Tal med barnet om sorg

Alle kan tale med et barn i sorg.

Tal med barnet om sorg

Voksne der opfordres til at gå i dialog med et barn i sorg siger ofte: Det kan jeg da ikke, jeg er jo ikke psykolog. Men som udgangspunkt kræver det ikke en bestemt uddannelse for at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Det man tilbyder, er nemlig samtale. Ikke terapi. Man giver omsorg og nærvær – ikke behandling.

Og det er i virkeligheden ikke så svært at støtte et barn i sorg, som mange tror. Det handler grundlæggende om at turde. Turde vise at vi gerne vil høre det, som barnet har at fortælle. Turde stille spørgsmål - og lige så vigtigt - være parat til at lægge øre til. Og ikke mindst handler det om, at gøre op med vores indre tvivl, som oftest er den, der bremser os i at hjælpe: Kan man tillade sig at blande sig? Mon ikke at der er andre, der hjælper? Kan jeg komme til at gøre noget forkert? Vil mine spørgsmål ikke bare gøre Peter eller Marie mere ked af det? Men hånden på hjertet, kan du forestille dig, at et barn, der lige har mistet en far eller en mor, kan blive mere ked af det, end det allerede er?

Det skal dog understreges, at hvis man i tvivl om, om et barn kan håndtere sin sorg, kan man kontakte en sundhedsplejerske, en praktiserende læge, en psykolog på PPR eller i socialforvaltningen.

Tegn, der indikerer, at et barn kan have behov for mere hjælp, er:
• Barnet trækker sig tilbage fra venner og voksne
• Skolepræstationer svækkes i markant grad
• Barnets væremåde ændres drastisk og vedvarende
• Efterreaktionerne er stærke og vedvarende
• Barnet taler om at skade sig selv eller at tage sit eget liv
• Barnet grubler konstant over det, som er sket
• Barnet reagerer med stærke selvbebrejdelser

Spørgemetode til at tale med børn om sygdom og død

Og det er ikke nok at sige: Du kan altid komme til mig, hvis du vil snakke. Det voksne ansvar består i at tilbyde hjælp og samtale – og i at gentage tilbuddet, hvis barnet i første omgang siger nej, eller signalerer at det ikke har lyst til at snakke. Fortæl at du henvender dig, fordi du bekymrer dig om det. "Tale er guld" i mødet med børn i sorg - det handler altså grundlæggende om at snakke med barnet.

Groft sagt kan man sige, at så længe man er bekymret over barnets situation, herunder manglende samtale, lige så længe er man forpligtet til at handle på den bekymring.

Samtale og interesse i barnet vil nemlig på sigt hjælpe det væk fra følelsen af tavshed og isolation.
Når vi møder et menneske i sorg, har vi en tendens til at ville trøste, ofte ved at aflede den andens tanker fra det sørgelige. Det kan ganske vist hjælpe her og nu, men på sigt er det sundere at føle sorgen og smerten.

Derfor skal voksne ikke prøve at opmuntre et sørgende barn ved fx at sige: Du skal ikke græde mere. Det skal nok gå alt sammen. Prøv i stedet at vise barnet, at det er tilladt at have det svært. Sig fx: Det er vel nok sørgeligt, at din mor er død.
Barnet finder selv ud af at aflede sine tanker, når det er klar til at skifte emne.

 

Læromsorg.dk

OmSorgs nye undervisningsforløb til mellemtrinnet handler om Alfred, der har mistet sin far. Forløbet kan gøre et følsomt emne lettere at gå til. Læs mere her.


Sorggrupper for børn og unge

Find sorggrupper i hele landet ved at klikke her.


Start en sorggruppe på din skole

Læs mere om, hvordan du starter en sorggruppe her.


Bliv sorggruppeleder

Find vores kurser og foredrag her.