Årsager til skjoldbruskkirtelkræft

Overvægt øger risikoen

Overvægtige personer har en større risiko for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft sammenlignet med normalvægtige. Risikoen er større, jo mere overvægtig man er.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Radioaktiv stråling kan øge risikoen

Få tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen opstår som følge af radioaktiv stråling. Det kan skyldes radioaktiv stråling i form af strålebehandling, især i barndommen, eller at man bliver udsat for radioaktivt udslip.

Læs mere om stråling og kræft:

Stråling

For meget eller for lidt jod i maden øger risikoen

Skjoldbruskkirtlen koncentrerer jod fra den mad, vi spiser, og anvender joden i stofskiftehormonerne. Både for højt og for lavt indhold af jod i kosten øger risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.

For lidt jod øger risikoen for follikulær thyroidea karcinom, hvorimod for meget jod øger risikoen for papillær thyroidea karcinom. Forskning peger dog i retning af, at for højt indtag er den største risikofaktor.

Tidligere var der omtrent lige mange tilfælde af follikulære og papillære carcinomer. Men nu er der 3-4 gange så mange af typen papillære. I år 2000 begyndte man i Danmark at tilsætte jod til salt, og siden er forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen næsten tredoblet. Kinesiske studier har vist, at højt jodindhold i kosten øger risikoen for den mutation (BRAF), som hyppigst forårsager papillær thyroidea carcinom. 

Arvelig skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft er arvelig i cirka to pct. af alle tilfælde og ses især ved kræfttypen medullært thyroidea cancer. Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til genetisk rådgivning, hvis man selv har fået konstateret skjoldbruskkirtelkræft, og man har mistanke om, at kræfttilfældene i ens familie er arveligt betinget.

Sjældne, arvelige sygdomme, hvor der forekommer medullært thyroidea cancer

Multiple endokrine neoplasi er en gruppe sygdomme i kroppens hormonproducerende kirtler, ofte med godartede eller ondartede tumorer i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer. 

Multiple endokrin neoplasi kaldes type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af hvilket gen, der er ramt, hvilke hormoner, der produceres og af symptomerne.

Multiple endokrine neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom karakteriseret ved øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft). Nogle udvikler også tumor i binyremarven (fæokromocytom) og overproduktion af hormon i biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme). Der findes tre undertyper:

• Multipel endokrin neoplasi type 2A (MEN2A)
• Multipel endokrin neoplasi type 2B (MEN2B)
• Familiær medullær thyroidea cancer (FMTC)

Sjældne arvelige tilstande, som disponerer til udviklingen af skjoldbruskkirtelkræft

I nogle tilfælde er det muligt at påvise en fejl (mutation) i genet, der kaldes RET. Hvis man har mutationer i dette gen, har man svært øget risiko (90 pct.) for at få skjoldbruskkirtelkræft, og mange udvikler kræftsygdommen eller forstadier hertil allerede i barnealderen.

Andre undertyper af arvelig skjoldbruskkirtelkræft skyldes mutationer i andre gener. F.eks. skyldes Cowden syndrom mutationer i genet PTEN. Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren eller tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Genetisk rådgivning for skjoldbruskkirtelkræft

Hvis der er skjoldbruskkirtelkræft af medullær type, eller hvis der er to eller flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i den nærmeste familie, og man er bekymret for, om kræfttilfældene i familien er arveligt betinget, kan man kontakte sin egen læge. Her kan man få en henvisning til genetisk rådgivning.

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Slægtsskemaet giver grundlag for en risikovurdering.

På baggrund af risikovurderingen skønnes det, om man skal have tilbudt en genetisk test i form af en blodprøve. Blodprøven bliver undersøgt for eventuel mutation i RET-genet eller andre gener afhængigt af stamtræet.

Hvis man får påvist RET-mutation som barn, får man tilbud om at få fjernet skjoldbruskkirtlen i en ung alder, så sygdommen ikke kan udvikle sig. De opererede børn udvikler sig normalt og vil blive fulgt regelmæssigt efter operationen med bl.a. urinprøver.

Hvis man får påvist RET-mutation som voksen, bliver man også tilbudt en forebyggende operation, hvor skjoldbruskkirtlen fjernes efterfulgt af regelmæssige undersøgelser, bl.a. urinprøver.

Hvis der findes en mutation i RET, kan raske slægtninge blive tilbudt genetisk testning for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for skjoldbruskkirtelkræft.

Hvis der ikke kan påvises en mutation i RET (eller andre relevante gener) i familien, er stamtræet retningsgivende for, hvilke familiemedlemmer der tilbydes regelmæssige undersøgelser og/eller forebyggende operationer.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden