Strålebehandling af brystkræft

Strålebehandling planlægges og skræddersyes til den enkelte

Lægerne planlægger strålebehandlingen ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte, lunge og modsidigt bryst), som skal skånes for stråling, bliver indtegnet.

Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.

Det vil sige, at du altid vil få en skræddersyet strålebehandling, som passer nøjagtigt til din facon, størrelse og sygdom.

Vejrtrækningsstyret strålebehandling (gating) er med til at skåne hjertet

På alle danske strålebehandlingsafdelinger bruger man vejrtrækningsstyret strålebehandling, også kaldet 'gating' til nogle patienter.

Ved vejrtrækningsstyret strålebehandling skal man trække vejret dybt ind, når man får strålerne, fordi dette hos de fleste vil give en fordobling af lungevolumen. Det skubber hjertet nedad og bagud i kroppen, mens brystvæggen løftes fremad og opad.

På den måde får området, som strålerne skal ramme, den bedste placering i forhold til områder, som ikke skal have stråler.

Derved bliver hjertet og lungerne skånet mest muligt.

Denne metode bliver anvendt, når man har brystkræft med spredning til lymfeknuder, fordi lymfeknuderne skal med i strålefelterne, og når man har brystkræft eller forstadier til brystkræft i det venstre bryst.

For de fleste kvinder fungerer metoden, men for nogle kan det være svært at få vejrtrækningen til at passe med teknikken. Hvis det er svært, kan man i stedet få en behandling, der ikke afhænger vejrtrækningen.

Det er nemlig vigtigt, at man er afslappet under strålebehandlingen.

Hvis man er for anspændt og nervøs, kan kroppen flytte sig umærkeligt, og så passer strålefelterne ikke. Hvis det er tilfældet, opdager personalet det på de kontrolfotos, der bliver taget før strålebehandlingen starter.

Strålebehandling af lymfeknuder

Cirka 35 pct. af alle, der får strålebehandling for brystkræft, skal også have bestrålet lymfeknuderne.

I dag planlægger lægen strålebehandlingen ud fra billeder fra en CT-scanning, hvor man ligger i samme position i scanneren, som man skal ligge i under selve behandlingen.

Hvis strålebehandlingen skal gives med gating, skal denne vejrtrækningsteknik også bruges under CT-scanningen. 

CT-scanningsbillederne viser et tværsnit af brystområdet for hver 3 mm og på hvert snit tegnes i detaljer, hvor de forskellige lymfeknudeområder er.

Dette arbejde bliver udført af specialuddannet personale, og det foregår på samme måde på alle strålebehandlingsafdelinger.

Hvor stort et område skal bestråles?

Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er, og om der er særlige forhold at tage hensyn til hos den enkelte. F.eks. får man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne.

Hvis man ikke skal have stråler mod lymfeknuderne, rettes strålerne udelukkende mod det tilbageværende bryst efter den brystbevarende operation.

Denne form for strålebehandling får cirka 65 pct. af alle brystkræftpatienter, der får strålebehandling.

Den resterende gruppe kvinder (35 pct.) får strålebehandling mod brystet eller brystvæggen og derudover også mod de nærmeste lymfeknuder. Det får de, fordi de er opereret for brystkræft, som har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen.

De lymfeknuder, der er nærmest brystet, ligger i armhulen, langs brystbenet og omkring kravebenet.

Nyere undersøgelser viser, at det er en fordel også at bestråle de lymfeknuder, der ligger langs brystbenet.

Strålebehandlingen begynder et par uger efter operationen eller efter afsluttet kemoterapi

Når såret efter operationen er helet efter et par uger, kan man starte på strålebehandlingen.

Man kan blive nødt til at vente lidt længere, hvis der har været en større væskeansamling eller tegn på infektion i området.

Hvis man skal have kemoterapi, får man først strålebehandling 2-3 uger efter, at behandlingen med kemoterapi er afsluttet.

Strålebehandling varer 3 til 6 uger

Man får som regel strålebehandling fem dage om ugen i 3 uger. Selve bestrålingen gør ikke ondt og tager kun cirka 15 minutter hver gang - få minutter længere ved gating.

Tidligere fik man 25 behandlinger, men med den nuværende behandling af 15 behandlinger får man samme effektive stråledosis (dvs. med samme effekt), og der er ikke flere bivirkninger.

Standard stråledosis er 40 Gy (udtales 'Gray') fordelt på cirka 15 behandlinger til de fleste patienter.

Ekstra strålebehandlinger hvis du er under 50 år og har fået brystbevarende operation (boost)

Efter brystbevarende operation hos kvinder under 50 år har undersøgelser vist, at det er gavnligt at give ekstra stråledosis i det område, hvor knuden oprindeligt sad - en såkaldt boost-behandling.

Det gør man for at mindske risikoen for et tilbagefald i brystet.

Boostet gives som et simultant integreret boost (SIB). Det betyder, at boostet lægges ind i behandlingsplanen på hver eneste behandlingsdag, og derved bliver det overordnede stråleforløb maksimalt forlænget med 3 dage.

Lægerne anbefaler også boost, hvis man er 50 år eller ældre, når knuden blev fjernet med 'snæver margin', dvs. det kun var muligt at fjerne en meget tynd bræmme af rask væv sammen med kræftknuden.

Hvis kvinden er 40 år eller yngre, eller der er snæver margin, så gives boostet med lidt højere dosis, og det betyder, at behandlingsperioden bliver forlænget til 18 dage.

Bivirkninger til strålebehandling

Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. De fleste får kun få og relativt milde bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad.

I de fleste tilfælde får man strålebehandlingen dagligt fordelt over 3 uger for at skåne det raske væv mest muligt. Det er særlig vigtigt, hvis det bestrålede område er stort og omfatter organer som hjerte, lunge og nerver.

Der bliver dog altid givet en hjerteskånende behandling enten ved at dække af for hjertet eller ved at bruge en åndedrætsvejledt strålebehandling (gating).

Får man kun bestrålet selve brystet, er risikoen for alvorlige senfølger meget lille.

Tidlige bivirkninger forsvinder ofte igen

De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område.

Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.

Disse bivirkninger viser sig under eller lige efter behandlingen, men aftager som regel inden for få uger. De er stort set altid væk inden 3 måneder efter behandling.

Rødme og mørkfarvning af huden kan typisk være op til 6 måneder om at forsvinde. For nogle patienter vil hudforandringerne være vedvarende, oftest i form af en lidt lysere brystvorte.

Andre kan opleve at få en forbigående tør hoste. Det skyldes bestråling af den overfladiske del af lungen. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig. 

Nogle føler træthed efter behandlingen.

Behandling af tidlige bivirkninger

Hudgenerne kan lindres med mild fugtighedscreme og smertestillende behandling. Spørg personalet på stråleafdelingen til råds.

For at genere huden mindst muligt er det godt at gå uden bh, så tit som muligt, eller du kan bruge en blød bh uden bøjler og snærende stropper. 

En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser, hvis skulderen føles stiv.

Gener efter strålebehandling ved brystbevarende operation

Kvinder, der har fået en brystbevarende operation (lumpektomi), kan efter strålebehandling opleve forandringer i det behandlede bryst. Hudporerne på brystet kan blive større og tydeligere. Nogle får ændret følsomhed i huden, og huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere.

I sjældnere tilfælde kan brystet blive større på grund af væskeansamlinger eller mindre på grund af arvæv. Forandringerne kan være synlige i et år eller længere efter strålebehandlingen er afsluttet.

I sjældne tilfælde kan man udvikle en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område

Det sker dog kun for mindre end én procent af dem, som har modtaget strålebehandlingen, og den gavnlige effekt ved strålebehandlingen overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.

Strålebehandling af brystkræft i venstre side

Der er en risiko for, at hjertets funktion bliver påvirket, hvis man har fået høj stråledosis nær hjertet ved venstresidig brystkræft.

Risikoen for nedsat hjertefunktion efter strålebehandling afhænger af, hvor stor en del af hjertet, der får stråling, og hvor meget strålebehandling.

For strålebehandling givet i Danmark siden 2008 gælder, at behandlingen er planlagt på en CT scanning, hvor lægerne tydeligt har kunnet se hjertet. Derfor er der taget højde for hjertets position i planlægningen af strålebehandlingen, hvor det ofte er muligt at tilpasse stråledosis til lymfeknuderne langs brystbenet og sænke dosis til hjertet.

Et nyere dansk studie af kvinder med brystkræft behandlet med stråler efter 2008 har derfor ikke kunnet vise en påvirkning fra strålerne set i forhold til risikoen for hjertesygdom.

Nogle typer kemoterapi, rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom, efter man har fået strålebehandling nær hjertet.

Lægerne tager alle disse forhold med i overvejelserne og vurderer altid gavn over for risiko af behandlingen for den enkelte.

Strålebehandling af brystkræft med partikelterapi

Omkring nytår 2019/2020 bliver det muligt for nogle brystkræftpatienter at få strålebehandling med partikelterapi på Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.

Ved almindelig strålebehandling udsættes kræftknuden for ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler.

Partikelterapi er en anden form for strålebehandling, der foregår med en partikelaccelerator (cyclotron), der udsender protoner, som i nogle tilfælde er bedre end almindelig strålebehandling.

Behandling med partikelterapi er skånsom og kan være en fordel, når kræftknuden ligger tæt på kritiske organer som f.eks. hjerte og lunger.

Partikelterapi kan derfor være særlig egnet til behandling af brystkræft, hvis lægen vurderer, at kræften sidder et sted, hvor der vil være risiko for, at hjerte og lunger får en høj dosis stråler ved almindelig strålebehandling.

Eksperimentel behandling med partikelterapi

Partikelterapi af brystkræft er endnu er en eksperimentel behandling. Derfor har Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) lavet et såkaldt lodtrækningsforsøg på alle danske afdelinger for stråleterapi. 

Du kan derfor få tilbudt at deltage i lodtrækning om at få partikelterapi, hvis lægerne vurderer, at der er risiko for, at dit hjerte eller dine lunger får en høj dosis stråler ved behandling med almindelig stråleterapi.

Du kan ikke selv henvende dig med ønske om at få partikelterapi i stedet for stråleterapi.

Læs mere om behandling med partikelterapi:

Partikelterapi

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden