Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for endetarmskræft

Hvis din læge får mistanke om, at du kan have endetarmskræft, har du krav på hurtig og systematisk udredning i et såkaldt pakkeforløb. Det omfatter næsten altid en kikkertundersøgelse af tarmen, og hvis mistanken bekræftes, foretages også en række scanninger.

Pakkeforløb

I Danmark er udredning og behandling af tarmkræft fastlagt i landsdækkende retningslinjer og foregår i et såkaldt pakkeforløb. Pakkeforløbet sikrer en hurtig og systematisk afklaring af, om man har kræft, og i bekræftende fald også de supplerende undersøgelser, der skal til for at få overblik over sygdommen og vælge den rigtige behandling.

Pakkeforløb når der er mistanke om endetarmskræft

Hvis din læge får mistanke om endetarmskræft, bliver du henvist i et pakkeforløb. Det betyder, at du kommer igennem de rigtige undersøgelser med kort ventetid og en klar plan for, hvad der skal ske.

Den første speciallæge, du møder efter besøget hos din egen læge, vil næsten altid være en kirurg, men hvis kræftmistanken bekræftes, og du skal videre til behandling, vil behandlingstilbuddet altid blive diskuteret i et ekspertteam af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Det kaldes et multidisciplinært team (MDT).

Formål med undersøgelserne

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om endetarmskræft eller ej.

Hvis mistanken bekræftes, skal yderligere undersøgelser vise, om sygdommen har spredt sig.

Den indledende undersøgelse sker hos egen læge, de videre undersøgelser for kræft foregår enten hos en kirurgisk speciallæge eller på hospitalet.

Selvom lægen har mistanke om kræft i endetarmen, vil du også få undersøgt tyktarmen. Det er vigtigt at kunne afgrænse præcist, hvor en eventuel kræftsygdom sidder.

De indledende undersøgelser er typisk:

  • Undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration)
  • Hos kvinder desuden en gynækologisk undersøgelse
  • Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen og endetarmen, evt. med vævsprøve (sigmoideoskopi og biopsi)
  • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)
Tegning af en rektaleksploration

En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen undersøger de nederste 10 cm af endetarmen med sin finger.

Undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration)

En rektaleksploration er en undersøgelse, hvor lægen med en finger undersøger de nederste 10 centimeter af endetarmen.

Formålet med rektaleksplorationen

Formålet med undersøgelsen er at mærke efter kræftknuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.

Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen og vævsprøve (sigmoideoskopi og biopsi)

Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen. Inden undersøgelsen får man afføringsmiddel for at tømme tyktarmen.

Kikkerten er en bøjelig slange, der har tykkelse som en finger, og kikkerten bliver ført ind gennem endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.

Ved undersøgelsen får man blæst luft ind gennem kikkerten, så det er nemmere at se hele slimhinden. Luften kan spænde i maven under og lige efter undersøgelsen. 

Foto af et sigmoideoskop

Med sigmoideoskop (et kikkert-rør med lys i) kan lægen se 60 cm op i tarmen. Kikkerten er fleksibel og bøjer sig efter tarmen.

Formålet med kikkertundersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for at finde årsager til symptomer som f.eks. blødning. Gennem kikkerten kan lægen også tage vævsprøver  og fjerne mindre polypper.

Hvis lægen finder noget, der kræver nærmere undersøgelse (som f.eks. en knude), tager han/hun vævsprøver  af den og sender dem til nærmere undersøgelse under mikroskop.

I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller, og hvilken type kræft, det drejer sig om. Påvisning af kræft i mikroskopet er den sikreste måde at stille diagnosen på. Ofte kan lægen godt give en foreløbig information lige efter kikkertundersøgelsen ud fra sin vurdering af knuden med det blotte øje, men i en del tilfælde kan lægen være i tvivl. Så skal der flere undersøgelser til, inden  diagnosen kan stilles sikkert.

Før kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen 

Et par timer før undersøgelsen skal du udrense tarmen ved at tage et lavement (klyx), hvor man sprøjter væske ind i endetarmen, så det er lettere at tømme tarmen, og så tarmen er tom, når lægen skal kigge ind.

Kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen tager 10 minutter

Undersøgelsen foregår ambulant og tager oftest kun 5-10 minutter. Den kræver ikke nogen form for bedøvelse, men kan være lidt ubehagelig.

Der er meget få komplikationer ved en sigmoideoskopi. Der kan gå hul på tarmen under undersøgelsen, men risikoen er meget lille. Det sker højst i en til to tilfælde ud af 10.000 undersøgelser.

Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi)

Ved en koloskopi får du undersøgt hele tyktarmen med en cirka 170 centimeter lang bøjelig kikkert. Kikkerten er  af tykkelse som en finger og bliver ført ind via endetarmens åbning. For enden af kikkerten sidder et lille kamera, der viser billederne af tarmens indre på en skærm.

Formålet med kikkertundersøgelsen af tyktarmen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge tarmens indre for kræftknuder og eventuelt få fjernet polypper. Hvis lægen finder en knude, tager han/hun vævsprøver (biopsier) af den og sender til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi).

I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller og hvilken type kræft, det drejer sig om.

Påvisning af kræft i mikroskopet er den sikreste måde at stille diagnosen på. Ofte kan lægen godt give en foreløbig information lige efter kikkertundersøgelsen ud fra sin vurdering af knuden med det blotte øje, men i en del tilfælde kan lægen være i tvivl. Så skal der flere undersøgelser til, inden  diagnosen kan stilles sikkert.

Kikkertundersøgelsen af tyktarmen tager en times tid

Undersøgelsen foregår ambulant (dvs. du ikke bliver indlagt) og tager som regel 15-60 minutter. Man kan eventuelt få indsprøjtninger med beroligende og smertestillende medicin, da undersøgelsen godt kan være ubehagelig.

Der er en meget lille risiko for, at der går hul på tarmen under undersøgelsen. Det sker i et tilfælde ud af 1.000 undersøgelser. Læs mere om koloskopi generelt:

Kikkertundersøgelse af tarmen (koloskopi)

Før kikkertundersøgelsen af tyktarmen

Før undersøgelsen skal du udrense tarmen dagen før, oftest med en kombination af afføringstabletter og udrensningsvæske, som du skal drikke.

Det er nødvendigt, for at slimhinden kan blive grundigt undersøgt. Du kan downloade en app, der trin for trin guider dig igennem udrensningen. Læs mere og download appen:

TarmTjek

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen, der både bruges som undersøgelse og til at fjerne polypper i tarmen.

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen, der både bruges som undersøgelse og til at fjerne polypper i tarmen. Se film om undersøgelsen. (11.05 min.)

Kvinder får desuden gynækologisk undersøgelse

Desuden bør kvinder få en gynækologisk undersøgelse for at udelukke, at symptomerne stammer fra underlivet. Læs om undersøgelsen:

Gynækologisk undersøgelse

Videre undersøgelser, hvis kræftmistanken bekræftes

Hvis du har fået konstateret kræft i endetarmen, skal du igennem flere undersøgelser, som har til formål at stadieinddele sygdommen.

Stadieinddeling betyder at fastslå sygdommens stadium, d.v,s, hvor stor og udbredt kræftsygdommen er – herunder, om den har spredt sig til andre dele af kroppen. Stadiet er helt afgørende for behandlingsmulighederne og chancen for at blive helbredt.

Formålet med at stadieinddele er at:

  • Kortlægge præcist, hvor kræften sidder
  • Finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden
  • Undersøge, om kræften har spredt sig til andre organer

Undersøgelser, der skal vise, hvor udbredt kræften er:

  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • Ultralydscanning (TRUS/ERUS)
  • I særlige tilfælde PET/CT-scanning

CT-scanning af brystkasse  og bughule

CT-scanning af lunger og lever, dvs. brystkasse plus bughulen, udføres altid for at se, om der er spredning til lungerne, lymfeknuder eller andre organer i bughulen, først og fremmest leveren. Læs mere om CT-scanning generelt:

CT-scanning

MR-scanning

Alle kræftknuder i endetarmen vurderes ved en MR-scanning, som viser størrelse og udbredelse af knuden, og især hvor meget den eventuelt vokser igennem tarmvæggen  ud i det nærliggende væv. Denne vurdering er afgørende for valget af behandling. Enkelte patienter kan ikke MR-scannes p.g.a. klaustrofobi, pacemaker eller andre fremmedlegemer i kroppen.

MR-scanning kan også bruges som supplerende undersøgelse af leveren. I en del tilfælde viser CT-scanningen forandringer i leveren, som efterfølgende viser sig at være helt godartede, men i den situation skal lægen vurdere, om det kan dreje sig om spredning af kræftsygdommen. I så fald kan lægen supplere CT-scanningen med ultralydscanning og/eller MR-scanning, ofte med kontraststoffer.

På samme måde findes der ved CT-scanningen ofte små forandringer i lungerne, som blot er lidt arvæv eller følger efter tidligere lungeinfektion. I den situation vil lægen ofte følge op med en kontrolscanning efter nogle måneder.

Stillbillede fra film om MR scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Ultralydscanning af endetarmen (transrektal/endorektal ultralydsscanning TRUS/ERUS)

Hvis knuden i endetarmen sidder relativt lavt, kan lægen vurdere knuden ved en indvendig ultralydsscanning. Undersøgelsen kan bruges som supplement til MR-scanning af endetarmen og er særlig velegnet til små og overfladiske knuder, som eventuelt kan fjernes ved en lokal operation.

Undersøgelsen foregår ved, at en stav med en ultralydssender føres op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af tarmens indre på en skærm.

PET-/CT-scanning bruges undertiden

Nogle gange kan CT-scanningen ikke med sikkerhed afgøre, om sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen. I så fald kan PET/CT-scanning være en hjælp. PET/CT er en meget følsom undersøgelsesmetode, der kan påvise ændret stofskifte i væv, Den kan derfor også reagere på andre sygdomme end kræft, hvorfor det kræver særlig ekspertise at fortolke resultaterne. 

En time før scanningen får du en indsprøjtning med et radioaktivt sporstof (sukkermolekyle), og da kræftceller næsten 100 pct. lever af sukker (glucose), vil der ophobes radioaktivt glucose i dem. Læs mere om, hvordan undersøgelsen foregår:

PET/CT-scanning

Læs om diagnose og stadieinddeling af endetarmskræft:

Diagnose og stadieinddeling af endetarmskræft


Alt om endetarmskræft

Endetarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende