Gå til sygdomsliste

Årsager til æggestokkræft

Årsagen til æggestokkræft er oftest ukendt. Men i hvilken alder og hvor mange gange man eventuelt føder, hvornår man går i overgangsalder, hormontilskud, endometriose og rygning kan bl.a. have en betydning for risikoen for at udvikle æggestokkræft. P-piller, sterilisation og fjernelse af livmoderen nedsætter risikoen.

I de fleste tilfælde er det ikke muligt at angive nogen årsag til kræft i æggestokkene, da udviklingen af sygdommen formentlig afhænger af et samspil af mange faktorer.

Sygdommen ses hyppigst efter overgangsalderen og unge kvinder har en meget lav risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Sygdommen er hyppigst i Skandinavien i modsætning til lande uden vesterlandsk livsstil (Asien, Sydamerika, Afrika), hvor forekomsten er lav.

Fødsler og amning

Kræft i æggestokkene er lidt hyppigere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn, sammenlignet med kvinder der har født mange børn.

Det skyldes muligvis, at der er en sammenhæng mellem antallet af år med ægløsning og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Tidlig menstruation eller sen overgangsalder (menopause) øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Mange fødsler og muligvis også amning yder en vis beskyttelse mod udvikling af kræft i æggestokkene. Det skyldes formentlig, at der ikke sker så mange ægløsninger, som der ellers ville have været.

Ingen overbevisende sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og æggestokkræft

Stimulation af æggestokkene i forbindelse med fertilitetsbehandling hos ufrivilligt barnløse kvinder øger tilsyneladende ikke risikoen for senere at udvikle kræft i æggestokkene

Forskning viser dog, at der er behov for studier, der undersøger effekten over længere tid, ser på forskellige undertyper af æggestokkræft samt ser på de kvinder, der ikke bliver gravide trods fertilitetsbehandlingen. Samtidig anbefaler forskerne, at fertilitetsmedicin benyttes i så kort tid og i så små mængder som muligt, da anvendelse i mere end 1 år muligvis kan øge kræftrisikoen.

Behandling for ufrivillig barnløshed kan muligvis øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Det er sandsynligvis både årsagen til barnløsheden og behandlingen af barnløsheden, der øger risikoen.

Hormontilskud ved overgangsalderen øger risikoen for æggestokkræft

Kvinder i overgangsalderen, som tager hormontilskud med de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, har en let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene sammenlignet med kvinder, der aldrig har taget hormoner.

Risikoen øges, jo længere tid man tager hormontilskud.

Når man holder op med at tage østrogentilskud, falder risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.

Læs mere om hormoner og kræft:

Hormoner

Endometriose kan øge risikoen

I enkelte tilfælde kan endometriose øge risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Der findes nogle få videnskabelige studier, der tyder på, at nogle typer endometriose medfører let øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene og livmoderen. Det gælder specielt de typer af æggestokkræft, der efter undersøgelse under mikroskop beskrives som endometrioide og clear celle kræft, når lægen ser dem i et mikroskop.  

Erhverv og kemikalier

Asbestudsættelse øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene. Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Ioniserende stråling øger risikoen for æggestokkræft

Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Rygning øger risikoen

Kvinder, der ryger, har større risiko for at få æggestokkræft – det gælder for kræft i æggestokkene af typen kaldet mucinøs (undertype af epitelial kræft i æggestokkene).

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Overvægt øger sandsynligvis risikoen og medfører et mere aggressivt forløb

Overvægt øger sandsynligvis risikoen for at udvikle æggestokkræft. Der kan være forskelle afhængigt af typen af æggestokkræft, men overordnet set har man højere risiko, jo mere overvægtig man er.

Overvægt øger også risikoen for et mere aggressivt forløb af ens æggestokkræft og kan have betydning for, hvor meget kræften spreder sig til resten af kroppen.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Arvelig æggestokkræft

Omkring 15 pct. af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes arvelige forhold med en genfejl i de såkaldte BRCA-gener. Disposition til kræft i æggestokkene kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie.

