Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
I de fleste tilfælde er årsagen til kræft i skjoldbruskkirtlen ukendt. Men overvægt, mængden af jod i kosten og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Overvægtige personer har en større risiko for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft sammenlignet med normalvægtige. Risikoen er større, jo mere overvægtig man er.
Læs mere om overvægt og kræft:
Skjoldbruskkirtlen koncentrerer jod fra den mad, vi spiser, og anvender joden i stofskiftehormonerne. Både for højt og for lavt indhold af jod i kosten øger risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.
For lidt jod øger risikoen for 'follikulær thyroidea karcinom', hvorimod for meget jod øger risikoen for 'papillær thyroidea karcinom'. Forskning peger dog i retning af, at for højt indtag er den største risikofaktor.
Tidligere var der omtrent lige mange tilfælde af follikulære og papillære carcinomer. Men nu er der 3-4 gange så mange af typen papillære.
I år 2000 begyndte man i Danmark at tilsætte jod til salt, og siden er forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen næsten tredoblet.
Kinesiske studier har vist, at højt jodindhold i kosten øger risikoen for den genvariant (BRAF), som oftest er årsag til papillær thyroidea carcinom.
Skjoldbruskkirtelkræft er arvelig i cirka to pct. af alle tilfælde. Arvelig kræft i skjoldbruskkirtlen er typisk kræfttypen 'medullært thyroidea cancer'.
Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til genetisk rådgivning, hvis man selv har fået konstateret skjoldbruskkirtelkræft og har mistanke om, at kræfttilfældene i ens familie er arvelige.
'Multiple endokrine neoplasi' er en gruppe sygdomme, der opstår i kroppens hormonproducerende kirtler. Det er ofte godartede eller ondartede knuder, der opstår i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer.
Multiple endokrin neoplasi kaldes type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af genfejl, hvilke hormoner der produceres og af de symptomer man har.
Multiple endokrine neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom, hvor man har en øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft). Hos nogle opstår der også en knude i binyremarven (fæokromocytom) og overproduktion af hormon i biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme). Der findes tre undertyper:
I nogle tilfælde er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende genvariant i genet, der kaldes RET.
Hvis man har mutationer i dette gen, har man stor øget risiko (90 pct.) for at få skjoldbruskkirtelkræft, og mange får kræftsygdommen eller forstadier hertil allerede i barnealderen.
Andre undertyper af arvelig skjoldbruskkirtelkræft skyldes sygdomsdisponerende genvarianter i andre gener. F.eks. skyldes Cowden syndrom genvarianter i genet PTEN.
Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren eller tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Hvis der er skjoldbruskkirtelkræft af medullær type, eller hvis der er to eller flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i den nærmeste familie, og man er bekymret for, om kræfttilfældene i familien er arveligt betinget, kan man kontakte sin egen læge. Her kan man få en henvisning til genetisk rådgivning.
Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Ud fra slægtsskemaet laver lægerne en risikovurdering.
På baggrund af risikovurderingen vurderer der, om man skal have tilbudt en genetisk test i form af en blodprøve. Blodprøven bliver undersøgt for eventuel genvariant i RET-genet eller andre gener afhængigt af stamtræet.
Hvis RET-mutationen bliver opdaget i barnealderen, får man tilbud om at få fjernet skjoldbruskkirtlen i en ung alder, så sygdommen ikke kan udvikle sig. De opererede børn udvikler sig normalt og bliver fulgt regelmæssigt efter operationen med bl.a. urinprøver.
Hvis man får påvist sygdomsdisponerende genvariant i RET som voksen, bliver man også afhængig af typen af genvariant tilbudt enten regelmæssige kontroller eller en forebyggende operation, hvor skjoldbruskkirtlen fjernes efterfulgt af regelmæssige undersøgelser, bl.a. urinprøver.
Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant i RET, kan raske slægtninge blive tilbudt genetisk testning for at se, om de har arvet mutationen, og om de dermed har en forøget risiko for at få skjoldbruskkirtelkræft.
Hvis der ikke bliver fundet en mutation i RET (eller andre relevante gener) i familien, er stamtræet retningsgivende for, hvilke familiemedlemmer der tilbydes regelmæssige undersøgelser og/eller forebyggende operationer.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Få tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen opstår som følge af radioaktiv stråling. Det kan skyldes radioaktiv stråling i form af strålebehandling, især i barndommen, eller at man bliver udsat for radioaktivt udslip.
Læs mere om stråling og kræft:
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:04.12.2019
Kirurg overlæge Christoffer Holst Hahn, Danish Head and Neck Cancer Group, DATHYRCA, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge, ph.d, klinisk lektor Karin Wadt
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Peterson et al.: BMI, diet and female reproductive factors as risk for thyroid cancer: a systematic review. Plosone 2012, 7;e29177
IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Volume 75 (2000), Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-Radiation, and Neutrons
Blomberg et al: thyroid cancer in Denmark 1943-2008, before and after iodine supplementation
Guan et al: Association of High iodine intake with the T1799A BRAF mutation inpapillary thyroid carcer.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17