Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Skjoldbruskkirtelkræft
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser ved skjoldbruskkirtelkræft

Hvis man får symptomer fra skjoldbruskkirtlen, bør man opsøge sin læge. Ved mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen føler lægen på halsen for at mærke, om der kan føles knuder i skjoldbruskkirtlen.

Lægen føler også efter forstørrede lymfeknuder på halsen, da det kan være tegn på, at kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde skyldes hævede lymfeknuder på halsen godartede sygdomme.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis lægen har mistanke om kræft, bliver man henvist til en række andre undersøgelser:

  • Blodprøver
  • Skintigrafi
  • Ultralydsscanning
  • Vævs- og celleprøver
  • Røntgenundersøgelse

Undersøgelserne kan foregå hos en speciallæge eller på hospitalet.

Den første undersøgelse, man som regel får foretaget, er en skintigrafi og en vævsprøve (biopsi), som det ofte er muligt at stille diagnosen ud fra.

Herefter kan yderligere undersøgelser være nødvendige for at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er, og om det er muligt at blive opereret.

Blodprøver

Inden en eventuel behandling får man taget blodprøver for at undersøge hormon- og kalkindholdet i blodet.

Skintigrafi

Skintigrafi er en undersøgelse, hvor lægen sprøjter en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre i armen. Stoffet koncentreres i skjoldbruskkirtlen, så den tydeligt kan ses på et billede. En kræftknude optager som regel ikke det radioaktive stof og fremstår derfor som et 'hul' på billedet.

Der er dog mange godartede knuder, som heller ikke optager det radioaktive stof, og lægen kan derfor ikke altid skelne mellem godartede knuder og kræftknuder alene ved hjælp af skintigrafi. Det er derfor nødvendigt at supplere med andre undersøgelser.

Billedet viser en skintigrafi af en normal og unormal udseende skjoldbruskkirtel

Skintigrafien til venstre viser en normal skjoldbruskkirtel. Skintigrafien til højre viser en unormal skjoldbruskkirtel. Pilen viser et 'hul' nederst i venstre kirtellap, som kan være kræft.

Læs mere om skintigrafi generelt:

Skintigrafi

Ultralydsscanning

For at finde ud af om der er tale om en knude eller en cyste (en væskefyldt blære), får man foretaget en ultralydsscanning. De fleste cyster er godartede, men de kan også være kræft.

Hvis der er kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver man undersøgt med ultralydsscanning, så lægen kan se, om lymfeknuderne er forstørrede. Forstørrede lymfeknuder kan i den sammenhæng være tegn på, at kræften har spredt sig til lymfesystemet. Læs mere:

Ultralydsscanning

Vævs- eller celleprøver (fin- og grovnålsbiopsi)

For at finde ud af om knuden er ondartet eller godartet, er det nødvendigt, at man får taget en vævs- eller celleprøve.

Celleprøve (finbiopsi)

Man får taget en celleprøve ved, at lægen stikker en tynd nål ind i knuden og suger celler ud. Cellerne bliver herefter undersøgt i et mikroskop.

Ved en celleprøve kan det være svært for lægen at skelne mellem almindelige celler og kræftceller, ligesom det kan være svært at skelne mellem forskellige kræfttyper i skjoldbruskkirtlen.

Det kan derfor være nødvendigt, at man får taget en større vævsprøve, kaldet grovnålsbiopsi.

Vævsprøve (grovnålsbiopsi)

Lægen tager en vævsprøve ved hjælp af en grovere nål. Vævsprøven kan farves med et antistof og bliver herefter undersøgt i et mikroskop. Antistoffet farver kun de normale celler fra skjoldbruskkirtlen, men ikke de ondartede celler.

Hvis diagnosen ikke kan stilles ved grovnålsbiopsi, får man i visse tilfælde fjernet knuden ved en operation. Ved operation fjerner lægen enten halvdelen af skjoldbruskkirtlen eller den midterste del (isthmus). Knuden bliver efter operationen undersøgt i mikroskop. Læs mere om biopsi:

Vævsprøver – biopsi

Røntgenundersøgelse og scanning for spredning

Som regel får man også taget røntgenbilleder for at undersøge, om kræftsygdommen har spredt sig til lungerne eller trykker på spiserøret. Læs mere:

Røntgenundersøgelse

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Man får en CT-scanning, hvis skjoldbruskkirtlen strækker sig ned i brysthulen, eller hvis der er mistanke om, at kræftknuden er vokset ind i luftrøret eller spiserøret eller andre omgivende væv.

I nogle tilfælde vil man også få en CT-scanning af hals og brysthule, og i visse tilfælde for man også en MR-scanning af halsen og brystkassen. Læs mere om de forskellige former for scanning:

CT-scanning

PET/CET-scanning

MR-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt med en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden

Sidst ændret:04.12.2019

Tekst:
Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems
Kilde:

Kirurg overlæge Christoffer Holst Hahn, Danish Head and Neck Cancer Group, DATHYRCA, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top
 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende