Gå til sygdomsliste

Årsager til endetarmskræft

Årsagen til endetarmskræft er som regel ukendt. Men bl.a. overvægt, alkohol, forarbejdet kød og rygning øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. I nogle tilfælde er endetarmskræft arveligt betinget. Nogle sygdomme, f.eks. type 2 sukkersyge, øger også risikoen. Fiberrig kost har en beskyttende effekt.

Faktorer der øger risikoen for endetarmskræft:

  • Overvægt
  • Type 2 sukkersyge
  • Alkohol
  • Kød
  • Rygning

Overvægt øger risikoen

Overvægt øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Type 2 sukkersyge øger risikoen

Type 2 sukkersyge øger risikoen for at udvikle endetarmskræft med cirka 50 pct. sammenlignet med personer, som ikke har sukkersyge.

Mangel på motion, fedt på maven og en meget kalorierig kost er alle faktorer, der både øger risikoen for, at man udvikler endetarmskræft og type 2 sukkersyge.

Hvad er en genstand?

En genstand svarer til 4 cl. spiritus, et glas vin eller en øl (12 g alkohol). Det har ingen betydning, om genstandene indtages i form af vin, øl eller spiritus. Det kan altid betale sig at skære ned – uanset hvor længe man har drukket – hvis forbruget overstiger de grænser, Sundhedsstyrelsen har meldt ud.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Alkohol øger risikoen

Alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft ved selv få genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko. 

Årsagen til alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft er muligvis, at når leveren nedbryder alkohol, dannes en række stoffer, hvoraf nogle har vist sig at være kræftfremkaldende, f.eks. acetaldehyd.

Kød øger risikoen

Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for tyk- og endetarmskræft.

Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejde ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon og mange pålægsprodukter som f.eks. spegepølse.

De klare sammenhænge mellem kød, særligt de forarbejdede former, og risiko for kræft i tyk- og endetarm er baggrunden for anbefalingen, om at man ikke bør spise mere end 500 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre). Man bør have særligt fokus på kød, som er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), og disse produkter bør kun indgå i kosten i meget begrænset omfang (så lidt som overhovedet muligt).

Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere: 

Kød fra okse, svin og lam

Hvorfor øger kød risikoen?

Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft, er sandsynligvis, at der dannes kræftfremkaldende stoffer som heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet tilberedes ved høje temperaturer. Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, muligvis en rolle.

Læs mere om kost og kræft:

Kostens betydning for udvikling af kræft

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Risikoen stiger, jo mere man har røget, og jo flere år man har røget. Pibe- og cigarrygning øger også risikoen for tyk- og endetarmskræft.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Asbest øger sandsynligvis risikoen

Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem asbestpåvirkning og kræft i tyk- og endetarm.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Arvelighed og endetarmskræft

Mennesker med godartede polypper i tarmen har større risiko for at udvikle kræft i tarmen. Det ses f.eks. ved de arvelige sygdomme Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC, Lynch syndrom).

Førstegradsslægtninge til mennesker med kræft eller mange adenomer i tarmen har let øget risiko for kræft i endetarmen.

Patienter med Familiær Adenomatøs Polypose, Turcots syndrom og Peutz-Jeghers syndrom, juvenil polypose syndrom (sjældne arvelige lidelser med polypper i tarmen) og Cowden syndrom har øget risiko for tarmkræft.

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen. 

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren eller tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

Forebyggende undersøgelser for den nærmeste familie

Da kræft i endetarmen kan være arvelig, anbefales det, at du får foretaget forbyggende undersøgelser, hvis du er forælder, søskende eller barn til:

  • Personer, der før 50-årsalderen bliver diagnosticeret med tyk- eller endetarmskræft
  • Personer i familier med mindst to tilfælde af tyk- eller endetarmskræft
  • Patienter med FAP, Lynch syndrom eller andre arvelige tilstande, hvor der er øget risiko for tarmkræft

Der er forskellige opfølgningsprogrammer afhængigt af, hvilken risikogruppe familien klassificeres i.

De forebyggende undersøgelser kan indebære kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi) eller af den nederste del af tyktarmen (sigmoidoskopi) og undersøgelser for skjult blod i afføringen.

Undersøgelserne bør foregå med to eller fem års mellemrum.

Hvis du har mistanke om, der er arvelig tarmkræft i familien, så tal med lægen for at afgøre, om du bør henvises til genetisk rådgivning på en Klinisk Genetisk afdeling.

Læs mere:

Arvelige polypper i tyk- og endetarmen:

FAP – Familiær Adenomatøs Polypose

Arvelig kræft i tyk- og endetarmen:

HNPCC – Hereditær non-polypose colorectal cancer

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Andre sygdomme og endetarmskræft

Mennesker, der lider af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, har en let øget risiko. Det samme gælder for mennesker, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft, samt mennesker med med godartede polypper i tarmen.

Faktorer der nedsætter risikoen for endetarmskræft:

  • Fuldkorn og fibre fra kornprodukter
  • Acetylsalicylsyre (f.eks. Aspirin®, Magnyl®, Albyl®)
  • P-piller

Fuldkorn beskytter mod tyk- og endetarmskræft

Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod tyk- og endetarmskræft. Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på, at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.

Risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.

Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er gavnlige for sundheden, fordi de:

  • Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
  • Forbedrer tarmfunktionen
  • Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt

En af teorierne handler om, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.

Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner

Fuldkorn er kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes.

Læs mere på www.fuldkorn.dk

Aspirin nedsætter risiko for endetarmskræft – men anbefales ikke til generel forebyggelse

En lang række undersøgelser foretaget over de seneste 25 år har slået fast, at brug af aspirin (acetylsalicylsyre) mindsker risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.

Flere resultater tyder på, at brug af aspirin hos patienter med tarmkræft også kan sænke risikoen for at dø af tarmkræft, men disse resultater er ikke entydige.

Desværre er aspirinbehandling forbundet med risiko for alvorlig mave-tarmblødning og i sjældne tilfælde også for hjerneblødning. Aspirin kan derfor ikke anbefales til generel forebyggelse af tarmkræft på nuværende tidspunkt. Læs mere:

Aspirin og tarmkræft

Start aldrig selv på at tage aspirin forbyggende uden aftale med egen læge

Aspirin kan give alvorlige bivirkninger, og risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Derfor skal man aldrig selv starte med at tage aspirin som forebyggelse mod kræft. Tal altid først med din egen læge.

P-piller kan nedsætte risikoen for tyk- og endetarmskræft                    

P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.

I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft. For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.

Frugt og grøntsager beskytter måske

Der har tidligere været fokus på særligt frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens forskere tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager er knap så vigtige. Dog ser det ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt risikofaktorerne for at udvikle tyk- og endetarmskræft.

Fisk beskytter måske

Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Endnu er der dog ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og tyk- og endetarmskræft.

Mælk, mejeriprodukter og tyk- og endetarmskræft

Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft. Der er meget, der peger på, at det især er calcium i mælk, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Det er formentlig især de magre mejeriprodukter, som beskytter mod tyktarmskræft. Læs mere:

Mælk og kræft

Fysisk aktivitet beskytter måske

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af endetarmskræft. Der er lavet en del studier, men resultaterne af studierne er ikke helt entydige og peger både på en beskyttende effekt og på ingen effekt.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter


Alt om endetarmskræft

Endetarmskræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende