Årsager til skjoldbruskkirtelkræft

Arvelig skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft er arvelig i cirka 2 pct. af alle tilfælde. Arvelig kræft i skjoldbruskkirtlen er typisk kræfttypen 'medullært thyroidea cancer'. 

Hvis du selv har fået konstateret skjoldbruskkirtelkræft og har mistanke om, at kræfttilfældene i din familie er arvelige, kan du kontakte din egen læge for at få en henvisning til genetisk rådgivning.

Sjældne arvelige sygdomme, hvor man kan få medullært skjoldbruskkirtelkræft

Multiple endokrine neoplasi er en gruppe sygdomme, der opstår i kroppens hormonproducerende kirtler. Det er ofte godartede eller ondartede knuder, der opstår i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer. 

Multiple endokrin neoplasi kaldes type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af genfejl, hvilke hormoner der produceres og symptomer.

Multiple endokrine neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom, hvor man har en øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft). Hos nogle opstår der også en knude i binyremarven (fæokromocytom) og overproduktion af hormon i biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme). Der findes tre undertyper:

• Multipel endokrin neoplasi type 2A (MEN2A)
• Multipel endokrin neoplasi type 2B (MEN2B)
• Familiær medullær thyroidea cancer (FMTC)

Sjældne arvelige tilstande som årsag til skjoldbruskkirtelkræft

I nogle tilfælde er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende genvariant i genet, der kaldes RET.

Hvis du har mutationer i dette gen, har du stor øget risiko (90 pct.) for at få skjoldbruskkirtelkræft. Mange får kræftsygdommen eller forstadier hertil allerede som barn.

Andre undertyper af arvelig skjoldbruskkirtelkræft skyldes sygdomsdisponerende genvarianter i andre gener. F.eks. skyldes Cowden syndrom genvarianter i genet PTEN. 

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren eller tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Genetisk rådgivning for skjoldbruskkirtelkræft

Hvis du har medullær skjoldbruskkirtelkræft i den nærmeste familie, eller der er to eller flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i familien, og du er bekymret for, om det kan være arveligt, kan du kontakte din egen læge for at få en henvisning til genetisk rådgivning.

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Ud fra slægtsskemaet laver lægerne en risikovurdering.

På baggrund af risikovurderingen vurderer lægerne, om du skal have tilbudt en genetisk test i form af en blodprøve. Blodprøven bliver undersøgt for eventuel genvariant i RET-genet eller andre gener afhængigt af typen af skoldbruskkirtelkræft og forekomsten af kræft i din familie.  

Ved fund af sygdomsdisponerende genvariant

Hvis blodprøven viser en sygdomsdisponerende variant i RET-genet, vil du blive fulgt med blodprøver og eventuelt scanninger på en endokrinologisk afdeling. I nogle tilfælde  kan det blive aktuelt, at du får fjerne skjoldbruskkirtlen, så sygdommen ikke kan udvikle sig.

Hvis du får fjernet skjoldbruskkirtlen, skal du resten af livet tage medicin for at opretholde et normalt stofskifte. Efter operation vil du  blive fulgt med regelmæssige blod- og urinprøver.  

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant i RET, kan raske slægtninge blive tilbudt genetisk testning for at se, om de også har arvet genvarianten, og dermed også har en forøget risiko for at få skjoldbruskkirtelkræft.

Hvis der ikke bliver fundet en genetisk sygdomsdisponerende genvarinat i familien, er stamtræet retningsgivende for, hvilke familiemedlemmer der tilbydes regelmæssige undersøgelser.

Overvægt øger risikoen

Overvægtige personer har en større risiko for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft sammenlignet med normalvægtige. Risikoen er større, jo mere overvægtig man er.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Jod 

Skjoldbruskkirtlen koncentrerer jod fra den mad, vi spiser, og anvender joden i stofskiftehormonerne. Både for højt og for lavt indhold af jod i kosten øger risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er derfor vigtigt at få en passende mængde jod i kosten.

Jod findes i jodberiget salt og i fødevarer som fisk, skaldyr, mejeriprodukter og æg.

Radioaktiv stråling kan øge risikoen

Få tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen opstår som følge af radioaktiv stråling. Det kan skyldes radioaktiv stråling i form af strålebehandling, især i barndommen, eller at man bliver udsat for radioaktivt udslip.

Læs mere om stråling og kræft:

Stråling