Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved skjoldbruskkirtelkræft

Hvis man får symptomer fra skjoldbruskkirtlen, bør man opsøge sin læge. Ved mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen føler lægen på halsen for at mærke, om der kan føles knuder i skjoldbruskkirtlen.

Lægen føler også efter forstørrede lymfeknuder på halsen, da det kan være tegn på, at kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde skyldes hævede lymfeknuder på halsen godartede sygdomme.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis lægen har mistanke om kræft, bliver man henvist til en række andre undersøgelser:

  • Blodprøver
  • Ultralydsscanning
  • Vævs- og celleprøver
  • CT-scanning af brystkassen og i visse tilfælde halsen 

Undersøgelserne kan foregå hos en speciallæge eller på hospitalet.

Som regel er de første undersøgelser en ultralydsscanning og en vævsprøve (biopsi). Det er ofte muligt at stille diagnosen ud fra dem.

Herefter kan det være nødvendigt med flere undersøgelser for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er, og om det er muligt at blive opereret.

Blodprøver

Inden en eventuel behandling får man taget blodprøver for at undersøge hormon- og kalkindholdet i blodet.

Skintigrafi

Skintigrafi er en undersøgelse, hvor lægen sprøjter en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre i armen. Stoffet koncentreres i skjoldbruskkirtlen, så den tydeligt kan ses på et billede. En kræftknude optager som regel ikke det radioaktive stof og ses derfor som et 'hul' på billedet.

Der er dog mange godartede knuder, som heller ikke optager det radioaktive stof, og lægen kan derfor ikke altid skelne mellem godartede knuder og kræftknuder alene ved hjælp af skintigrafi. Det er derfor nødvendigt at supplere med andre undersøgelser.

Billedet viser en skintigrafi af en normal og unormal udseende skjoldbruskkirtel

Skintigrafien til venstre viser en normal skjoldbruskkirtel. Skintigrafien til højre viser en unormal skjoldbruskkirtel. Pilen viser et 'hul' nederst i venstre kirtellap, som kan være kræft.

Læs mere om skintigrafi generelt:

Skintigrafi

Ultralydsscanning

For at finde ud af om der er tale om en knude eller en cyste (en væskefyldt blære), får man foretaget en ultralydsscanning. De fleste cyster er godartede, men de kan også være kræft.

Hvis der er kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver man undersøgt med ultralydsscanning, så lægen kan se, om lymfeknuderne er forstørrede. Forstørrede lymfeknuder kan i den sammenhæng være tegn på, at kræften har spredt sig til lymfesystemet. Læs mere:

Ultralydsscanning

Vævs- eller celleprøver (fin- og grovnålsbiopsi)

For at finde ud af om knuden er ondartet eller godartet, er det nødvendigt, at man får taget en vævs- eller celleprøve.

Celleprøve (finbiopsi)

Man får taget en celleprøve ved, at lægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger celler ud. Cellerne bliver herefter undersøgt i et mikroskop.

Ved en celleprøve kan det være svært for lægen at skelne mellem almindelige celler og kræftceller, ligesom det kan være svært at skelne mellem forskellige kræfttyper i skjoldbruskkirtlen.

Hvis diagnosen ikke kan stilles ved finbiopsi, får man i visse tilfælde fjernet knuden ved en operation. Ved operation fjerner lægen enten halvdelen af skjoldbruskkirtlen eller den midterste del (isthmus). Knuden bliver efter operationen undersøgt i mikroskop. Læs mere om biopsi:

Vævsprøver – biopsi

CT-scanning for spredning

Som regel får man også en CT-scanning for at undersøge, om kræftsygdommen har spredt sig til lungerne eller trykker på spiserøret.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Man får en CT-scanning, hvis skjoldbruskkirtlen strækker sig ned i brysthulen, eller hvis der er mistanke om, at kræftknuden er vokset ind i luftrøret, spiserøret eller andre omgivende væv.

I nogle tilfælde vil man også få en CT-scanning af hals og brysthule, og i visse tilfælde får man også en PET-CT scanning af hele kroppen.

Ved anaplastisk thyroidea karcinom laves normalt en PET-CT inden operationen. Ved medullært thyroidea carcinom laves F-Dopa PET-CT scanning. Læs mere om de forskellige former for scanning:

CT-scanning

PET/CET-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.