Skip navigation

Vil du også være frivillig?

Har du lyst til at gøre en forskel og blive frivillig i en af vores genbrugsbutikker? Vi har brug for endnu flere frivillige kræfter og vil elske at have dig med ombord. Og alle kan være med - fra unge studerende til ældre pensionister.

Frivillige i Kræftens Bekæmpelse Genbrug - vil du være frivillig?

Frivillig i Kræftens Bekæmpelse Genbrug i mere end 30 år

Mød 79-årige Tove, som har været butiksfrivillig i 30 år

- Det er skønt at have noget at stå op til, der giver mening. Man lærer også kunderne at kende, da mange kommer igen og igen – så får vi en lille sludder.

Mød Tove

Hvad vil det sige at være frivillig?

Her kan du læse mere om at være frivillig i en af vores genbrugsbutikker - og hvad du selv får ud af at være med.

Bliv frivillig

Vi mangler butiksfrivillige til: 

  • sortering, klargøring og prissætning af varer
  • indretning og dekoration
  • kunde- og kassebetjening
  • modtagelse af donationer fra gavmilde danskere

Der kan også være mulighed for at hjælpe til med marketingsindsatser, som f.eks. at drive den pågældende butiks Facebook-side.

Som frivillig sortere og klargør du blandt andet varer

De fleste af vores butiksfrivillige oplever, at arbejdet i Kræftens Bekæmpelse Genbrug giver livskvalitet og sammenhold. De har lært mange mennesker at kende og oplever en glæde ved at have et meningsfyldt arbejde.

Arbejdet i genbrugsbutikkerne henvender sig til folk i alle aldre: Fra unge studerende til pensionister. 

Har du tid og lyst til at være med, er du meget velkommen - du kan tilmelde dig som frivillig her

Frivillige oplever ofte stor glæde ved sammenholdet som frivillig i Kræftens Bekæmpelse Genbrug

Som butiksfrivillig i en af vores genbrugsbutikker tilrettelægger vi arbejdstiden sammen, så det passer ind i dit liv.

Oftest behøver du ikke at sætte mere end fire timer af om ugen til en vagt, men du er naturligvis velkommen til at have mere end én vagt. Generelt er arbejdet ikke fysisk krævende.

Som butiksfrivillig er du med til at gøre en kæmpe forskel for kræftsagen.

Vi finder sammen frem til, hvornår og hvor meget du arbejder som frivillig

Kræftens Bekæmpelse er en af de største frivilligorganisationer i Danmark, og den frivillige indsats er omdrejningspunktet for en lang række af foreningens aktiviteter.

En af dem er foreningens 16 genbrugsbutikker, som er fordelt på Sjælland, Fyn og i Jylland og alle drives af dedikerede frivillige, som er hjertet i butikkerne. Foruden danskernes genbrugsbidrag er det nemlig vores 1.000 butikfrivilliges opbakning og indsats, der er skyld i, at Kræftens Bekæmpelse Genbrug eksisterer på 32. år og er en stor succes.

Din indsats som frivillig gør en forskel for kræftsagen
Frivillige i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker har en høj tilfredshed og fastholdelsesgrad

Frivillige kan lide at være med

Frivillige i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker har en yderst høj tilfredshed og fastholdelsesgrad. I frivilligundersøgelsen fra 2019 kan det blandt andet ses, at 96 pct. af de adspurgte har svaret, at de er meget tilfredse eller tilfredse med at være frivillige i genbrugsbutikkerne i Kræftens Bekæmpelse.

Mød vores frivillige
Tak for den store støtte til genbrugsbutikkerne i 2024 - din støtte gør en forskel

Tak for støtten til genbrugsbutikkerne - det gør en forskel

Kræftens Bekæmpelse Genbrug har eksisteret siden 1991, og overskuddet går til forskning, patientstøtte og forebyggelse. Det er kun muligt i kraft af den store opbakning, som butikkerne modtager fra befolkningen. Tusind tak for støtten, som i 2022 betød flotte resultater fra vores 16 butikker.

Find din nærmeste genbrugsbutik