvad ved du om Coronavirussen?” ”Er der noget godt ved Coronavirussen?” ”Er der noget dårligt ved Coronavirussen?” Når du ved, hvad dit barn ved, kan du langt bedre hjælpe det med at fortolke denne viden og putte det i en realistisk, og mere tryg ramme.

 

2.       Undersøg hvad der bekymrer dit barn

Selvom Coronakrisen fylder næsten alt i mediebilledet er den ofte svær at forholde sig til, for dit barn, mens de følgekonsekvenser den har kommer langt mere konkret til udtryk. Man går ikke længere i skole, til fritidsaktiviteter og det er blevet vanskeligere at besøge venner. For nogle børn vil dette være enormt svært, og de vil føle sig isolerede og alene. For andre kan det være fantastisk at der pludseligt er ro og forøget nærvær i familien. Ændringerne i hverdagen fylder ofte mindst lige så meget, hvis ikke mere, eller mere, end den abstrakte virus. Derfor er det en god ide at spørge konkret ind til, hvordan dit barn oplever den ændrede hverdag, så du også her kan tage hånd om eventuelle bekymringer eller mangler.

 

3.       Gentag forklaringer

Hvis dit barn er meget bekymret omkring, hvad der sker i verden, kan det reducere dets evne til at lagre informationer i hukommelsen. Derfor kan der være behov for, at du gentager forklaringer og her er det vigtigt, at du giver barnet det samme svar hver gang. Det kan blive forvirrede for dit barn, hvis der er store variationer fra tid til anden. Start med de svære informationer, og slut med de positive som for eksempel: "Corona er en sygdom, som smitter mange og som man kan dø af. Men kun meget få af de mennesker, som bliver syge, dør. Ofte er sygdommen kun rigtig farlig hvis man allerede er syg. Vi kan hjælpe ved at passe på med ikke at blive smittet af andre, og du hjælper allerede ved ikke at gå i skole. Forskere og myndigheder gør også alt, hvad de kan for at der ikke er så mange danskere, der bliver syge. Hvis man alligevel bliver syg, er der heldigvis en masse læger og hospitaler, som er klar til at hjælpe.”

 

4.       Åben samtalen for at skabe forståelse – Luk den for at give barnet ro

Når du åbner op for at tale om de svære ting, der forgår, bør formålet være for at hjælpe dit barn med at finde ro og ”få tankerne på plads”. Når dit barn har fortalt dig, hvad der bekymrer det, er det din opgave at hjælpe barnet til at få styr på disse og derigennem skabe tryghed. Her kan du tage udgangspunkt i at fortælle, hvorfor du selv gør når du bliver bekymret og give eksempler på hvordan læger og regeringen arbejder på at beskytte os.

 

5.       Hold dig til fakta

Hvis børn får forskellige svar fra voksne, kan det skabe forvirring og mindske deres tillid til hvem, der taler sandt. For at undgå dette, er det vigtigt at alle voksne omkring barnet holder sig til fakta. Gør du dette, minimerer du risikoen for at barnet får forskellige forklaringer, der kan vække yderligere og unødig bekymring. Vi står dog også i en situation hvor der er meget vi som voksne heller ikke ved. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at sige ”Det ved jeg ikke, for vi har aldrig prøvet det her før. Når jeg ved det skal jeg nok fortælle dig det”. Samtidigt kan I sammen med skolen, og klassens øvrige forældre, overveje at tage en snak om, hvordan I formidler, hvad der sker således at alle børn i klassen får den samme information. Selvom børnene ikke nødvendigvis ser hinanden, er de ofte tæt forbundet via sociale medier, hvor de med stor sandsynlighed taler om verdenssituationen og sammenligner viden. Du bør dog være forberedt på at der vil være forskellige holdninger til krisen og ting som fx bedsteforældrepasning i forskellige familier.

 

6.       Hvad kan dit barn selv gøre?

Hvis dit barn spørger ind til, hvad det selv kan gøre for at hjælpe, så husk det på, at det allerede hjælper rigtigt meget ved at blive hjemme fra skole og undlade at gå til fritidsaktiviteter. Det er med til at forhindre, at virusset spreder sig. Derudover er det vigtigt at vaske hænder, når man kommer hjem efter en tur udenfor, før man spiser og efter at man har brugt badeværelset. Børn kan yderligere hjælpe ved ikke at kramme deres venner, og holde afstand til andre mennesker. Er barnet selv syg skal det blive hjemme. Her er det vigtigt at bruge papir til at nyse i, og ellers gøre det i albuen. Dermed er man med til at forebygge, at andre bliver syge.

 

Sundhedsvæsenet har også gode råd til et mentalt godt helbred

Lukning af børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter har skabt en ny hverdag for alle børnefamillier. Særligt udfordrende kan det være i hjem, hvor man på grund af mistanke om coronainfektion, er kommet i karantæne. Selvom det kan være rart, at der pludseligt er tid til nærvær og sociale aktiviteter i famillien, kan al tiden derhjemme også blive en udfordring. Dette særligt når børnene begynder at savne skolen, fritidsaktiviteter og fysisk samvær med venner. Vi anbefaler derfor at du læser Sundhedsstyrelsens vejledning for godt mental helbred her.