Gå til sygdomsliste

At leve med tyndtarmskræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for tyndtarmskræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du bl.a. læse om, hvordan man lærer at leve med en stomi, om kost, familieliv – og også om reaktioner og følelser efter et kræftforløb.

Mor og datter, der spiller kort

Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Husk at alle forløb er individuelle, og derfor kan (bør) man ikke sammenligne med andres sygehistorie. Hvad der er vigtigt for det ene menneske, kan være ubetydeligt for det andet. Det kan være en hjælp at tale om sine tanker og følelser, for selv at forstå og at kunne være i dette vakuum af en livstruende sygdom.

Kvinde med kræft

At leve med en stomi (ileostomi)

Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til den – uanset om den er midlertidig eller permanent. Det tager tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler.

Det er ikke ualmindeligt, at du i den første tid måske føler ubehag ved stomien, og at du måske ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker. Nogle synes, det er svært at klæde sig ordentligt, fordi stomien er i vejen, eller fordi de er nervøse for, om stomien holder tæt, eller om den kan ses eller lugtes af andre.

Få rådgivning fra din lokale stomisygeplejerske

Hvis du har brug for rådgivning, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tætteste på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:

Copa.dk - stomiambulatorier

Kost og ændret kost, når man har en ileostomi

Mennesker, der lever med en ileostomi, kan i store træk spise som alle andre. Kroppen har brug for forskellig kost, for at vi kan holde os sunde og raske. Prøv dig frem.

Har du mistanke om, at bestemte fødevarer giver problemer, så undgå at spise dem i en periode. Du kan herefter prøve at tage dem gradvist ind igen - måske de tåles fint i mindre mængder. Hør din stomisygeplejerske om der er nogle forbehold, som du bør tage efter den operation, du har gennemgået.

Du må desuden gerne salte maden ekstra, fordi tyktarmen ikke er der til at opsuge de salte, som kroppen har brug for.

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Læs mere om kost og kræft generelt - og find opskrifter på sund mad, der er tilpasset forskellige spiseproblemer:

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Husk at drikke rigeligt med væske

Ved en ileostomi har man ikke tyktarmen til at opsuge væske fra det, man spiser og drikker, hvilket kan give væsketab.  Det er derfor vigtigt, at du husker at drikke rigeligt med væske.

Øget væskeindtag er særligt vigtigt, hvis man har mange og tynde afføringer, har svedt meget ved sport og under hedebølge/varmere vejrforhold. Tørhed i munden, prikken og stikken i fingrene, kramper i benene kan være tegn på væskemangel. Er urinen mørk, fordi man ikke tisser ret meget, kan det ligeledes tyde på væskemangel.

Vigtigt at genoprette salt- og væskebalance ved diarré

Når man har en ileostomi er det ekstra vigtigt at få genoprettet sin væskebalance, når afføringen er vandtynd. Har du tynd vandig afføring (diarré) i mere end et døgn og mener, at det skyldes sygdom/maveforgiftning/maveonde, bør du kontakte din læge eller stomisygepelejerske.

Husk at øge dit indtag af væske og salt, for at opretholde saltbalancen. Ved væsketab kan bouillon eller en sukker/salt opløsning som eksempelvis Revolyt®, der kan købes på apoteket, ligeledes hjælpe til at opretholde saltbalancen i kroppen. I nogle tilfælde anbefales salttabletter.

God råd til at spise, hvis du har ileostomi
  • Spis langsomt og tyg maden ekstra godt
  • Indtag rigelig væske – mindst 2-3 liter dagligt
  • Spis flere små regelmæssige måltider i løbet af dagen
  • Prøv dig frem med forskellige typer kost
  • Prøv eventuelt at tage et tilskud af HUSK® Psylliumfrøskaller, som fås på apoteket, hos Matas og i en del supermarkeder - det kan gøre afføringens konsistens lidt fastere

Stomiposen skal typisk tømmes 4-6 gange i døgnet

Tyktarmens funktion med at opsuge væske for at gøre afføringens konsistens mere fast sker ikke, når man har en ileostomi. Derfor vil afføringen fra tyndtarmen indeholde en del væske.  Afføring i ileostomien vil normalt komme nogle timer efter måltidet, og vil også kunne komme om natten. Ileostomiposen skal typisk tømmes 4-6 gange i døgnet, afhængig af hvilken posemodel der anvendes. 

Afføringen fra en ileostomi indeholder en del fordøjelsesenzymer, som kan give irritation, hvis det kommer i kontakt med huden omkring stomien. Oplever du, at huden omkring stomien bliver irriteret, kløende, øm og rød, skyldes det ofte, at huden er kommet i kontakt med afføring fra stomien. Søg da råd hos din stomisygeplejerske. Læs mere om stomi:

Stomi ved operation af tarmkræft

Par, der holder i hånd

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA

Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tætteste på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:

Copa.dk - stomiambulatorier

Mest for unge med stomi

Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi

stomiguiden.dk

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Få hjælp og vejledning til at komme videre:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation

Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Cancerforum.dk

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:

Arbejde og kræft

Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten:

Seksualitet

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere her:

Mentale redskaber

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt:

Bivirkninger og senfølger


Alt om kræft i tyndtarmen:

Tyndtarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende