Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for tyktarmskræft

Hvis din lægen har mistanke om, at du har tyktarmskræft, undersøger lægen endetarmen for kræftknuder. Finder lægen en knude, vil du derefter få en kikkertundersøgelse af tarmen. Du kan også få forskellige scanninger.

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om tyktarmskræft eller ej.

Andre undersøgelser skal vise, om sygdommen har spredt sig.

Den indledende undersøgelse sker ved egen læge, de videre undersøgelser for tyktarmskræft foregår enten hos en kirurgisk speciallæge eller på hospitalet.

Undersøgelserne kan være:

  • Undersøgelse af endetarmen (rektal-eksploration)
  • Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen og endetarmen (sigmoideoskopi), eventuelt suppleret med undersøgelse for blod i afføringen
  • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)
  • Eventuelt en CT-kolografi
  • Eventuelt en MR-kolografi
Illustration, der viser en rektaleksploration

En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen undersøger de nederste 10 cm af endetarmen med sin finger.

Undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration)

Den indledende undersøgelse af endetarmen foregår som regel hos egen læge. En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen med en finger undersøger de nederste 6-10 centimeter af endetarmen.

Formål med undersøgelse af endetarmen

Formålet med undersøgelsen er at mærke efter kræftknuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.

Hvis lægen finder en knude, er næste skridt en kikkertundersøgelse af endetarmen (sigmoideoskopi).

Formålet med kikkertundersøgelsen er at se det, som lægen har kunnet mærke med fingeren (rektaleksploration) og dermed få et billede af, hvordan knuden ser ud.

Kikkertundersøgelse af endetarmen og nederste del af tyktarmen og vævsprøve (sigmoideoskopi og biopsi)

Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen. Inden undersøgelsen får man afføringsmiddel for at tømme tyktarmen.

Kikkerten er en bøjelig slange, der ikke er tykkere end en finger, og kikkerten bliver ført ind gennem endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.

Ved undersøgelsen får man blæst luft ind gennem kikkerten, så det er nemmere at se hele slimhinden. Luften kan spænde i maven under og lige efter undersøgelsen. 

Foto af et sigmoideoskop

Med sigmoideoskop (et kikkert-rør med lys i) kan lægen se 60 cm op i tarmen. Kikkerten er fleksibel og bøjer sig efter tarmen.

Formålet med kikkertundersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for at finde årsager til symptomer som f.eks. blødning.

Hvis lægen finder noget, der kræver nærmere undersøgelse (som f.eks. en knude), tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi).

I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller, og hvilken type kræft det drejer sig om. Det er her, lægen stiller diagnosen.

Før kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen 

Et par timer før undersøgelsen skal du udrense tarmen ved at tage et lavement (klyx), hvor man sprøjter væske ind i endetarmen, så det er lettere at tømme tarmen, og så tarmen er tom, når lægen skal kigge ind.

Kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen tager 10 minutter

Undersøgelsen foregår ambulant og tager oftest kun 5-10 minutter. Den kræver ikke nogen form for bedøvelse, men kan være lidt ubehagelig.

Der er meget få komplikationer ved en sigmoideoskopi. Der kan gå hul på tarmen under undersøgelsen, men risikoen er meget lille. Det sker højst i en til to tilfælde ud af 10.000 undersøgelser.

Undersøgelse af afføringen (kaldet hemoccult/FIT)

Skjult blod i afføringen kan være et tidligt tegn på kræft, så lægen undersøger din afføring for ikke-synligt blod. En prøve fra afføringen bliver testet med forskellige kemikalier, som skifter farve, hvis der er blod i afføringen.

Den såkaldte fækal immunkemiske test, kaldet FIT, bruges også som screeningstest for tyktarmskræft.

Blod i afføringen kan være andet end et tegn på kræft

Formålet med at undersøge, om der er blod i afføringen, er at blod i afføringen kan tyde på en kræftknude eller en godartet polyp. Men man kan godt have blod i afføringen uden at have kræft.

Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)

Ved en koloskopi får du undersøgt hele tyktarmen med en cirka 1 meter lang bøjelig kikkert. Kikkerten er ikke tykkere end en finger og bliver ført ind via endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.

Formålet med kikkertundersøgelsen af tyktarmen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for kræftknuder og eventuelt få fjernet polypper. Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi).

I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller og hvilken type kræft, det drejer sig om. Det er her lægen stiller diagnosen.

