Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for brystkræft

Ved mistanke om brystkræft får man foretaget tre typer undersøgelser: en lægeundersøgelse, en billedundersøgelse og en vævsprøve (biopsi). Da undersøgelsen består af tre dele kaldes den også en 'triple test' eller 'triple diagnostik'.

Professor, overlæge, dr.med. Niels Kroman fortæller om undersøgelser for brystkræft.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Først ser lægen på brysterne og føler begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder. Lægen føler også efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.

Billedundersøgelsen består ofte af både mammografi og ultralydsscanning. I særlige tilfælde kan en MR-scanning af brystet komme på tale.

Endelig får man også taget en vævsprøve fra knuden. Oftest kan lægen tage prøven ved hjælp af en nål, men i nogle få tilfælde er det nødvendigt at bortoperere hele knuden for at kunne undersøge vævet nærmere i mikroskop.

Undersøgelser for brystkræft

Ved en mammografi presses brystet fladt mellem to plader.

Klinisk mammografi

Hvis lægen har mistanke om, at der kan være tale om brystkræft, bliver man tilbudt en såkaldt klinisk mammografi. Det er en røntgenundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end den mammografi, man eventuelt tidligere har fået foretaget i forbindelse med screening.

Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader. Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Der tages to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter. Billederne vurderes af speciallæger, såkaldte radiologer. 

I filmen kan man se, hvordan en screeningsundersøgelse foregår. 10:25 min

Mammografi før vævsprøve

Det er vigtigt, at man ikke får taget vævsprøver, før man har fået foretaget en mammografi, da indgrebet vil gøre det vanskeligt for lægen at vurdere billederne korrekt.

Mammografi og brystimplantater

Det kan være sværere at få udført en mammografi, når man har fået brystimplantater. Billederne kan også blive vanskeligere at vurdere, hvis implantaterne skygger for kirtelvævet i brystet.

Hvis implantatet ligger bag brystmuskulaturen, er det som regel muligt at skubbe implantaterne væk fra kirtelvævet under undersøgelsen. Brystimplantater, der sidder foran brystmuskulaturen, kan ikke skubbes væk, og det er derfor sjældent muligt at få udført en teknisk god mammografi.

Hvis man får mistanke om brystkræft og har brystimplantater, skal man undersøges ligesom kvinder uden brystimplantater.

Det er meget sjældent, at et implantat går i stykker ved en mammografi.

Pjece om risici ved brystimplantater

Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med information, der er relevant, hvis du overvejer at få lagt brystimplantater ind:

Risici ved at få indsat brystimplantater – til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2015

Ultralydsundersøgelse

Hvis der er symptomer, der giver mistanke om brystkræft, kan lægen supplere mammografien med en ultralydsundersøgelse af brystet og armhulen.

Metoden er særlig velegnet til yngre kvinder, der har meget kirtelvæv i brysterne. Hvis man er under 30 år – eller gravid – vil lægen også ofte nøjes med at lave en ultralydsundersøgelse.

Ultralydsundersøgelse af brystet er velegnet til at vise, om der er tale om en væskefyldt cyste eller en solid knude i brystet. Hvis man skal have taget en vævsprøve (biopsi), bruger lægen også ultralyd for præcis at kunne ramme det væv, der skal tages en prøve fra.

Ultralydsscanning af brystet

Franks nål markerer forandringerne

Hvis lægen ved mammografi finder forandret væv, laver lægen en ultralydsundersøgelse. I forbindelse med ultralydsundersøgelsen kan lægen markere forandringerne med en nål (kaldet Franks nål) i brystet, som bliver liggende, ind til man skal opereres. Nålen viser præcist, hvor forandringerne i brystet sidder. Man er også begyndt nogle steder at bruge et svagt radioaktivt metalkorn til at markere forandringer i brystet.

MR-scanning af brystet

MR-scanning af brystet i udvalgte tilfælde

En MR-scanning (MR-mammografi) er en undersøgelse, der i visse tilfælde bruges som supplement til mammografi og ultralyd, da den kan vise et detaljeret billede af forandringer i brystet. MR-scanning af brystet kan især bruges ved:

  • Uafklarede fund ved mammografi og ultralydsscanning
  • Screening af unge kvinder i højrisikogruppe for udvikling af arvelig (genetisk betinget) brystkræft, f.eks. med BRCA1- eller BRCA2-genmutation
  • Mistanke om lækage af brystprotese

MR-scanning af brystet

Vævsprøve

Lægen kan som regel kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge knuden i et mikroskop. Derfor skal man have taget en prøve fra knuden. Dette kaldes en celleprøve, en vævsprøve eller en biopsi.

Der er flere måder at få taget en prøve af knuden. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, som bagefter undersøges i et mikroskop. Ved en grovnålsbiopsi bruger lægen en tykkere nål og får dermed en større vævsprøve til undersøgelsen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan undersøge vævet nærmere.

Undersøgelse af vævsprøve i mikroskop

I mikroskopet kan lægen bl.a. se, hvor aggressiv knuden er. Dette kaldes malignitetsgraden.

Lægen kan også se, om knuden er østrogenreceptor-positiv og dermed følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen. Langt de fleste knuder i brystet er følsomme for østrogen.

