Undersøgelse og diagnose af æggestokkræft

Undersøgelse hos egen læge

Din læge vil typisk mistænke kræft i æggestokkene, hvis du i nogle måneder har oplevet flere af disse symptomer: 

• Smerter nedadtil i maven og/eller ryggen
• Opspilet mave der ikke går væk
• Manglende appetit
• Hyppig vandladning eller besvær med at holde på vandet
• Træthed uden kendt grund
• Ændret afføring med enden tynd mave eller træg mave
• Pletblødninger
• Uforklaret vægttab

Det kan også være, hvis du har almene symptomer, som f.eks. ændret vægt, nedsat appetit, kvalme og træthed.   

Hvis der ikke kan findes en forklaring på de symptomer, du oplever, eller hvis lægen ved en gynækologisk undersøgelse kan føle en knude i dit underliv, vil du blive henvist til udredning. 

Du vil typisk få taget blodprøver for at undersøge for tumormarkøren CA125, som ofte er forhøjet ved kræft i æggestokkene. Derudover vil du vil blive henvist til nærmere undersøgelse hos en praktiserende speciallæge i gynækologi eller på gynækologisk afdeling.

Udredning på hospitalet ved mistanke

Pakkeforløb

Hvis ultralydsscanningen viser forandringer, der giver mistanke om kræft i æggestokkene, vil du blive henvist til yderligere undersøgelse på en specialiseret gynækologisk afdeling på hospitalet i et såkaldt pakkeforløb. 

I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser du skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.

Forløbet skal sikre, at du bliver undersøgt (udredt) uden unødig ventetid, og at det sker på samme måde, ligemeget hvor i landet du bor.   

I Danmark foregår udredning og behandling af æggestokkræft på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Ved at samle erfaring og specialviden på få steder sikres en høj kvalitet.

Læs om pakkeforløb:

Henvist til kræftpakke – hvad nu?

Undersøgelser på hospitalet

Hvis du bliver sendt til videre udredning på hospitalet, vil et ekspertteam stå for at undersøge dig og afklare: 

• om der er tale om kræft i æggestokkene
• hvor udbredt sygdommen er
• hvilke behandlingsmuligheder der er

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har bredt sig.  

Undersøgelser på hospitalet

På hospitalet vil du få foretaget en eller flere scanninger for at undersøge æggestokkene og de øvrige organer i bughulen. For at kunne stille diagnosen kræft i æggestokkene er det nødvendigt at tage en vævsprøve. Først når en vævsprøve viser, at der er kræftceller, kan diagnosen stilles med sikkerhed. Vævsprøven kan blive taget ved undersøgelse af væske fra bughulen eller i forbindelse med en operation.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Vævsprøve og kemoterapi ved spredning 

Hvis scanninger eller kikkertundersøgelse viser, at sygdommen er for udbredt til at kunne opereres med det samme, bliver der taget en vævsprøve for at sikre diagnosen. Vævsprøven kan ofte tages i lokalbedøvelse på røntgenafdelingen, hvor lægen bruger ultralyd eller CT-scanning til at guide prøven.

Hvis vævsprøven viser, at der er tale om kræft i æggestokkene, bliver du henvist til kemoterapi på en onkologisk afdeling. Denne behandling gives før en eventuel senere operation og kaldes neoadjuverende kemoterapi.

Operation ved spredning

Hvis lægen vurderer, at det er muligt at operere, bliver du tilbudt en åben operation i bughulen under fuld bedøvelse. Målet er at fjerne alt synlige kræftforandringer.

Under operationen bliver det fjernede væv undersøgt, så gynækologen som regel allerede under indgrebet kan vurdere, om der er tale om kræft. Alt mistænkeligt væv, som kirurgen finder, bliver fjernet og sendt til undersøgelse i mikroskop.

Hvis der er væske i bughulen, bliver den sendt til undersøgelse. Hvis ikke, skylles bughulen med saltvand, som også undersøges for kræftceller.

Målet med operationen er altså både at fjerne så meget kræftvæv som muligt og at stille den endelige diagnose.

Hvis vævsprøven viser kræft

Efter operationen bliver alle vævsprøver undersøgt i mikroskop. Her kan lægerne se, hvilken type kræftceller der er tale om, og om sygdommen har spredt sig til lymfeknuder eller andre steder i kroppen. Der går som regel omkring en uge, før du får svar, da vævsprøverne skal forarbejdes grundigt, før de kan undersøges.

Typen af æggestokkræft bestemmes ud fra hvor i æggestokkene, kræften er opstået. Samtidig vurderer lægerne, om og hvor meget sygdommen har spredt sig, hvilket afgør sygdommens stadie.

Det er vigtigt at stille en præcis diagnose, så du kan få tilbudt den behandling, der passer bedst til netop din situation.

Et ekspertteam vurderer den anbefalede behandling

Udredning og behandling af kræft i æggestokkene følger nogle overordnede behandlingsprincipper. Det betyder dog ikke, at alle bliver behandlet på samme måde. Tværtimod bliver behandlingen tilpasset den enkelte og tager udgangspunkt i, hvad undersøgelserne har vist om sygdommens udbredelse, og hvad du som patient bedst tåler og selv ønsker.

Når alle undersøgelser er gennemført, bliver resultaterne samlet og gennemgået af et ekspertteam. Teamet kaldes et multidisciplinært team, også forkortet MDT.

Ekspertteamet består af læger med forskellige specialer, som hver bidrager med deres viden. Det er typisk gynækologer, onkologer, som er kræftlæger med speciale i kemoterapi og strålebehandling, røntgenlæger og patologer, der undersøger vævsprøver. Hvis der er behov for det, kan teamet også inddrage andre specialister, for eksempel kirurger med speciale i mave-tarmkirurgi eller urinvejskirurgi.

På baggrund af alle oplysninger når ekspertteamet frem til en samlet vurdering og en anbefaling til den behandling, der vurderes at være den bedste for netop dig. Anbefalingen tager både hensyn til sygdommen og til dig som person, så behandlingen bliver så målrettet og skånsom som muligt.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om, at man kan være syg.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. 

Find hjælp og viden her:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende