- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Undersøgelser
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved skjoldbruskkirtelkræft
Hvis man får symptomer fra skjoldbruskkirtlen, bør man opsøge sin læge. Ved mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen føler lægen på halsen for at mærke, om der kan føles knuder i skjoldbruskkirtlen.
Lægen føler også efter forstørrede lymfeknuder på halsen, da det kan være tegn på, at kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde skyldes hævede lymfeknuder på halsen godartede sygdomme.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Hvis lægen har mistanke om kræft, bliver man henvist til en række andre undersøgelser:
- Blodprøver
- Skintigrafi
- Ultralydsscanning
- Vævs- og celleprøver
- Røntgenundersøgelse
Undersøgelserne kan foregå hos en speciallæge eller på hospital.
Den første undersøgelse, man som regel får foretaget, er en skintigrafi og en vævsprøve (biopsi), som det ofte er muligt at stille diagnosen ud fra. Herefter kan det være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser for at vurdere, hvor udbredt sygdommen er, og om der er muligt, at man kan blive opereret.
Blodprøver
Inden eventuel behandling får man taget blodprøver for at undersøge hormon- og kalkindholdet i blodet.
Skintigrafi
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor lægen sprøjter en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre i armen. Stoffet koncentreres i skjoldbruskkirtlen, så den tydeligt kan ses på et billede. En kræftknude optager som regel ikke det radioaktive stof og fremstår derfor som et 'hul' på billedet.
Der er dog mange godartede knuder, som heller ikke optager det radioaktive stof, og lægen kan derfor ikke altid skelne mellem godartede knuder og kræftknuder alene ved hjælp af skintigrafi. Det er derfor nødvendigt at supplere med andre undersøgelser.
Skintigrafien viser en normal skjoldbruskkirtel.
Skintigrafien viser en unormal skjoldbruskkirtel. Pilen viser et 'hul' nederst i venstre kirtellap, som kan være kræft.
Læs mere:
Ultralydsscanning
For at finde ud af om der er tale om en knude eller en cyste (en væskefyldt blære), får man foretaget en ultralydsscanning. Nogle cyster er godartede, men de kan også være kræft.
Hvis der er kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver man undersøgt med ultralydsscanning, så lægen kan se, om lymfeknuderne er forstørrede. Forstørrede lymfeknuder kan i den sammenhæng være tegn på, at kræften har spredt sig til lymfesystemet.
Vævs- eller celleprøver (fin- og grovnålsbiopsi)
For at finde ud af om knuden er ondartet eller godartet, er det nødvendigt, at man får taget en vævs- eller celleprøve.
Celleprøve (finbiopsi)
Man får taget en celleprøve ved, at lægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger celler ud. Cellerne bliver herefter undersøgt i et mikroskop.
Ved en celleprøve kan det være svært for lægen at skelne mellem almindelige celler og kræftceller, ligesom det kan være svært at skelne mellem forskellige kræfttyper i skjoldbruskkirtlen. Det kan derfor være nødvendigt, at man får taget en større vævsprøve, kaldet grovnålsbiopsi.
Vævsprøve (grovnålsbiopsi)
Lægen tager en vævsprøve ved hjælp af en grovere nål. Vævsprøven kan farves med et antistof og bliver herefter undersøgt i et mikroskop. Antistoffet farver kun de normale celler fra skjoldbruskkirtlen, men ikke de ondartede celler.
Hvis diagnosen ikke kan stilles ved grovnålsbiopsi, får man i visse tilfælde fjernet knuden ved en operation. Knuden bliver efter operationen undersøgt i mikroskop.
Røntgenundersøgelse og scanning for spredning
Som regel får man også taget røntgenbilleder for at undersøge, om kræftsygdommen har spredt sig til lungerne eller trykker på spiserøret.
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.
Der foretages en CT-scanning, hvis skjoldbruskkirtlen strækker sig ned i brysthulen, eller hvis der er mistanke om, at kræftknuden er vokset ind i luftrøret eller spiserøret eller andre omgivende væv. Ved stemmebåndslammelse og ved medullær cancer vil man også få en CT-scanning af hals og brysthule.
I visse tilfælde vil lægen supplere de øvrige undersøgelser med MR-scanning af halsen og brystkassen.
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft
Sidst ændret02.05.2017
Kirurg overlæge Christoffer Holst Hahn, Danish Head and Neck Cancer Group, DATHYRCA, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?