Mistanke om, at kræft i æggestokkene er arvelig, er især til stede, hvis:

  • Der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie
  • Et eller flere familiemedlemmer fik kræft i æggestokkene i en ung alder (40-50 år) 
  • Der også er tilfælde af brystkræft eller kræft i æggelederne (salpinxcancer) i familien
  • Der også er tilfælde af tarmkræft eller livmoderkræft i familien

I nogle tilfælde af arvelig kræft i æggestokkene, er det muligt at påvise en fejl (mutation) i arveegenskaberne i generne BRCA1 og BRCA2. Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.

I andre tilfælde er det muligt at påvise mutation i MSH6-, MSH2- eller MLH1-generne. Dette cancersyndrom kaldes Lynch syndrom (tidligere HNPCC). Kvinder, der har mutation i et af disse gener, har let øget risiko for kræft i æggestokkene og har især øget risiko for tarmkræft og livmoderkræft.

Alle nye tilfælde af kræft i æggestokkene bør henvises af hospitalet til genetisk test

Alle kvinder med den almindeligste form for æggestokkræft - kaldet epitelial æggestokkræft - anbefales at blive testet for mutation i generne BRCA1 og BRCA2 på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald.

Testen er en undersøgelse af, om der findes mutationer i dit arvematerialet ved analyse af en blodprøve. Du vil få vejledning af en læge i forbindelse med tilbud af testen på hospitalet. Man får normalt svar efter 3-4 uger.

Hvis kræft i æggestokkene er opstået på grund af en BRCA-mutation, kan testen hjælpe lægerne med at vælge behandling, da nogle typer behandling har øget effekt ved netop denne type genfejl.

Behandling med PARP-hæmmeren olaparib (Lynparza®) kan f.eks. være en mulighed ved fremskreden sygdom. Læs mere:

Behandling af fremskreden æggestok med BRCA-mutation

Information om test for genforandringer (BRCA test) ved kræft i æggestokkene (pdf)

Hvis testen viser, at du har genfejlen, får du og din familie tilbud om genetisk rådgivning. En påvist nedarvet genforandring kan nemlig også have betydning for dine slægtninge, der ikke har udviklet kræft, da de så kan blive kontrolleret og dermed nedsætte risikoen for at udvikle sygdom senere.

Genetisk rådgivning for kræft i æggestokkene

Ved fund af BRCA-mutation, bliver man tilbudt henvisning til et genetisk rådgivningscenter.

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderes det, om man skal have tilbudt en genetisk analyse.

Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve fra én i familien som har eller har haft sygdommen. Blodprøven bliver undersøgt for eventuelle mutationer i de gener, som er relevante ud fra stamtræet. Det er som regel BRCA1- og BRCA2-generne samt MSH6-, MSH2- og MLH1-generne.

Hvis der findes en mutation, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for kræft. Risikoen for at arve en mutation er 50 pct.

De kvinder i familien, der er i øget risikogruppe, bliver tilbudt kontrol af brystet med mammografi (hvis de ikke er i screeningsalder) og en årlig kontrol i form af scanning af æggestokkene og måling af tumormarkøren CA-125  i blodet. Det er dog et stort problem, at disse undersøgelser ikke kan garantere, at kræft i æggestokke påvises på et tidligere stadium, end hvis man ikke fulgte kontrollerne.

Derfor tilbydes kvinder med meget høj risiko for kræft i æggestokkene at få foretaget risikoreducerende operationer med fjernelse af æggestokkene og æggelederne, når de ikke skal have flere børn.

Hvis der er en høj risiko for brystkræft, kan man ved en risikoreducerende operation også få fjernet brysterne. Tidspunktet for operation bestemmer man sammen med lægen ud fra en risikovurdering og grundig information.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

P-piller mindsker risikoen

Kvinder, der har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. P-piller har i nogle studier halveret risikoen for æggestokkræft.

Det skyldes formentlig, at æggestokkene i disse tilfælde har haft længere perioder uden ægløsning. Man ved ikke, om p-pillers beskyttende effekt også gælder for arvelig betinget kræft i æggestokkene.

Sterilisation og fjernelse af livmoderen mindsker risikoen for æggestokkræft

Sterilisation og fjernelse af livmoderen eller æggelederne nedsætter risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene.


Læs alt om æggestokkræft:

Æggestokkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Æggestokkræft" på Cancerforum.