Man bliver også altid testet for, om den fjernede kræftknude er HER2-positiv. Cirka 20 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft.

Vævsprøve – biopsi

Undersøgelser for spredning

Når diagnosen brystkræft er stillet, kan en række undersøgelser vise, hvor udbredt sygdommen er. Det drejer sig om den såkaldte ’sentinel node’ procedure, på dansk kaldet skildvagtslymfeknuden, hvor lægen undersøger, om kræften har spredt sig til nærmeste lymfeknude. Derudover kan der blive gennemført røntgenundersøgelser af lunger, forskellige blodprøver og eventuelt scanninger.

Undersøgelse for spredning til lymfeknuderne

For at lægen kan fastlægge, hvilket stadie sygdommen er i, får man også undersøgt, om kræften eventuelt har spredt sig fra brystet til lymfeknuderne i armhulen.

Ultralydsundersøgelse af lymfeknuder

Først får man foretaget en ultralydsundersøgelse af lymfeknuderne i armhulen. Har man hævede lymfeknuder i armhulen, får man taget en celleprøve, der undersøges i mikroskop. Hvis der findes kræftceller i lymfeknuderne, får man fjernet lymfeknuderne ved operation af brystet og bliver tilbudt medicinsk efterbehandling.

Skildvagtslymfeknude (sentinel node)

Hvis ultralydsundersøgelsen ikke har kunnet påvise en spredning til lymfeknuderne i armhulen, bliver man undersøgt for eventuel spredning ved hjælp af 'sentinel node' metoden – på dansk 'skildvagtslymfeknuden'.

En til tre af lymfeknuderne i armhulen er de første, der modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet, og det er ofte dem, der sidder tættest på kræftknuden. Disse kaldes skildvagtslymfeknuderne.

Hvis disse skildvagtslymfeknuder ikke indeholder kræftceller, er risikoen, for at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller, meget lille.

Sentinel node metoden sikrer, at man ikke får fjernet flere lymfeknuder end nødvendigt. Metoden nedsætter risikoen for senfølger som hævelse af armen (lymfødem), smerter og problemer med at bevæge armen.

Hos mere end 60 pct. af brystkræftpatienterne har sygdommen ikke spredt sig til lymfeknuderne, og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne dem.

Den eller de lymfeknuder i armhulen, som først modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet, kaldes skildvagtslymfeknuderne. Hvis de ikke indeholder kræftceller, er der kun en meget lille risiko for, at andre lymfeknuder indeholder kræftceller.

Fakta om lymfesystemet

Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen – bl.a. i større samlinger i armhulerne og på halsen. Der er ikke et fast antal lymfeknuder. Nogle har måske 10-15 lymfeknuder i armhulen, mens andre har over 20. Lymfeknuderne er indbyrdes forbundet med et karsystem, kaldet lymfekarrene. Lymfekarrene transporterer bl.a. overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).

Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange f.eks. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen. Dette er grunden til, at lymfeknuder i armhulen hæver ved spredning af brystkræft.

Sådan foregår sentinel node metoden

Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og/eller et blåt farvestof ind under brystvorten eller omkring kræftknuden i brystet dagen før eller om morgenen på dagen for operationen.

Væsken optages i de nærmeste skildvagtslymfeknuder. Under operationen følger kirurgen sporene til skildvagtslymfeknuderne ved at følge farven eller det radioaktive sporstof og ved hjælp af en håndholdt probe (en slags geigertæller).

Lymfeknuderne bliver fjernet og undersøgt i mikroskop. Hvis lægen ikke finder spredning ved frysesnitsundersøgelsen, bliver man ikke opereret mere i armhulen.

Hvis lægen kun finder ganske få kræftceller i en eller to af skildvagtslymfeknuderne, får man ikke længere fjernet lymfeknuderne i armhulen. Det skyldes, at internationale studier har vist, at der ved enkelte kræftceller i skildvagtslymfeknuderne stort set aldrig opstår tilbagefald i armhulen hverken med eller uden fjernelse af lymfeknuderne.

Hvis der derimod er mere udtalt spredning til skildvagtslymfeknuderne, fjerner lægen alle lymfeknuder i den nederste del af armhulen. Det sker for at fjerne eventuelle andre lymfeknuder med kræftspredning. Lægen fjerner sjældent alle lymfeknuder i armhulen, da det øger risikoen for lymfødem.

Graden af spredning har betydning for valg af behandling

Graden af spredning til lymfeknuderne (eller andre dele af kroppen) har betydning for stadieinddelingen og dermed den endelige diagnose, og for hvilken behandling man bliver tilbudt.

Hold øje med forandringer i dit bryst

At undersøge sine bryster selv er ikke nemt, men vær opmærksom på, om dine bryster føles som det plejer og gå til læge, hvis du opdager uforklarlige forandringer. Læs mere:

Selvundersøgelse af brystet

Læs alt om brystkræft

Brystkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i de syv brystkræftgrupper på Cancerforum. Meld dig f.eks. ind i grupper med fokus på arv, spredning, overgangsalder og rekonstruktion.


Maiken fortæller på Instagram om sit forløb med kemo, om hårtab og om, at hun blev gift med sin kæreste kort tid efter diagnosen.

Maikens personlige fortælling


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende