Arvelighed som årsag til brystkræft

Forandringer i BRCA1 og BRCA2

En mindre del af de arvelige tilfælde af brystkræft skyldes en sygdomsdisponerende variant i et af to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2.

Denne sygdomsdisponerende genvariant giver stærkt øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne. 

Genetisk rådgivning

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant i et af BRCA-generne, har børn, søskende og forældre 50 pct. risiko for også at bære varianten.

Slægtninge kan blive henvist til genetisk rådgivning og via en blodprøve få undersøgt, om de har varianten og dermed har en øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokke og æggeledere.

Hvad er genetisk rådgivning

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet.

Skemaet danner grundlag for en risikovurdering, og på baggrund af den vurderer den genetiske vejleder eller lægen, om du eller andre i din familie skal tilbydes en gen-test. Der bliver ved genetisk rådgivning informeret om fordele og ulemper ved gen-test.

Genetisk analyse består af en undersøgelse af en blodprøve eller vævsprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen. Prøven bliver undersøgt for eventuelle sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1- og BRCA2-generne og som regel også i andre gener, som medfører øget risiko for brystkræft (PALB2, PTEN, STK11, TP53, CDH1, ATM, CHEK2, BARD1).

I nogle situationer undersøges for forandringer i flere gener, hvis der er andre typer kræft i familien. Men det vurderer man i den enkelte situation.

Resultatet af den genetiske udredning og gen-test giver en samlet personlig risikovurdering, og kvinder med øget risiko for brystkræft bliver tilbudt yderligere screening.

Tilbud om langvarig kontrol

Hvis du er bærer af en sygdomsdisponerede genvariant i BRCA1- eller BRCA2-genet og derfor har øget risiko for bryst- og æggestokkræft, bliver du tilbudt langvarig kontrol. 

Ved screening for brystkræft får du foretaget mammografi, ultralydsscanning og nogle gange MR-scanning af brystet, og ved screening for æggestokkræft får du ultralydsscanning og blodprøve med måling af tumormarkøren CA-125 (et æggehvidestof/protein) i blodet.

Du bliver anbefalet at få foretaget en forebyggende operation, hvor æggestokke og æggeledere fjernes. Det kan ofte foregå som kikkertoperation. Det sker typisk ved 35-45-årsalderen (afhængigt af gen), eller når du ikke skal have flere børn.

Efterfølgende bliver du anbefalet hormonbehandling, som forsætter indtil tidspunktet for naturlig overgangsalder. Hormonbehandlingen erstatter de kønshormoner, som ikke længere dannes, efter man har fjernet æggestokkene.

Kvinder med påviste sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1-genet går til årlig kontrol fra 25-29-årsalderen med MR-scanning af brystet, og fra 30-årsalderen foretages årlig mammografi, ultralydsscanning og nogle gange MR-scanning af brystet.

Kontrollerne for kvinder med BRCA2-varianter og de gynækologiske kontroller (både BRCA1 og BRCA2) begynder fra 30-årsalderen, og så længe kvinden er indstillet på det, eller indtil kvinden har fået foretaget forebyggende operation.

Kvinder i familier, hvor der ikke er påvist genvarianter, bliver vurderet individuelt på baggrund af forekomst af brystkræft i familien. Kvinder, som vurderes at have væsentlig øget risiko for brystkræft, kan gå til årlig klinisk mammografi (dvs. mammografi og ultralydsscanning) fra 30-50 årsalderen og herefter screeningsmammografi fra 50-70-årsalderen.

Kvinder, hvor risikoen er moderat øget for brystkræft, får tilbudt årlig mammografi, som kan være kombineret med ultralydsundersøgelse fra 40-50-årsalderen.

Forebyggende brystoperation nedsætter risikoen

Ved en forebyggende brystoperation bliver risikoen for brystkræft mindre, men risikoen bliver ikke nul. 
Derfor kaldes det en ’risikoreducerende brystoperation’.

Kvinder med en høj livstidsrisiko kan for at nedsætte risikoen vælge at få foretaget en forebyggende operation, hvor brystvævet fjernes, og hvis det ønskes få foretaget en brystrekonstruktion. 

At få fjernet begge bryster med alt synligt brystvæv nedsætter risikoen for brystkræft, men selv efter disse operationer er risikoen for kræftudvikling ikke fuldstændigt fjernet. Det skyldes, at der kan være efterladt mikroskopisk brystvæv ved operationen.

Resultater fra flere undersøgelser viser, at risikoen for at få brystkræft efter en forebyggende operation er mindre end halvdelen af risikoen hos andre kvinder. Man vælger derfor i dag at kalde det en 'risikoreducerende operation', fordi den nedsætter risikoen for at udvikle brystkræft, men ikke fjerner den fuldstændigt.

Det er ikke muligt at screene effektivt for brystkræft efter en risikoreducerende brystoperation, da der ikke findes teknologi til dette.

De fleste kvinder kan få rekonstruktion af brysterne, men rekonstruktion anbefales ikke, hvis kvinden har et BMI over 30 eller har en alder eller sygdomme, der øger risikoen for komplikationer. Der anbefales minimum 6 ugers rygeophør før operationen.

Undersøgelse af varianter

Kvinder med brystkræft har oftere end raske kvinder sygdomsdisponerende genvarianter i såkaldt 'moderat risiko'-gener, som f.eks. CHEK2, ATM og BARD1.

Kvinder, der opfylder kravene for henvisning, får tilbudt en genetisk undersøgelse for 'moderat risiko'-gener. Risikoen for brystkræft bliver vurderet ud fra resultatet af testen og ud fra, om der er kræft i familien.

I familier, hvor der er påvist en 'moderat risiko'-variant tilbydes gen-test til nære kvindelige slægtninge i alderen 30-50 år, hvorefter der kan foretages en personlig vurdering.

Andre genvarianter der giver øget risiko 

Genetiske varianter i PALB2-genet giver også høj risiko for udvikling af brystkræft. Generne CHEK2, ATM, og BARD1 giver en cirka dobbelt så høj risiko for at udvikle brystkræft. 
 
Derudover er der nogle sjældne cancersyndromer, hvor der er risiko for flere typer af kræft, blandt andet også brystkræft. Det er:

• Li Fraumeni syndrom (TP53)
• Peutz Jeghers syndrom (STK11)
• Cowdens syndrom (PTEN)
• Hereditær diffus gastric cancer (CDH1)

Li-Fraumenis, Peutz-Jeghers og Cowdens syndrom

Li-Fraumenis syndrom er en sjælden arvelig tilstand og skyldes en sygdomsdisponerende variant i genet TP53. Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, og der er 30-40 pct. risiko for at udvikle kræft før 18 årsalderen.

De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer og kræft i binyrebarken. Læs mere:

Amerikansk patientforening for Li-Fraumeni

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved, at man som barn udvikler mørke pletter på huden og i munden og polypper i mavetarmkanalen.

I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Cowden syndrom er en arvelig tilstand, der er kendetegnet ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hovedomfang og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren og tyk- og endetarmen.