- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Brystkræft
- Rekonstruktion af bryst
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Brystrekonstruktion
De fleste kvinder med brystkræft kan få tilbudt en brystbevarende operation, men hos nogle er det nødvendigt at fjerne brystet. I disse tilfælde kan man få tilbudt en rekonstruktion af brystet enten samtidigt med, at brystet bliver fjernet (primær brystrekonstruktion) eller på et senere tidspunkt (sekundær brystrekonstruktion).
Information om brystrekonstruktion
Alle kvinder, som får fjernet et bryst, skal inden operationen have information om muligheder for rekonstruktion.
For at få en brystrekonstruktion kræver det en henvisning fra din praktiserende læge, lægen på den brystkirurgiske afdeling eller lægen på den onkologiske afdeling.
Det er lægerne på den plastikkirurgiske afdeling, som kan vurdere, hvilke muligheder du har.
Det er vigtigt, at du orienterer dig grundigt, inden du træffer dit valg, så du ikke tager en forhastet beslutning.
Brystrekonstruktion foretages af læger på de plastikkirurgiske afdelinger i Herlev, Odense, Rigshospitalet, Ålborg og Aarhus samt i Roskilde, Esbjerg og Vejle.
Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min.
Videoen viser opbygningen af det nye bryst fra vævsudvidelse til tatovering af brystvorter 07:11 min.
Hvad går brystrekonstruktion ud på?
Læs om de forskellige former for brystrekonstruktion, du kan få:
Inden du beslutter dig
Det er vigtigt, at du tager dig tid til at overveje, om du ønsker at gennemgå en brystrekonstruktion. Læs mere:
Sådan foregår rekonstruktionen
Brystrekonstruktion kræver flere operationer og varer typisk cirka et halvt til et helt år. Læs mere:
Bivirkninger og komplikationer
Der kan bivirkninger ved rekonstruktionen. Læs mere her:
Her kan du få mere information
På Kræftlinjen kan du få råd og vejledning om brystkræft inden en eventuel brystrekonstruktion. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Læs mere:
Mød andre, der har erfaring med brystrekonstruktion
Du kan også kontakte patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation. Her kan du blandt andet tale med kvinder, som har fået foretaget en brystrekonstruktion:
Læs alt om brystkræft
Sidst ændret:10.02.2020
Professor, overlæge, dr. med. Lisbet Rosenkrantz Hölmich (plastikkirurg) og professor ph.d. Tine Engberg Damsgaard (plastikkirurg), DBCG rekonstruktionskirurgi
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?