Gå til sygdomsliste

Strålebehandling af brystkræft

Man vil altid få tilbudt strålebehandling efter en brystbevarende operation, og i nogle tilfælde, hvis man har fået fjernet hele brystet. Målet med strålebehandlingen efter en brystoperation er at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være tilbage.

Forsøg med strålebehandling af brystkræft

Der er flere videnskabelige forsøg i gang, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre strålebehandling af brystkræft. Find aktuelle forsøg her:

Forsøgsbehandling

Hvis man skal have kemoterapi som efterbehandling efter operationen, begynder man som regel først strålebehandling nogle uger efter sidste kemoterapi.

Skal man have antihormonbehandling eller behandling med trastuzumab (Herceptin®), kan man få det samtidig med strålebehandlingen.

Strålebehandling efter operation for brystkræft nedsætter risiko for tilbagefald

Strålebehandling nedsætter risikoen for tilbagefald i det opererede bryst med cirka 70 pct. og forbedrer overlevelsen. Er man opereret udelukkende for forstadier til brystkræft, vil strålebehandlingen halvere risikoen for tilbagefald i brystet.

Sammen med medicinsk efterbehandling nedsætter strålebehandlingen også risikoen for at få tilbagefald andre steder i kroppen.

Den positive effekt af strålebehandlingen gælder, uanset om man har fået foretaget en brystbevarende operation, eller om man har fået fjernet hele brystet og måske haft spredning til lymfeknuder i armhulen.

Strålebehandling efter operation for brystkræft anbefales til kvinder, der har:

  • Fået fjernet hele brystet, og hvor knuden var større end 5 cm, eller der var spredning til lymfeknuder, eller hvis knuden var vokset ind i brystvæggen
  • Fået en brystbevarende operation

Efter bortoperation af hele brystet får man bestrålet det område, hvor brystet sad, og lymfeknuder i området.

Efter en brystbevarende operation, får man bestrålet det tilbageværende bryst. I visse tilfælde vil man også få strålebehandling af lymfeknuderne i området.

Strålebehandling planlægges og skræddersyes til den enkelte

Strålebehandlingen planlægges individuelt ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte og lunge), som bør skånes for stråling, bliver indtegnet. Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.

Det vil sige, at man altid får en skræddersyet strålebehandling, som passer meget nøjagtigt til ens form, størrelse og sygdom.

Foto fra en CT-scanning med markering af det område, som skal bestråles.

Planlægning af strålebehandling: CT-scanning med markering af det område, som skal bestråles. Billedet viser et tværsnit af brystkassen hos en kvinde, der ligger ned på ryggen.

Vejrtrækningsstyret strålebehandling (gating) er med til at skåne hjertet

På alle danske strålebehandlingsafdelinger bruger man vejrtrækningsstyret strålebehandling til udvalgte patienter. Det tilbydes til patienter, som har brystkræft med spredning til lymfeknuder, fordi lymfeknuderne skal med i strålefelterne. Desuden tilbydes det til kvinder med brystkræft eller forstadier til brystkræft i det venstre bryst.

Princippet i gating er, at man trækker vejret dybt ind, når man får strålerne, fordi dette hos de fleste vil give en fordobling af lungevolumen. Det skubber hjertet nedad og bagud i kroppen, mens brystvæggen løftes fremad og opad. På den måde får man den bedste placering af det, som strålerne skal ramme, i forhold til det, som ikke skal have stråler. Hovedgevinsten er, at hjertet skånes mest muligt. En anden gevinst er, at det betyder en lavere dosis til lungerne.

De fleste kvinder kan medvirke til gating, men hvis man har problemer med at samarbejde til teknikken, vil det være en fordel for kvinden at få en behandling, hvor hun trækker vejret almindeligt. Det er nemlig vigtigt, at man er afslappet under strålebehandlingen. Hvis man er for anspændt og nervøs, kan kroppen flytte sig umærkeligt, og så passer strålefelterne ikke. Det vil blive opdaget på kontrolfotos.

Strålebehandling af lymfeknuder

Cirka 25 pct. af alle strålebehandlede patienter med brystkræft skal også have bestrålet lymfeknuderne.

I dag planlægges strålebehandlingen ud fra billeder fra en CT-scanning, hvor patienten ligger i samme position, som hun skal ligge i under selve behandlingen – hvis strålebehandlingen skal gives med gating, skal CT-scanningen foretages med gatet teknik. 

CT-scanningsbillederne viser et tværsnit af brystområdet for hver 3 mm og på hvert snit tegnes i detaljer, hvor de forskellige lymfeknudeområder er. Dette arbejde udføres af specialuddannet personale. Det foregår på samme måde på alle strålebehandlingsafdelinger.

Hvor stort et område skal bestråles?

Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er og særlige forhold hos den enkelte. F.eks. får man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne.

Ved den hyppigste type strålebehandling af brystkræft, hvor der ikke skal gives stråler mod lymfeknuderne, rettes strålerne udelukkende mod det tilbageværende bryst efter den brystbevarende operation. Den form for strålebehandling får cirka 75 pct. af alle strålebehandlede brystkræftpatienter.

Den resterende gruppe kvinder (25 pct.) får strålebehandling mod bryst/brystvæg suppleret med stråler mod de nærmeste lymfeknuder. Det får de, fordi de er opereret for brystkræft, som har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen. De lymfeknuder, der er nærmest brystet, ligger i armhulen, langs brystbenet og omkring kravebenet.

Nyere undersøgelser viser, at det er en fordel også at bestråle de lymfeknuder, der ligger langs brystbenet.

Strålebehandlingen begynder et par uger efter operationen eller efter afsluttet kemoterapi

Når såret efter operationen er lægt efter et par uger, kan man starte på strålebehandlingen. Man kan dog blive nødt til at vente lidt længere, hvis der har været en større væskeansamling eller tegn på infektion i området. Hvis man skal have kemoterapi, får man først strålebehandling 2-3 uger efter, at behandlingen med kemo er afsluttet.

Strålebehandling varer 3 til 6 uger

Man får som regel strålebehandling fem dage om ugen i 3 til 6 uger. Selve bestrålingen gør ikke ondt og tager kun cirka 15 minutter hver gang - få minutter længere ved gating. Som regel skal man have 15 behandlinger, hvis man har fået en brystbevarende operation uden tegn til spredning. Nogle gange får man ekstra behandlinger (et såkaldt boost).

Tidligere fik man flere behandlinger, men med den nuværende behandling får man samme stråledosis med samme effekt, og der er ikke flere bivirkninger. Den totale stråledosis og antallet af behandlinger skræddersyes til den enkelte patient.

Standard stråledosis er 40 Gy (udtales 'Gray') fordelt på cirka 15 behandlinger til de fleste patienter.

En kvinde, som ligger i et stråleapparat og taler med to sygeplejersker.

Når man får strålebehandlingen, er man alene i rummet, men man bliver overvåget af sygeplejersker og kan tale med dem hele tiden.

Ekstra strålebehandlinger hvis du er under 50 år og har fået brystbevarende operation (boost)

Efter brystbevarende operation hos kvinder under 50 år har undersøgelser vist, at det er gavnligt at give ekstra 5-8 strålebehandlinger i det område, hvor knuden oprindeligt sad - en såkaldt boost-behandling. Det gør man for at mindske risikoen for et tilbagefald i brystet.

Boostet kan gives som 5-8 ekstra behandlinger, efter at man har fået den første strålebehandling. Den samlede behandlingsvarighed bliver så forlænget med 5-8 hverdage. Nogle danske afdelinger giver boostet som et simultant integreret boost (SIB), det betyder, at boostet bygges ind i behandlingsplanen på hver eneste behandlingsdag, og derved bliver det overordnede stråleforløb fem hverdage kortere.

Man anbefales også boost, hvis man er 50 år eller ældre, og hvis knuden blev fjernet med snæver margin, dvs. det kun var muligt at fjerne en meget tynd bræmme af rask væv sammen med kræftknuden.

Bivirkninger til strålebehandling

Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. De fleste får kun få og relativt milde bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad.

I de fleste tilfælde får man strålebehandlingen dagligt fordelt over 3-5 uger for at skåne det raske væv mest muligt. Det er særlig vigtigt, hvis det bestrålede område er stort og omfatter organer som hjerte, lunge og nerver. Der bliver dog altid givet en hjerteskånende behandling enten ved at dække af for hjertet eller ved at bruge en åndedrætsvejledt strålebehandling (gating).

Får man kun bestrålet selve brystet, er risikoen for alvorlige senfølger meget lille.

Tidlige bivirkninger forsvinder ofte igen

De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område. Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.

