Årsager til endetarmskræft
Overvægt, alkohol, forarbejdet kød, type 2-diabetes og rygning øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Sygdommen kan også være arvelig. Fiberrig kost har til gengæld en beskyttende effekt.
Overvægt
Overvægt øger risikoen for at udvikle endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægt man har.
Læs mere om overvægt og kræft:
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes øger risikoen for at udvikle endetarmskræft med cirka 20 pct. sammenlignet med personer, som ikke har type 2-diabetes.
En del af risikoen skyldes formentlig samspillet mellem livsstil, genetik og medicin. Diabetes påvirker nemlig sukker- og insulinniveauer i kroppen, som ændrer tarmens bakterier, der kan øge risikoen for tarmkræft.
Alkohol
Alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft ved ca. 2 eller flere genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko.
Årsagen til, at alkohol øger risikoen for at udvikle endetarmskræft, er sandsynligvis, at en række af de stoffer, der dannes, når leveren nedbryder alkohol er kræftfremkaldende, det gælder f.eks. acetaldehyd. Der forskes også i, om indtag af alkohol kan ændre tarmens indhold og sammensætning af bakterier, og dermed påvirke risikoen for at udvikle endetarmskræft.
Kød
Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for endetarmskræft.
Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejdet ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon, spegepølse og mange pålægsprodukter.
På grund af den klare sammenhæng mellem kød (særligt de forarbejdede) og risiko for kræft i tyk- og endetarm anbefales det, at man ikke bør spise mere end 350 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre). Kød, som er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), bør man så vidt muligt undgå.
Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere:
Hvorfor øger kød risikoen?
Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft, er sandsynligvis, at der dannes kræftfremkaldende stoffer som heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet steges, grilles og/eller røges ved høje temperaturer.
Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, sandsynligvis en rolle.
Læs mere om kost og kræft:
Kostens betydning for udvikling af kræft
Rygning
Rygning øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Risikoen stiger, jo længere tid du har røget, og jo flere cigaretter du har røget. Når du stopper med at ryge, falder risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. Jo flere år du har været røgfri, jo mindre er risikoen.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det gavne dit helbred at blive røgfri. Læs mere her:
Overvejer du at stoppe med at ryge?
Asbest
Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for mere end 30 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.
Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:
Arvelighed og endetarmskræft
Det er sjældent, man kender årsagen til, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier.
Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen), har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Hvis man har over 100 såkaldte ’adenomatøse polypper’ i tarmen, er der høj sandsynlighed for, at man har en arvelig sygdom og større risiko for at udvikle kræft i tarmen.
Lynch syndrom er den hyppigste form for arvelig tarmkræft
Der er også øget risiko for at få kræft i tarmen, hvis man har tendens til, at godartede tarmpolypper ændrer sig til ondartede hurtigere end hos resten af befolkningen. Det ses f.eks. ved Lynch syndrom, som er den hyppigste form for arvelig tarmkræft. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.
Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft:
I tre ud af fire tilfælde arver man Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) fra enten sin mor eller far. Det har ingen betydning, om det er moren eller faren, der bærer genvarianten – risikoen for at arve den er den samme. Hvis man selv har genvarianten, er der også lige stor risiko for at give den videre til sine børn, uanset om man får sønner eller døtre.
Hvis en forælder har Familiær polypose med en genvariant i APC-genet, er der 50 pct. risiko for, at deres børn arver genvarianten. Hvis man arver den, er risikoen for at udvikle polypose næsten 100 pct. Der kan dog være forskel fra familie til familie – både i hvor mange polypper man får, og i hvilken alder de opstår. Det sker som regel mellem 7 og 37 år.
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, hvor man som barn får mørke pigmentpletter omkring endetarmen og i munden, samt polypper i mave-tarmkanalen. Når man bliver voksen, er der øget risiko for at få kræft – især i brystet og mave-tarmsystemet, men også i andre organer.
Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom, hvor man får mange polypper (en type kaldet juvenile) i tarmen – ofte i tyktarmen.
Sygdommen kan vise sig allerede i barndommen. Typiske symptomer er blødning fra tarmen, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Sygdommen giver øget risiko for kræft i mave-tarmkanalen, især i tyktarmen.
Cowden syndrom er en arvelig tilstand, hvor man ofte har mange godartede tumorer (hamartomer), og hvor man også ofte har et stort hoved.
Sygdommen giver en øget risiko for at udvikle kræft, især i tyk- eller endetarmen, brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyrene. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Andre sygdomme og endetarmskræft
Personer, der lider af colitis ulcerosa og Crohns sygdom, har en let øget risiko for tarmkræft. Det samme gælder for personer, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft og for personer med godartede polypper i tarmen.
Faktorer, der nedsætter risikoen for at udvikle endetarmskræft
Der findes følgende faktorer, der kan nedsætte risikoen for at udvikle endetarmskræft
Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod endetarmskræft.
Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på, at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.
Risikoen for at udvikle endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 90 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.
Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er bl.a. gavnlige for sundheden, fordi de:
- Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
- Forbedrer tarmfunktionen og påvirker tarmbakterierne i en positiv retning
- Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt
En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.
Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner
Fuldkorn er kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Læs mere:
P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.
I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft.
For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.
Faktorer, der muligvis beskytter mod endetarmskræft
Nogle faktorer kan have en betydning for risikoen for at udvikle endetarmskræft. Det er dog uklart, hvorvidt der er en sammenhæng mellem disse faktorer og risikoen for udvikling af endetarmskræft.
Der har tidligere været fokus på særlig frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens man tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager ikke ser ud til at spille en helt så stor rolle. Nyere forskning understøtter, at kosten generelt bør baseres på en planterig kost, og at mængden af meget forarbejdede produkter skal nedsættes.
Det ser også ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt de vigtigste risikofaktorer for at udvikle tyk- og endetarmskræft.
Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft. Der er dog endnu ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og nedsat risiko for tarmkræft.
Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyk- og endetarmskræft. Der er meget der peger på, at det især er calcium i mejeriprodukterne, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Fermenterede produkter som yoghurt har en særlig interesse i forskningen de senere år. Læs mere:
Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af endetarmskræft. Der er lavet en del studier, men resultaterne af studierne er ikke helt entydige og peger både på en beskyttende effekt, mens nogle studier ikke kan påvise en effekt.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion: