Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Når du har afsluttet din behandling for testikelkræft, bliver du som regel tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Ved opfølgningsbesøgene vil du og lægen tale om eventuelle symptomer og håndtering af senfølger.
Opfølgning foregår ambulant, det vil sige uden at du skal indlægges. Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Selvom man ikke kan spore kræften andre steder i kroppen, efter testiklen er fjernet, vil der være risiko for, at kræften har spredt sig - først og fremmest til lymfeknuderne på den bageste bugvæg.
I de tilfælde, hvor kræften ikke er forsvundet, vil den hyppigst vise sig inden for de første to år efter behandlingen. Så snart kræften bliver opdaget, vil man få ny behandling. Derfor er det vigtigt, at du går til opfølgning i årene efter operationen.
Ved at gå til opfølgning sikrer du dig, at eventuelle tilbagefald opdages og behandles så tidligt som muligt. Det er med til at sikre, at næsten alle patienter med testikelkræft bliver helbredt for sygdommen.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.
Symptomer på tilbagefald kan være:
Det anbefales, at patienter med stadium I non-seminom kontrolleres en gang om måneden det første år, hver tredje måned det andet år og herefter hvert halve år op til det femte år.
Patienter med stadium I seminom følges det første år med opfølgning hver anden måned, det andet år med opfølgning hver tredje måned og herefter hvert halve år op til det femte år.
Patienter behandlet med kemoterapi følges det første år hver tredje måned, det andet år hver sjette måned og herefter en gang om året op til femte år.
Har du modtaget behandling for spredning af sygdommen, vil der ved afslutning af behandlingen også være et 5-årigt opfølgningsforløb med lidt færre kontroller end ovenfor beskrevet. Dog vil enkelte mænd, som er opereret for teratom, blive tilbudt livslang opfølgning.
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Du kan læse mere om selvundersøgelse her:
Selvundersøgelse af testiklerne
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Sidst ændret:08.07.2020
Professor, overlæge, dr.med. Gedske Daugaard (uro-onkolog) og 1. reservelæge, ph.d. Mikael Aagaard (urolog), begge Dansk Urologisk Cancer Gruppe, DaTeCa (testiscancer)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17