- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Bevar normalvægten
- Sådan holder du vægten
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sådan holder du vægten
For at holde vægten er det vigtigt at finde balancen mellem den mængde energi du får gennem mad og drikke, og den mængde energi du har brug for. Her på siden finder du et par tips, der kan hjælpe dig på vej.
Du kan spare mange kalorier, hvis du vælger lidt mindre portioner mad.
Når du får store portioner mad, er det nemt at spise mere end du har brug for. Størrelsen på et måltid bestemmer nemlig, hvor meget du spiser. Med lidt mindre portioner mad kan du både blive mæt og spare kalorier.
Hvis en familie på 4 spiser pasta med kødsovs 1 gang om ugen og hver gang bruger 100 gram hakket oksekød mindre (vælger en pakke med 400 gram i stedet for 500 gram) i sovsen og koger 50 gram mindre pasta, vil de efter 1 år have sparet 17.680 kalorier (kcal). Den kalorie-besparelse kan betyde op til 600 gram mindre på badevægten for hvert medlem af familien.
Du kan brænde energi af på en gåtur.
En gåtur er en nem måde at brænde noget energi af på. Selv korte ture på 5 minutter nytter, men jo mere jo bedre.
For hver kilometer du går, forbrænder du din vægt i kalorier. Så hvis du vejer 73 kilo (kg) og går en ekstra tur på 5 kilometer (km) 2 gange om ugen i 1 år, sparer du omkring 38.000 kalorier (kcal), der kan give et vægttab på op til 5 kilo (kg). En rask gåtur på en halv time 4 gange om ugen giver den samme effekt.
Du kan både spare kroner og kalorier ved at overveje gode tilbud en ekstra gang.
Du møder ofte tilbud og andre salgstricks på kager, slik og fastfood, der får dig til at købe og spise mere, end du havde planlagt. Det kan derfor være en god strategi at overveje de gode tilbud en ekstra gang.
Hvis du vælger 2 croissants i stedet for 1 én gang om ugen i 1 år, spiser du omkring 17.160 kalorier (kcal) ekstra. Det kan give op til 2,4 kilo (kg) ekstra på badevægten. Og så koster de ekstra croissants i alt ca. 500 kr.
Du kan spare mange kalorier, hvis du skærer ned på sodavand.
Drikker du meget sodavand og andre sukkersødede drikkevarer kan det godt betale sig at skære lidt ned. Det virker måske ikke af meget, men når du vælger en sodavand på dåse i stedet for en ½ liter flaske, sparer du 17 gram sukker der svarer til 71 kalorier (kcal).
Hvis du vælger en sodavand på dåse (33 CL) i stedet for en 0,5 liter (L) flaske 3 gange om ugen i 1 år, sparer du omkring 11.000 kalorier (kcal). Den kalorie-besparelse kan give et vægttab på op til 1,5 kilo (kg).