Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis det ikke er muligt at operere, kan man få tilbudt lindrende behandling. Det kan være i form af kemoterapi, strålebehandling, kemoterapi i kombination med antistofbehandling eller lokalbehandling i spiserøret for at afhjælpe synkebesvær.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer i kroppen (fjernmetastaser), er det ikke muligt at fjerne sygdommen ved at operere. Spredningen sker via lymfesystemet til lymfeknuderne og via blodbanen til f.eks. lungerne eller leveren.
Selvom det ikke er muligt at blive opereret, kan du få behandling, der kan lindre symptomerne fra sygdommen.
Målet med lindrende behandling er ikke helbredelse, men at bedre dit almene velbefindende og mindske smerter, vægttab, kvalme og synkebesvær, så at du fortsat kan spise.
Denne behandling gives ambulant, og man kan få den i op til nogle måneder afhængig af, hvordan behandlingen virker, og hvordan man tåler den.
Afhængig af ens almentilstand kan man få to eller tre kemostoffer ad gangen. Behandlingen er ikke helbredende, men kan ofte lindre og måske holde sygdommen i ro i en periode og virke livsforlængende.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Hvis man har spredning til andre dele af kroppen, kan man ved visse typer spiserørskræft, og hvis mange af kræftcellerne har markøren PD-L1, få antistofbehandling med stoffet pembrolizumab i kombination med kemoterapi. Antistoffet pembrolizumab er en type immunterapi, som styrker immunforsvarets evne til at genkende og bekæmpe kræft. En test kan vise, om kræftcellerne har markøren PD-L1, og man derfor kan have gavn af immunterapi med pembrolizumab.
Kombinationsbehandlingen kan forlænge levetiden og har som regel ikke væsentlige ekstra bivirkninger, hvis man sammenligner med behandling med kemoterapi alene.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Lindrende antistofbehandling med trastuzumab kan komme på tale, hvis man har kræft af typen HER2-positiv adenocarcinom i spiserøret. Behandlingen gives oftest i kombination med kemoterapi. En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er, at hjertets pumpeevne kan blive mindre. Nogle undersøgelser tyder dog på, at påvirkningen af hjertets pumpeevne forsvinder igen, når behandlingen slutter.
Man får antistofbehandling som drop direkte i en blodåre.
Flere nye typer behandling med immunterapi har vist god effekt og kan forventes godkendt i Europa.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Behandling med immunterapi har i hidtidige studier vist sig at have særlig god effekt på en sjælden undergruppe af tumorer (mikrosatellit instabile tumorer, såkaldt MSI-H).
Behandlingen med denne type immunterapi er endnu ikke vurderet af danske myndigheder, men ofte vil det være muligt at få det som eksperimentel behandling.
Synkebesvær kan næsten altid lindres ved, at lægen i forbindelse med en kikkertundersøgelse nedfører en elektrode, der giver varme på kræftknuden. Varmen kan mindske knuden, så der bliver bedre passage gennem spiserøret.
Under varmebehandlingen puster lægen luftarten argon ned for at undgå, at der sker forbrændinger andre steder end på kræftknuden i spiserøret.
Behandlingen med varmeterapi foregår ambulant, altså uden at du bliver indlagt, men skal tit gentages.
En stent er et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer.
En anden mulighed er, at man gennem en kikkertundersøgelse får indsat et selvudvidende rør (en stent), som skaber passage forbi kræftknuden. Spiserøret holdes på denne måde åbent, så der kan komme mad igennem.
Indsætning af en stent sker under kortvarig indlæggelse, da der kan være forbigående smerter efter proceduren.
Når man har fået indsat en stent, skal man huske at tage syrehæmmende medicin.
Hos enkelte patienter kan stenten forskubbe sig, så der bliver behov for at indsætte en ny.
Hvis man får smerter, synkebesvær og blødning, kan man få lindrende strålebehandling. Der vil som regel være tale om nogle få behandlinger - oftest 5-10 behandlinger.
Strålebehandlingen hjælper på synkesmerter og synkebesvær hos lidt over halvdelen af de, der får lindrende strålebehandling, og effekten holder nogle måneder.
Denne behandling vælges som regel, når smertestillende medicin og behandling med stent ikke hjælper, eller hvis der er blødning fra kræftknuden.
Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' – som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Strålebehandlingen kan give forbrænding af huden, irritere slimhinden i halsen og give synkesmerter. Disse bivirkninger hører gradvist op, når strålebehandlingen er slut.
Ved strålebehandling sker det hyppigt, at man får synkebesvær, og derfor får man ofte anlagt en ernæringssonde som en del af behandlingen.
På længere sigt kan ardannelse fra strålebehandlingen medføre en forsnævring af spiserøret, der som regel kan afhjælpes ved en kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse, hvor man får udvidet spiserøret.
Strålebehandlingen kan på længere sigt medføre, at lungevævet bliver mere stift og ueftergiveligt, hvor strålerne har ramt. Det gælder også for hjertet. Risikoen for disse bivirkninger er lille, da lægen med moderne stråleteknik kan ramme området med kræft meget præcist og samtidig mindske medbestråling af det raske væv.
Læs mere om strålebehandling og dens bivirkninger:
Sidst ændret:23.03.2022
Overlæge, ph.d. Alan Patrick Ainsworth og overlæge, ph.d. Lene Bæksgaard Jensen, Dansk EsophagoGastrisk Cancergruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17