Kikkertundersøgelsen af tyktarmen tager en times tid

Undersøgelsen foregår ambulant (dvs. du ikke bliver indlagt) og tager som regel 15-60 minutter. Man kan eventuelt få indsprøjtninger med beroligende og smertestillende medicin, da undersøgelsen godt kan være ubehagelig.

Før kikkertundersøgelsen af tyktarmen

Før undersøgelsen skal du udrense tarmen dagen før, oftest med en kombination af afføringstabletter og udrensningsvæske, som du skal drikke.

Der er en meget lille risiko for, at der går hul på tarmen under undersøgelsen. Det sker i et tilfælde ud af 1.000 undersøgelser. Læs mere om koloskopi generelt:

Kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi)

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen. Se film om undersøgelsen. 11:05 min.

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen. Se film om undersøgelsen. 11:05 min.

CT-kolografi

CT-kolografi er en røntgenundersøgelse, hvor lægen undersøger tarmens indre for polypper og kræftknuder.

CT-kolografi bruges som supplerende undersøgelse, hvis lægen ved en koloskopi ikke kan nå helt frem til tyndtarmen og derfor ikke kan undersøge hele tyktarmen.

CT-kolografi bruges også, hvis lægen har mistanke om, at det ikke er muligt at gennemføre en almindelig kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi). Læs mere om undersøgelsen:

CT-kolografi

MR-kolografi

MR-kolografi er en anden undersøgelsesmetode, der kan bruges i stedet for CT-kolografi.

Kikkertundersøgelse (koloskopi) foretrækkes dog som regel frem for CT- og MR-kolografi. Ved kikkertundersøgelsen (koloskopi) kan lægen nemlig tage vævsprøver og fjerne polypper, hvilket ikke er muligt ved CT- eller MR-kolografi.

Røntgenundersøgelse af tyktarmen bruges sjældent

Det er sjældent, at røntgenundersøgelser foretages. Som regel vil du få foretaget en kikkertundersøgelse.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, får du foretaget en CT-kolografi eller MR-kolografi i stedet for en røntgenundersøgelse.

Røntgenundersøgelse af tarmen bruges kun ved akut tarmstop for at afklare, hvor stoppet sidder. CT-scanning kan dog også anvendes i den situation.

Ved røntgenundersøgelsen får man hældt et flydende kontraststof ind gennem endetarmsåbningen. Herefter bliver tyktarmen gennemlyst, og der bliver taget en række billeder af de forskellige dele af tarmen.

Røntgenundersøgelse

Kvinder får desuden gynækologisk undersøgelse

Desuden bør kvinder få en gynækologisk undersøgelse for at udelukke, at symptomerne stammer fra underlivet.

Gynækologisk undersøgelse

Undersøgelser, der skal vise om kræften har spredt sig

Hvis du har fået konstateret kræft i tyktarmen, skal du igennem flere undersøgelser, som har til formål at stadieinddele sygdommen.

Stadieinddeling betyder, at lægen danner sig et overblik over, hvor stor og udbredt kræftknuden er - og altså om den har spredt sig til andre dele af kroppen.

Formålet med at stadieinddele er at:

  • Kortlægge præcist, hvor kræften sidder
  • Finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden
  • Undersøge, om kræften har spredt sig til andre organer

Undersøgelser, der skal vise, hvor udbredt kræften er:

  • CT-scanning
  • Ultralydsscanning
  • PET/CT-scanning - bruges kun i sjældne tilfælde

Ultralydsscanning eller CT-scanning af lunger og lever

Scanning med ultralyd eller CT-scanning af lunger og lever, dvs. brystkasse plus mave (bughule), udføres altid for at se, om der er spredning til lungerne, lymfeknuder eller organer i maven (bughulen) og først og fremmest leveren. Læs mere om CT-scanning generelt:

CT-scanning

PET-/CT-scanning bruges i sjældne tilfælde

PET/CT-scanning kan nogle gange hjælpe i tvivlstilfælde. 

En time før scanningen får man en indsprøjtning med et radioaktivt sporstof (sukkermolekyle), og da kræftceller næsten 100 pct. lever af sukker (glucose), vil der ophobes radioaktivt glucose i dem. Læs mere om, hvordan undersøgelsen foregår:

PET/CT-scanning

Læs mere om stadieinddeling af tyktarmskræft:

Diagnose og stadieinddeling af tyktarmskræft


Alt om tyktarmskræft

Tyktarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende