Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Man vil altid få tilbudt strålebehandling efter en brystbevarende operation, og i nogle tilfælde når man har fået fjernet hele brystet. Strålebehandling efter en brystoperation skal slå de kræftceller ihjel, der eventuelt kan være tilbage efter operationen.
Der er flere videnskabelige forsøg i gang, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre strålebehandling af brystkræft. Find aktuelle forsøg her:
Hvis du skal have kemoterapi som efterbehandling efter operationen, begynder strålebehandlingen som regel først nogle uger efter, du har fået den sidste behandling med kemoterapi.
Hvis du ikke skal have kemoterapi, vil du få strålebehandlingen, når såret er helet, hvilket vil være få uger efter operationen.
Skal du have antihormonbehandling eller behandling med trastuzumab, kan du få det samtidig med strålebehandlingen.
Strålebehandling nedsætter risikoen for tilbagefald i det opererede bryst med cirka 70 pct. og halverer risikoen for, at kræften kommer tilbage i brystregionen eller spreder sig til andre steder i kroppen. Også overlevelsen bliver forbedret.
Hvis man udelukkende er blevet opereret for forstadier til brystkræft, vil strålebehandlingen halvere risikoen for tilbagefald i brystet.
Sammen med medicinsk efterbehandling nedsætter strålebehandlingen også risikoen for, at sygdommen spreder sig til andre steder i kroppen.
Den positive effekt af strålebehandlingen gælder, uanset om man har fået foretaget en brystbevarende operation, eller om man har fået fjernet hele brystet og måske haft spredning til lymfeknuder i armhulen.
Risikoen for tilbagefald af brystkræft afhænger af forskellige faktorer bl.a. af, hvor stor knuden er, af kræftcellernes hormonfølsomhed, og om der er spredning il lymfeknuder.
Derfor har nogle en lille risiko for tilbagefald, mens andre har en større risiko. Dette forhold spiller en rolle for, om man har gavn af strålebehandling, fordi halvering af en høj risiko for bivirkninger er virkelig meningsfuldt, mens halvering af en lav risiko skal afvejes overfor risikoen for bivirkninger ved behandlingen.
Dette vil der være mulighed for at tale med lægen om, før strålebehandlingen begynder, da det er en individuel diskussion og balance.
Efter bortoperation af hele brystet får man bestrålet det område, hvor brystet sad, og lymfeknuderne i området.
Efter en brystbevarende operation, får man bestrålet det tilbageværende bryst. I visse tilfælde vil man også få strålebehandling af lymfeknuderne i området.
Lægerne planlægger strålebehandlingen ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte, lunge og modsidigt bryst), som skal skånes for stråling, bliver indtegnet.
Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.
Det vil sige, at du altid vil få en skræddersyet strålebehandling, som passer nøjagtigt til din facon, størrelse og sygdom.
Billedet viser et tværsnit af brystkassen hos en kvinde, der ligger ned på ryggen. På CT-scanningen er området, der skal bestråles, markeret med farve.
På alle danske strålebehandlingsafdelinger bruger man vejrtrækningsstyret strålebehandling, også kaldet 'gating' til nogle patienter.
Ved vejrtrækningsstyret strålebehandling skal man trække vejret dybt ind, når man får strålerne, fordi dette hos de fleste vil give en fordobling af lungevolumen. Det skubber hjertet nedad og bagud i kroppen, mens brystvæggen løftes fremad og opad.
På den måde får området, som strålerne skal ramme, den bedste placering i forhold til områder, som ikke skal have stråler.
Derved bliver hjertet og lungerne skånet mest muligt.
Denne metode bliver anvendt, når man har brystkræft med spredning til lymfeknuder, fordi lymfeknuderne skal med i strålefelterne, og når man har brystkræft eller forstadier til brystkræft i det venstre bryst.
For de fleste kvinder fungerer metoden, men for nogle kan det være svært at få vejrtrækningen til at passe med teknikken. Hvis det er svært, kan man i stedet få en behandling, der ikke afhænger vejrtrækningen.
Det er nemlig vigtigt, at man er afslappet under strålebehandlingen.
Hvis man er for anspændt og nervøs, kan kroppen flytte sig umærkeligt, og så passer strålefelterne ikke. Hvis det er tilfældet, opdager personalet det på de kontrolfotos, der bliver taget før strålebehandlingen starter.
Cirka 35 pct. af alle, der får strålebehandling for brystkræft, skal også have bestrålet lymfeknuderne.
I dag planlægger lægen strålebehandlingen ud fra billeder fra en CT-scanning, hvor man ligger i samme position i scanneren, som man skal ligge i under selve behandlingen.
Hvis strålebehandlingen skal gives med gating, skal denne vejrtrækningsteknik også bruges under CT-scanningen.
