Årsager til testikelkræft
Årsagen til testikelkræft er oftest ukendt, men meget tyder på, at anlægget til at få testikelkræft allerede opstår, mens man er foster. Ikke nedsunkne testikler, arvelige forhold og HIV-infektion kan også have en betydning for risikoen for at udvikle testikelkræft.
Testikelkræft er den kræftform, der oftest rammer unge mænd omkring 25-35-årsalderen.
Danmark og Norge har verdens højeste forekomst af testikelkræft med 10 tilfælde per 100.000 indbyggere. Årsagen er ukendt. I Sverige er tallet til sammenligning kun det halve og i Finland en fjerdedel.
Forstadier til testikelkræft
Knuden starter altid som et forstadie - dvs. det første trin i udviklingen til testikelkræft (forstadiet kaldes germcell neoplasia in situ, forkortet GCNIS). Forstadier til testikelkræft kan ses i et mikroskop ved at undersøge en vævsprøve fra testiklen.
Forskerne mener, at de første anlæg til GCNIS opstår allerede i fostertilstanden, og de er sandsynligvis betinget af udefrakommende påvirkninger af den gravide kvinde. Det kan f.eks. være i form af hormonforstyrrende stoffer med enten østrogen eller stoffer, der påvirker det mandlige kønshormon negativ.
Om Forstadier til testikelkræft (GCNIS)
I enkelte, sjældne tilfælde begynder kræftknuden i det væv, der producerer hormoner, og som ligger imellem de sæddannende celler i testiklerne. Hvis knuden opstår her, er den oftest godartet, men kan i sjældne tilfælde være ondartet.
Godartede knuder spreder sig ikke til andre steder i kroppen. Det er kun de ondartede knuder, der spreder sig i kroppen og kaldes kræft.
Ikke nedsunkne testikler (kryptorkisme) øger risikoen
Man har også en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet.
Arvelighed og testikelkræft
Hos cirka 2 pct., der rammes af testikelkræft, er der mere end et tilfælde af testikelkræft i familien.
Kemikalier og erhverv
Perfluoroktansyre (PFOA) øger sandsynligvis risikoen for at udvikle testikelkræft (IARC gruppe 1).
PFOA har været brugt på en række områder på grund af dets af vand- og olieafvisende virkning. Det har f.eks. været brugt i tæpper, polstring, beklædning, gulvvoks, tekstiler, pap-emballage til fødevarer, brandslukningsskum og fugemasser.
Insektmidlet DDT øger sandsynligvis risikoen
Udsættelse for DDT, der er et insektbekæmpelsesmiddel, som har været forbudt i Danmark i over 40 år, øger sandsynligvis risikoen for testikelkræft (IARC gruppe 2A).
DMF øger sandsynligvis risikoen
Udsættelse for N,N-dimetyleformamid (DMF) øger sandsynligvis risikoen for testikelkræft (IARC gruppe 2A).
Den primære anvendelse af DMF er som et industrielt opløsningsmiddel , der bruges ved fremstilling af akrylfibre og plaststoffer, lim, kunstlæder, fibre, film og visse overfladebehandlingsmidler.
Brandfolk har sandsynligvis øget risiko
Det er dokumenteret, at brandfolk sandsynligvis har øget risiko for at udvikle kræft i testiklerne, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest, plastik og sundhedsskadelige kemikalier (IARC gruppe 2A). Heldigvis har brandfolk gennem de seneste år fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.
Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Andre mulige årsager
Der er en højere livstidsrisiko for at få testikelkræft hos patienter med HIV-infektion. En let øget risiko ses desuden hos patienter med Klinefelter syndrom.
Der er en højere forekomst af testikelkræft hos mænd med dårlig sædkvalitet. Teorier om, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt.
Læs mere om infektioner og kræft:
Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for testikelkræft
Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle testikelkræft.