- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Brystkræft
- Rekonstruktion af bryst
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Rekonstruktion af bryst
Hvis man allerede er opereret eller skal opereres for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning af brystet, enten ved hjælp af implantat (kunstige bryster), ved at bruge ens eget væv eller ved en kombination af de to dele.
Spørg efter information
Alle kvinder, der har fået fjernet brystet, bør have information om muligheden for og tilbud om at få brystet rekonstrueret inden for 2 år efter, at brystet er blevet fjernet.
En brystrekonstruktion foretages på en plastikkirurgisk afdeling. Det kræver en henvisning fra den praktiserende læge, lægen på den brystkirurgiske afdeling eller lægen på den onkologiske afdeling.
Det er den plastikkirurgiske afdeling, som kan give fyldestgørende besked om, hvilke muligheder der er for en rekonstruktion. Det er vigtigt at orientere sig grundigt, før man træffer et valg – og ikke at forhaste sig med en beslutning.
Brystrekonstruktion foretages på de plastikkirurgiske afdelinger på universitetshospitalerne i Herlev, Odense, Rigshospitalet, Ålborg og Aarhus samt i Roskilde, Esbjerg, Aabenrå og Vejle.
Man kan også få en brystrekonstruktion på private hospitaler og klinikker, hvis der f.eks. er for lang ventetid (mere end 2 måneder) på offentlige hospitaler.
Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min.
Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min.
Hvad går brystrekonstruktion ud på?
Læs om de forskellige former for brystrekonstruktion, der findes.
Inden du beslutter dig
Det er vigtigt, at du tager dig tid til at overveje, om du ønsker at gennemgå en brystrekonstruktion
Sådan foregår rekonstruktionen
Brystrekonstruktion kræver flere operationer og varer typisk cirka et halvt til trekvart år
Bivirkninger og komplikationer
Der kan bivirkninger ved rekonstruktionen. Læs mere her:
Her kan du få mere information
Kræftlinjen kan rådgive dig yderligere i forbindelse med brystkræft og overvejelser inden en eventuel brystrekonstruktion. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Du kan også kontakte patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation. Her kan du blandt andet tale med kvinder, som har fået foretaget en brystrekonstruktion.
Læs alt om brystkræft
Sidst ændret 09.07.2015
Overlæge, plastikkirurg Jens Jørgen Elberg, Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)´s kirurgiske udvalg
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.
Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?