CT-scanningsbillederne viser et tværsnit af brystområdet for hver 3 mm og på hvert snit tegnes i detaljer, hvor de forskellige lymfeknudeområder er.
Dette arbejde bliver udført af specialuddannet personale, og det foregår på samme måde på alle strålebehandlingsafdelinger.
Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er, og om der er særlige forhold at tage hensyn til hos den enkelte. F.eks. får man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne.
Hvis man ikke skal have stråler mod lymfeknuderne, rettes strålerne udelukkende mod det tilbageværende bryst efter den brystbevarende operation.
Denne form for strålebehandling får cirka 65 pct. af alle brystkræftpatienter, der får strålebehandling.
Den resterende gruppe kvinder (35 pct.) får strålebehandling mod brystet eller brystvæggen og derudover også mod de nærmeste lymfeknuder. Det får de, fordi de er opereret for brystkræft, som har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen.
De lymfeknuder, der er nærmest brystet, ligger i armhulen, langs brystbenet og omkring kravebenet.
Nyere undersøgelser viser, at det er en fordel også at bestråle de lymfeknuder, der ligger langs brystbenet.
Når såret efter operationen er helet efter et par uger, kan man starte på strålebehandlingen.
Man kan blive nødt til at vente lidt længere, hvis der har været en større væskeansamling eller tegn på infektion i området.
Hvis man skal have kemoterapi, får man først strålebehandling 2-3 uger efter, at behandlingen med kemoterapi er afsluttet.
Man får som regel strålebehandling fem dage om ugen i 3 uger. Selve bestrålingen gør ikke ondt og tager kun cirka 15 minutter hver gang - få minutter længere ved gating.
Tidligere fik man 25 behandlinger, men med den nuværende behandling af 15 behandlinger får man samme effektive stråledosis (dvs. med samme effekt), og der er ikke flere bivirkninger.
Standard stråledosis er 40 Gy (udtales 'Gray') fordelt på cirka 15 behandlinger til de fleste patienter.
Der er meget information om behandlingen at sætte sig ind. Hvis du har spørgsmål til behandlingen, kan du tale med din behandlende læge på sygehuset.
Efter brystbevarende operation hos kvinder under 50 år har undersøgelser vist, at det er gavnligt at give ekstra stråledosis i det område, hvor knuden oprindeligt sad - en såkaldt boost-behandling.
Det gør man for at mindske risikoen for et tilbagefald i brystet.
Boostet gives som et simultant integreret boost (SIB). Det betyder, at boostet lægges ind i behandlingsplanen på hver eneste behandlingsdag, og derved bliver det overordnede stråleforløb maksimalt forlænget med 3 dage.
Lægerne anbefaler også boost, hvis man er 50 år eller ældre, når knuden blev fjernet med 'snæver margin', dvs. det kun var muligt at fjerne en meget tynd bræmme af rask væv sammen med kræftknuden.
Hvis kvinden er 40 år eller yngre, eller der er snæver margin, så gives boostet med lidt højere dosis, og det betyder, at behandlingsperioden bliver forlænget til 18 dage.
Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. De fleste får kun få og relativt milde bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad.
I de fleste tilfælde får man strålebehandlingen dagligt fordelt over 3 uger for at skåne det raske væv mest muligt. Det er særlig vigtigt, hvis det bestrålede område er stort og omfatter organer som hjerte, lunge og nerver.
Der bliver dog altid givet en hjerteskånende behandling enten ved at dække af for hjertet eller ved at bruge en åndedrætsvejledt strålebehandling (gating).
Får man kun bestrålet selve brystet, er risikoen for alvorlige senfølger meget lille.
De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område.
Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.
Disse bivirkninger viser sig under eller lige efter behandlingen, men aftager som regel inden for få uger. De er stort set altid væk inden 3 måneder efter behandling.
Rødme og mørkfarvning af huden kan typisk være op til 6 måneder om at forsvinde. For nogle patienter vil hudforandringerne være vedvarende, oftest i form af en lidt lysere brystvorte.
Andre kan opleve at få en forbigående tør hoste. Det skyldes bestråling af den overfladiske del af lungen. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig.
Nogle føler træthed efter behandlingen.
Hudgenerne kan lindres med mild fugtighedscreme og smertestillende behandling. Spørg personalet på stråleafdelingen til råds.
For at genere huden mindst muligt er det godt at gå uden bh, så tit som muligt, eller du kan bruge en blød bh uden bøjler og snærende stropper.
En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser, hvis skulderen føles stiv.
Jeg får stråler på brystet, og mine råd er:
Kvinde, brystkræft
1. Fed uparfumeret creme stående i køleskabet
2. Allergivenlig creme også stående i køleskabet
3. Massage og strække ud for at løsne op for vævet
4. Skumbandage
5. Hvile er utrolig vigtigt
6. Gode mennesker omkring dig og tænk positivt
Kvinder, der har fået en brystbevarende operation (lumpektomi), kan efter strålebehandling opleve forandringer i det behandlede bryst. Hudporerne på brystet kan blive større og tydeligere. Nogle får ændret følsomhed i huden, og huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere.
I sjældnere tilfælde kan brystet blive større på grund af væskeansamlinger eller mindre på grund af arvæv. Forandringerne kan være synlige i et år eller længere efter strålebehandlingen er afsluttet.
Bivirkninger ved strålebehandling efter brystkræft ses som regel inden for 10-12 måneder efter endt strålebehandling.
Opdager du nye forandringer i brystet, skal du kontakte lægen, der kan vurdere, om du skal undersøges nærmere.
I modsætning til de tidlige bivirkninger, som ofte forsvinder igen, kan der på længere sigt udvikle sig kroniske bivirkninger efter behandlingen. Det kaldes også senfølger.
Senfølger efter strålebehandlingen viser sig først efter måneder eller år.
Huden på brystvæggen kan blive fastere, mørkere og rødsprængt med tydeligere små blodkar, men det gør ikke ondt.
Strålebehandling efter en brystbevarende operation kan gøre, at brystet får en fastere konsistens. Risikoen for dette er cirka 10-15 pct., og risikoen er størst, hvis man har store bryster og/eller er ryger og/eller fik et såkaldt 'boost'.
Nogle kan få smerter i brystet, og smerter og dårligere bevægelighed i skulderleddet.
Nogle får ændret følsomhed i huden, og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere. Disse ændringer er ofte til stede allerede efter operationen.
I sjældnere tilfælde kan brystet blive mindre på grund af arvæv. Disse forandringer kan være synlige i et år eller længere efter endt strålebehandling.
Der kan – efter måneder til år – opstå lymfødem som følge af, at man både har fået strålebehandling og operation for brystkræft. Lymfødem er en ophobning af lymfevæske, hvor behandlingen har skadet lymfebanerne. Læs mere om lymfødem:
Det sker dog kun for mindre end én procent af dem, som har modtaget strålebehandlingen, og den gavnlige effekt ved strålebehandlingen overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.
Der er en risiko for, at hjertets funktion bliver påvirket, hvis man har fået høj stråledosis nær hjertet ved venstresidig brystkræft.
Risikoen for nedsat hjertefunktion efter strålebehandling afhænger af, hvor stor en del af hjertet, der får stråling, og hvor meget strålebehandling.
For strålebehandling givet i Danmark siden 2008 gælder, at behandlingen er planlagt på en CT scanning, hvor lægerne tydeligt har kunnet se hjertet. Derfor er der taget højde for hjertets position i planlægningen af strålebehandlingen, hvor det ofte er muligt at tilpasse stråledosis til lymfeknuderne langs brystbenet og sænke dosis til hjertet.
Et nyere dansk studie af kvinder med brystkræft behandlet med stråler efter 2008 har derfor ikke kunnet vise en påvirkning fra strålerne set i forhold til risikoen for hjertesygdom.
Nogle typer kemoterapi, rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom, efter man har fået strålebehandling nær hjertet.
Lægerne tager alle disse forhold med i overvejelserne og vurderer altid gavn over for risiko af behandlingen for den enkelte.
Omkring nytår 2019/2020 bliver det muligt for nogle brystkræftpatienter at få strålebehandling med partikelterapi på Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.
Ved almindelig strålebehandling udsættes kræftknuden for ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler.
Partikelterapi er en anden form for strålebehandling, der foregår med en partikelaccelerator (cyclotron), der udsender protoner, som i nogle tilfælde er bedre end almindelig strålebehandling.
Behandling med partikelterapi er skånsom og kan være en fordel, når kræftknuden ligger tæt på kritiske organer som f.eks. hjerte og lunger.
Partikelterapi kan derfor være særlig egnet til behandling af brystkræft, hvis lægen vurderer, at kræften sidder et sted, hvor der vil være risiko for, at hjerte og lunger får en høj dosis stråler ved almindelig strålebehandling.
Partikelterapi af brystkræft er endnu er en eksperimentel behandling. Derfor har Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) lavet et såkaldt lodtrækningsforsøg på alle danske afdelinger for stråleterapi.
Du kan derfor få tilbudt at deltage i lodtrækning om at få partikelterapi, hvis lægerne vurderer, at der er risiko for, at dit hjerte eller dine lunger får en høj dosis stråler ved behandling med almindelig stråleterapi.
Du kan ikke selv henvende dig med ønske om at få partikelterapi i stedet for stråleterapi.
Læs mere om behandling med partikelterapi: