Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for kræft i binyrebarken

Ved mistanke om kræft i binyrebarken bliver man undersøgt med scanning samt blod- og urinprøver. De nærmere undersøgelser afhænger af, hvilke symptomer man har.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser skal vise, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis din læge har mistanke om kræft i binyrebarken, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet.

Lægen kan bruge flere forskellige undersøgelser til at stille diagnosen kræft i binyrerne.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Samtale og undersøgelse hos lægen

Lægen vil som regel starte med at foretage en almen undersøgelse, hvor han/hun er særlig opmærksom på, om der skulle være tegn på, at man producerer for meget binyrebarkhormon.

Ved mistanke om forøget produktion af binyrebarkhormonet kortisol (kaldet Cushings sygdom) vil lægen foretage en række målinger:

  • koncentrationen af kortisol i urinen
  • en såkaldt dexamethason suppressionstest samt
  • måle koncentrationen af adrenokortikotropt hormon (ACTH) i blodet

Læs mere:

Almen lægeundersøgelse

Undersøgelse af hormoner i urinen

Ofte skal man opsamle urin over et døgn, hvorefter urinen bliver undersøgt for indhold af hormon (kortisol eller 17-ketosteroider). Højere indhold end normalt af disse hormoner i urinen kan være tegn på sygdom i binyrebarken.

Dexamethason suppressions test

Ved denne test får man enten en lille eller en stor dosis binyrebarkhormon kaldet dexamethason. Derefter får man målt koncentrationen af kortisol i en blodprøve eller i urin opsamlet gennem tre dage.

  • Lav-dosis dexamethason suppressions test viser, om binyrerne producerer for meget kortisol
  • Høj-dosis dexamethason suppressions test viser, om binyrerne producerer for meget kortisol eller om hypofysen får binyrerne til at producere for meget kortisol

Blodprøver

Man får også taget blodprøver for at få kontrolleret koncentrationen af kortisol og hormonerne ACTH og dehydroepiandrosteron.

Koncentrationen i blodet vil være nedsat, hvis man har kræft i binyrebarken, der producerer kortisol. Ved mistanke om overproduktion af andre hormoner (hyper-aldosteronisme, virilisering, feminisering og fæokromocytom) får man taget flere andre specifikke blodprøver.

Koncentrationen af hormoner og de stoffer, som de omdannes til, kan efter operation anvendes som tumormarkører til at overvåge sygdomsaktivitet hos den enkelte patient. 

Knuder, der ikke producerer hormon

Kræft i binyrebarken, der ikke producerer hormon (nonfunktionelle tumorer), opdages ofte tilfældigt ved scanning i anden sammenhæng.

Hvis der er fundet en knude i binyrebarken ved scanning, bør man få undersøgt mængden af kortisol i døgnurin, selvom man ikke har symptomer på overproduktion af hormon.

MR- og CT-scanning

Både MR- og CT-scanning bruges til at undersøge størrelsen og placering af knuden i binyrebarken. Undersøgelserne kan desuden vise, om der er spredning til brystkassen eller bughulen.

På scanningsbillederne vil lægen se efter tegn på, om det drejer sig om kræft i binyrebarken eller en godartet knude. Kræft i binyrebarken er som regel større og mere uregelmæssig i kanten end en godartet knude. Derudover findes der en række specifikke kendetegn og undersøgelser, der hjælper lægen til at skelne.

I tilfælde af tvivl kan man også få taget en vævsprøve, men da vurdering af vævsprøver fra tumorer i binyrerne ikke er optimale til at stille diagnoser, anbefales de normalt ikke. Vævsprøver anvendes dog i situationer hvor lægen skal afklare, om der er tale om spredning til binyrerne fra kræft et andet sted i kroppen.

CT-scanning er en detaljeret røntgenundersøgelse af kroppens indre organer

En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.

Ofte er det nødvendigt at få et kontraststof i forbindelse med undersøgelsen, for at lægen bedre kan bedømme organer eller blodkar. Læs mere:

CT-scanning

MR-scanning

Ved en MR-scanning bliver man placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet, kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. Læs mere:

MR-scanning

Film om en MR-scanning

Filmen viser, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Adrenal angiografi

Adrenal angiografi er en røntgenundersøgelse med kontraststof i arterierne tæt på binyrerne. Undersøgelsen viser, om arterierne er blokeret.

Adrenal venografi

Adrenal venografi er en røntgenundersøgelse med kontraststof i venerne tæt på binyrerne. Undersøgelsen viser, om venerne er blokeret. Med et meget tyndt rør (kateter) kan man også få taget en blodprøve til undersøgelse for unormale koncentrationer af hormon.

PET/CT-scanning

En PET/CT-scanning er en meget følsom metode, der kan vise forandringer i kroppen.

PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet lidt radioaktivt mærket sukker (glucose) ind i en vene, inden man bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen.

Ved at lægge billederne fra PET-scanningen og røntgenundersøgelse med CT-scanning oven på hinanden, kan lægen få et detaljeret billede af, hvor udbredt sygdommen er.


Alt om kræft i binyrebarken:

Binyrebarkkræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende