Gå til sygdomsliste

Årsager til æggestokkræft

Årsagen til æggestokkræft er oftest ukendt. Men i hvilken alder og hvor mange gange man eventuelt føder, hvornår man går i overgangsalder, hormontilskud ved overgangsalderen, endometriose, type 1 sukkersyge, asbest, ioniserende stråling, rygning, overvægt og arvelige forhold er alle forhold, der kan have en betydning for risikoen for at udvikle æggestokkræft. Frisører har muligvis en øget risiko. Fertilitetsbehandling øger tilsyneladende ikke risikoen. P-piller, sterilisation og fjernelse af livmoderen nedsætter risikoen.

I de fleste tilfælde er det dog ikke muligt at angive nogen årsag til kræft i æggestokkene, da udviklingen af sygdommen formentlig afhænger af et samspil af mange faktorer.

Livstidsrisikoen for at udvikle kræft i æggestokken er 1-2 procent, og risikoen stiger med alderen. Yngre kvinder har således en meget lav risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Sygdommen er hyppigst i Skandinavien i modsætning til Asien, hvor forekomsten er lav.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Hver gang en stamcelle deler sig, opstår der i gennemsnit tre fejl (mutationer) tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder disse fejl ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre ophobes det samlede antal mutationer i stamcellens dna og øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Fødsler og amning

Kræft i æggestokkene er lidt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, sammenlignet med kvinder der har født mange børn.

Det skyldes muligvis, at der er en sammenhæng mellem antallet af år med ægløsning og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Tidlig menstruation eller sen overgangsalder (menopause) øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Mange fødsler og muligvis også amning yder en vis beskyttelse mod udvikling af kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at der ikke sker så mange ægløsninger, som der ellers ville have været.

Fertilitetsbehandling ved barnløshed øger ikke risikoen for æggestokkræft

Stimulation af æggestokkene i forbindelse med fertilitetsbehandling hos ufrivilligt barnløse kvinder øger tilsyneladende ikke risikoen for senere at udvikle kræft i æggestokkene.

Forskning viser dog, at der er behov for studier, der undersøger effekten over længere tid, samt ser på de kvinder, der ikke bliver gravide trods fertilitetsbehandlingen. Samtidig anbefaler forskerne, at fertilitetsmedicin benyttes i så kort tid og i så små mængder som muligt, da anvendelse i mere end 1 år muligvis kan øge kræftrisikoen.

Hormontilskud ved overgangsalderen øger risikoen for æggestokkræft

Kvinder i overgangsalderen, som tager hormontilskud med de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, har en let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene sammenlignet med kvinder, der aldrig har taget hormoner.

Risikoen øges, jo længere tid man tager hormontilskud.

Når man holder op med at tage østrogentilskud, falder risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Læs mere om hormoner og kræft:

Hormoner

Endometriose kan øge risikoen

I enkelte tilfælde kan endometriose øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Der findes nogle få videnskabelige studier, der tyder på, at nogle typer endometriose medfører let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene og livmoderen.

Patienter med type 1 sukkersyge har en øget risiko for æggestokkræft 

Man kender ikke grunden til, at patienter med type 1 sukkersyge har en øget forekomst af kræft i æggestokkene, men det kan skyldes, at man bliver mere undersøgt, når man har denne diagnose. Den øgede risiko for at få en kræftdiagnose er nemlig størst i den periode, hvor man får stillet sin sukkersygediagnose, og derefter aftager risikoen.

Der er ikke noget, der tyder på, at den øgede kræftrisiko hos patienter med type 1 sukkersyge skyldes behandling med insulin.

Hvis man har type 1 sukkersyge, anbefales man som alle andre at:

  • Følge de generelle råd om at leve sundt
  • Være opmærksom på symptomer på kræft og gå til læge ved mistanke

Og desuden følge de tilbudte sukkersygekontroller og undersøgelser

Erhverv og kemikalier

Asbestudsættelse øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Enkelte skandinaviske undersøgelser har vist, at frisører muligvis har en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Årsagssammenhængen kendes ikke.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Ioniserende stråling øger risikoen for æggestokkræft

Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Rygning øger risikoen

Kvinder, der ryger, har større risiko for at få æggestokkræft – det gælder for kræft i æggestokkene af typen kaldet mucinøs (undertype af epitelial kræft i æggestokkene).

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Overvægt øger sandsynligvis risikoen og medfører et mere aggressivt forløb

Overvægt øger sandsynligvis risikoen for at udvikle æggestokkræft. Der kan være forskelle afhængigt af typen af æggestokkræft, men overordnet set har man højere risiko, jo mere overvægtig man er.

Overvægt kan også have betydning for, hvor aggressivt ens æggestokkræft udvikler sig, og hvor meget den spreder sig til resten af kroppen.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Arvelig æggestokkræft

5-15 pct. af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes arvelige forhold. Disposition til kræft i æggestokkene kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie.

Mistanke om, at kræft i æggestokkene er arvelig, er især til stede, hvis:

  • Der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie
  • Et eller flere familiemedlemmer fik kræft i æggestokkene i en ung alder (40-50 år) 
  • Der også er tilfælde af brystkræft eller kræft i æggelederne (salpinxcancer) i familien
  • Der også er tilfælde af tarmkræft eller livmoderkræft i familien

I nogle tilfælde af arvelig kræft i æggestokkene, er det muligt at påvise en fejl (mutation) i arvematerialet i to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2. Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.

I andre tilfælde er det muligt at påvise mutation i MSH6-, MSH2- eller MLH1-generne. Dette cancersyndrom kaldes Lynch syndrom (tidligere HNPCC). Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har let øget risiko for kræft i æggestokkene og har især øget risiko for tarmkræft og livmoderkræft.

Genetisk rådgivning for kræft i æggestokkene

Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis:

  • Der er et tilfælde af kræft i æggestokkene hos ens mor, søstre eller døtre (førstegradsslægtninge)
  • Der er et tilfælde af kræft i æggestokkene hos andengradsslægtninge gennem ens far eller bror – det vil sige ens farmor, fastre eller brors døtre
  • Der i den nærmeste familie er både tilfælde med brystkræft og kræft i æggestokkene
  • Man selv har fået konstateret kræft i æggestokkene, og man er bekymret for, om kræfttilfældene i ens familie er arveligt betinget

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderes det, om man skal have tilbudt en genetisk analyse.

Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve fra én i familien som har eller har haft sygdommen. Blodprøven bliver undersøgt for eventuelle mutationer i de gener, som er relevante ud fra stamtræet. Det er som regel BRCA1- og BRCA2-generne samt MSH6-, MSH2- og MLH1-generne.

Hvis der findes en mutation, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for kræft. Risikoen for at arve en mutation er 50 pct.

De kvinder i familien, der er i øget risikogruppe, bliver tilbudt en årlig kontrol i form af scanning af æggestokkene og måling af tumormarkøren CA-125 (et æggehvidestof/protein) i blodet. Det er dog et stort problem, at disse undersøgelser ikke kan garantere, at kræft i æggestokke påvises på et tidligere stadium, end hvis man ikke fulgte kontrollerne.

Derfor tilbydes kvinder med meget høj risiko for kræft i æggestokkene at få foretaget risikoreducerende operationer med fjernelse af æggestokkene og æggelederne. Hvis der er en høj risiko for brystkræft, kan man ved en risikoreducerende operation også få fjernet brysterne. Tidspunktet for operation bestemmer man sammen med lægen ud fra en risikovurdering og grundig information.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Find netværksgruppe for kvinder med arvelig æggestok- og brystkræft:

BRCAgruppen 

P-piller mindsker risikoen

Kvinder, der har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at æggestokkene i disse tilfælde har haft længere perioder uden ægløsning. Man ved ikke, om p-pillers beskyttende effekt også gælder for arvelig betinget kræft i æggestokkene.

Sterilisation og fjernelse af livmoderen mindsker risikoen for æggestokkræft

Sterilisation og fjernelse af livmoderen eller æggelederne nedsætter risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Læs alt om æggestokkræft:

Æggestokkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.