Disse bivirkninger viser sig under eller lige efter behandlingen, men aftager som regel inden for få uger, og de er stort set altid væk inden 3 måneder efter behandling.

Rødme og mørkfarvning af huden kan typisk være op til 6 måneder om at forsvinde. For nogle patienter vil hudforandringerne være vedvarende, oftest i form af en lidt lysere brystvorte.

Andre kan opleve at få en forbigående tør hoste. Det skyldes bestråling af den overfladiske del af lungen. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig. 

Nogle føler træthed efter behandlingen.

Behandling af tidlige bivirkninger

Hudgenerne kan lindres med mild fugtighedscreme og smertestillende behandling. Spørg personalet på stråleafdelingen til råds. For at genere huden mindst muligt er det godt at gå uden bh, så tit som muligt, eller du kan bruge en blød bh uden bøjler og snærende stropper. En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser, hvis skulderen føles stiv.

Jeg får stråler på brystet, og mine råd er:
1. Aloe Vera creme stående i køleskabet
2. Allergivenlig creme også stående i køleskabet
3. Massage og strække ud for at løsne op for vævet
4. Skumbandage
5. Hvile er utrolig vigtigt
6. Gode mennesker omkring dig og tænk positivt

Kvinde, brystkræft

Gener efter strålebehandling ved brystbevarende operation

Kvinder, der har fået en brystbevarende operation (lumpektomi), kan efter strålebehandling opleve forandringer i det behandlede bryst. Hudporerne på brystet kan blive større og tydeligere. Nogle får ændret følsomhed i huden, og huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere. I sjældnere tilfælde kan brystet blive større på grund af væskeansamlinger eller mindre på grund af arvæv.  Forandringerne kan være synlige i et år eller længere efter endt strålebehandling.

Søg læge ved nye forandringer i brystet

Bivirkninger ved strålebehandling efter brystkræft ses som regel inden for 10-12 måneder efter endt strålebehandling. Opdager du nye forandringer i brystet, skal du kontakte lægen, der kan vurdere, om du skal undersøges nærmere.

Mulige sene bivirkninger ved operation kombineret med strålebehandling

I modsætning til de tidlige bivirkninger, som ofte forsvinder igen, kan der på længere sigt udvikle sig kroniske bivirkninger til behandlingen, de kaldes også senfølger.

Senfølger efter strålebehandlingen viser sig først efter måneder eller år.

Huden på brystvæggen kan blive fastere, mørkere og rødsprængt med tydeligere små blodkar, men det gør ikke ondt.

Strålebehandling efter en brystbevarende operation kan gøre, at brystet får en fastere konsistens. Risikoen for dette er cirka 10-15 pct., og risikoen er størst, hvis man har store bryster og/eller er ryger.

Hos nogle kan der også komme smerter i brystet, og smerter og indskrænkning i skulderleddets bevægelighed. Nogle får ændret følsomhed i huden, hvilket dog oftest er til stede allerede efter operationen, ligesom at huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere. I sjældnere tilfælde kan brystet blive mindre på grund af arvæv. Disse forandringer kan være synlige i et år eller længere efter endt strålebehandling.

Der kan – efter måneder til år – opstå lymfødem som følge af en kombination af strålebehandling og operation for brystkræft. Lymfødem er en ophobning af lymfevæske, hvor behandlingen har skadet lymfebanerne. Læs mere om lymfødem:

Lymfødem

Strålebehandling ved venstresidig brystkræft kan øge risikoen for hjerte- og karkomplikationer

Man har øget risiko for, at hjertets funktion bliver påvirket, hvis man har fået høj stråledosis nær hjertet ved venstresidig brystkræft. Risikoen for nedsat hjertefunktion efter strålebehandling afhænger af, hvor stor en del af hjertet, der får stråling, og hvor meget strålebehandling

Man har særlig øget risiko, hvis man har fået høj stråledosis tæt på hjertet i forbindelse med kræft i ung alder. Nogle typer kemoterapi, rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom efter strålebehandling nær hjertet. Disse forhold drages ind i overvejelserne for alle patienter, som skal have strålebehandling således, at speciallægen altid afvejer gavn og risiko for den enkelte patient, når strålebehandlingsplanen godkendes.

I sjældne tilfælde kan man udvikle en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område

Det sker dog kun for 1 pct. af dem, som har modtaget strålebehandlingen, og den gavnlige effekt ved strålebehandlingen overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.


Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende