Gå til sygdomsliste

At leve med analkræft

Hverdagen med analkræft afhænger af, hvordan du havde det før behandlingen, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling du får. Her på siden kan du læse mere om gener og bivirkninger af behandlingen. Du kan også finde information om, hvordan blandt andet kost og motion kan være med til at give energi og styrke både krop og sind under og efter behandlingsforløbet.

Diarré og smerter ved afføring

Det er svært at sige, om du udvikler svær diarré eller andre kroniske skader efter strålebehandlingen.

Mange kan komme på arbejde igen efter nogle måneder. Men der vil desværre være nogle få, der ikke slipper af med diarréen/skaderne, og som vil være nødt til at få en stomi (kunstig tarmåbning, hvor afføringen tømmes ud i en pose på maven).

Hvis du har diarré, kan det være en god idé at tage noget diarréstoppende medicin. Hvis du har smerter ved afføring, er det vigtigt at holde afføringen lind, og du kan eventuelt tage noget smertestillende medicin på den tid af dagen, hvor du ved, at smerten er værst.

Gode råd ved diarré og tarmproblemer

Læs mere om stomi under endetarmskræft:

Hverdagen med stomi

Blod i afføringen

Tarmen vil ofte have nogle stråleskader i slimhinden, og man kan derfor godt have blod i afføringen, uden at det betyder noget. Ved kontrolbesøg vil lægen se op i tarmen for at sikre, at det ikke drejer sig om tilbagefald af kræften.

Besvær med at kontrollere afføringen

Man kan have svært ved at kontrollere afføringen i en periode efter behandlingen er afsluttet, men for langt de fleste patienter er det et forbigående problem. Hvis problemet bliver kronisk, kan lægen forsøge at indoperere en såkaldt neurostimulator, som gør det muligt at kontrollere afføringen.

Risiko for hævede ben efter strålebehandling af lysken (lymfødem)

Når lyskerne er blevet strålebehandlet, er der risiko for, at man får hævede ben (lymfødem). Det skyldes, at der ophober sig lymfevæske, fordi lymfebanerne er skadede og ikke kan transportere væsken væk som normalt. Få mere information om lymfødem og behandling:

Gode råd ved lymfødem

Gener fra bækkenets knogler og muskler

Efter strålebehandlingen får nogle patienter smerter i bækkenet. Smerterne opstår hyppigst omkring et år efter behandlingen og forsvinder oftest af igen efter cirka et år. Ved MR-scanning kan der tit ses små brudlinjer i knoglen som tegn på, at knoglerne har taget skade af strålebehandlingen. Med moderne stråleteknikker ser det ud til, at generne er blevet mindre hyppige, end de var tidligere.

Kunstig overgangsalder

Da strålebehandlingen rammer bækkenet, kan æggestokkene sættes ud af funktion, og slimhinderne i livmoderen blive påvirket. De fleste kvinder vil derfor gå i overgangsalder og få hedeture, og man vil som udgangspunkt ikke kunne blive gravid.

Du kan godt få hormonbehandling mod generne, men det er noget, man i hvert enkelt tilfælde skal drøfte med sin læge, da der kan være andre grunde til, at man helst ikke skal have hormoner. I nogle tilfælde kan du nøjes med at få stikpiller med hormoner lokalt i skeden. Hormonerne går ikke ind i resten af kroppen, men hjælper med at holde slimhinden i skeden rask.

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Følg linket herunder og få forslag til, hvordan du bedst muligt tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger.

Bivirkninger og senfølger

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Også selv om din krop tilsyneladende er uændret, kan det være, at din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Seksuelle problemer hos kvinder

De færreste har lyst til sex i tiden efter behandlingen for analkræft, da mange har ondt og stadig er meget trætte. Men de fleste oplever, at lysten kommer igen, når sygdommen er kommet lidt på afstand.

Hvis man ikke har samleje, skal man være opmærksom på, at slimhinderne i skeden kan vokse sammen på grund af strålebehandlingen. Vokser slimhinderne sammen, bliver skeden kort og snæver, og den kan være svær at få åbnet igen. 

Man kan bedst forhindre sammenvoksningerne ved at have sex 1-2 gange om ugen. Hvis man ikke har det, kan man få udleveret en stav hos det ambulatorium, hvor man går til kontrol. Staven fører man ind i skeden et par gange om ugen for at stoppe sammenvoksningerne, inden de bliver for svære.

Seksuelle problemer hos mænd

Når mænd får strålebehandling mod endetarmen, er det svært at undgå, at strålerne rammer nerverne til penis, da de løber meget tæt på endetarmsåbningen. Det kan give rejsningsproblemer.

Har man fået en lidt højere stråledosis, kan det gå ud over produktionen af mandlige kønshormoner. Det vil oftest først vise sig som træthed og senere som manglende lyst til sex og nedsat potens. Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på nedsat sexlyst og potensproblemer, da impotensen kan afhjælpes af hormontilskud eller midler mod impotens.

Læs mere:

Seksualitet

At leve med analkræft

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.

Det kan også være krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke både krop og sind.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom, og nogle må gå på pension.

Arbejde og kræft

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Mentale redskaber

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs alt om analkræft:

Analkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende