Spørgemetode til at tale med børn om sygdom og død

For at finde frem til, hvad den ændrede adfærd skyldes, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror det handler om...
3. Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?

Eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket

At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set. Du kan eksempelvis begynde med at sige:
- Jeg har lagt mærke til, at du er begyndt at bruge meget tid på at hjælpe til derhjemme, og ikke rigtig har tid til at lege med dine kammerater.

2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker

Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til, at barnet har ændret adfærd. På den måde giver du barnet nogle forskellige mulige grunde, som det kan afvise eller acceptere. Et mindre barn kan mangle sproglige færdigheder til selv at formulere, hvad der sker, men kan sagtens høre, hvad der lyder rigtigt, når du formulerer forskellige muligheder. Du kan f.eks. sige:
- Jeg tænker, at det måske handler om, at mor er syg, så du vil gerne være hjemme sammen med hende?
- Det kan også være fordi, at du tænker, at mor har brug for din hjælp, nu hvor far er død?

3. Anerkend barnets reaktion

For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du forklare, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.
- Jeg ved, at andre børn også får lyst til at hjælpe meget til derhjemme, når deres mor eller far bliver syg.
- Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe til i den her tid, men der skal bare også være tid til at lege, som du plejer.

4. Spørg om, hvad barnet tænker

Hold øje med barnets reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du kan f.eks. sige:
- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at det måske handler om, at du gerne vil være hjemme i nærheden af mor?
Du kan også spørge helt åbent:
- Hvorfor tænker du, at du bruger mere tid på at hjælpe til derhjemme og mindre tid på at lege?

5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet

Hvis barnet er enig i din opfattelse, kan I sammen arbejde med at finde frem til, hvordan barnet kan få lyst til at lege og ikke er for ansvarligt. Du kan f.eks. starte med at sige:
- Har du nogle idéer til, hvad du kan hjælpe til med derhjemme, så der også er tid til at lege?
Hvis barnet kommer med idéer, får du mulighed for at vejlede, hvis han eller hun vil påtage sig et ansvar, der er for stort.