Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Brystrekonstruktion er som alle andre kirurgiske indgreb forbundet med smerter og ubehag. De fleste kvinder oplever bivirkninger som føleforstyrrelser og hævelse omkring arrene og det opererede område.
Der er som ved al kirurgisk behandling bivirkninger og risiko for, at der kan opstå problemer.
Generne er stærkest lige efter operationen, men klinger som regel af i løbet af uger til måneder. For nogle kan generne være mere vedvarende og i forskellige grader.
De hyppigste risici ved brystrekonstruktion er:
Rekonstruktion, hvor kræften sad på venstre side. Der har været komplikationer som rotation, kapselskrumpning og infektion, hvilket har ført til, at implantatet har drejet sig. (Privatfoto).
Alle de nævnte komplikationer kan behandles og som regel med tilfredsstillende resultat.
Bivirkninger og komplikationer medfører naturligvis altid ekstra belastning, forlænget behandlingstid og eventuelt flere operationer.
I sjældne tilfælde kan rekonstruktionsprocessen dog mislykkes, således at behandlingen må opgives.
De moderne brystimplantater af silikone er bedre end forgængerne, som ikke alle var lige holdbare. Langtidsholdbarheden kendes ikke fuldstændig, men de kan holde i mange år, og i mange tilfælde vil der ikke være behov for udskiftning.
Brystimplantater bliver i kroppen udsat for mekanisk slitage og kan ved kapseldannelse folde og revne.
Vær opmærksom, hvis du oplever uvante symptomer fra brystet og søg læge ved eventuelle gener, så det kan blive undersøgt, om implantatet kan være gået i stykker.
Det vil kunne konstateres efter nærmere undersøgelse med ultralyd og eventuel MR-scanning. Lægerne anbefaler, at man får udskiftet defekte brystimplantater.
Brystimplantater kan udskiftes efter behov og ikke efter en fastsat tidsperiode. Hvis der går hul på implantatet, kan man få symptomer gradvist, som kan variere, men kan f.eks. være hævet lymfeknude, ømhed i brystet, at brystet bliver fastere, hæver op, eller at noget føles anderledes.
Siden begyndelsen af 1990'erne har der været en del debat om brystimplantater med silikone.
Der har været mistanke om, at implantaterne kunne medføre bl.a. gigt- og bindevævssygdomme på grund af udsivning af silikone.
Det er der dog ikke medicinske videnskabelige holdepunkter, der underbygger.
I Danmark og de fleste europæiske lande har sundhedsmyndighederne ikke forbudt brugen af brystimplantater med silikone.
Man får ikke foretaget mammografi på et rekonstrueret bryst. Hvis der er behov for at undersøge med scanning, kan lægen foretage ultralydsscanning, CT scanning eller MR scanning.
Hvis man har brystimplantater eller har fået ilagt et brystimplantat i det raske bryst for at skabe symmetri, skal man være opmærksom på at informere om det ved mammografi.
Det kan være sværere at få udført en mammografi, når man har fået brystimplantater. Billederne kan også blive vanskeligere for lægerne at vurdere, hvis brystimplantaterne skygger for kirtelvævet i brystet.
Læs mere om mammografi hos kvinder med brystimplantat:
Sidst ændret:14.09.2021
Professor, overlæge, dr. med. Lisbet Rosenkrantz Hölmich (plastikkirurg) og professor ph.d. Tine Engberg Damsgaard (plastikkirurg), DBCG rekonstruktionskirurgi
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17