- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- E-cigaretter
- E-rygning i tal
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
E-rygning i tal
Fem procent af den voksne befolkning bruger e-cigaretter dagligt, ugentlig eller sjældnere. Blandt 21-25-årige drenge er e-cigaretter dog mere udbredt. To ud af tre danskere går ind for at forbyde e-cigaretter med smag af frugt, slik og sodavand for at undgå, at børn og unge begynder at bruge e-cigaretter.
Brug af e-cigaretter i befolkningens som helhed
Brugen af e-cigaretter i Danmark er steget jævnt fra 2010 til 2013. Derefter fladede kurven ud efterfulgt af et fald i andelen af e-brugere. Men i 2018 sås igen en stigning i andelen, der bruger e-cigaretter. I 2018 var det således 5 pct. af den danske befolkning (15+-årige), der brugte e-cigaretter dagligt, ugentligt eller sjældnere. 3 pct. brugte e-cigaretter dagligt.
Udvikling i befolkningens brug af e-cigaretter, 2010-2018
Klik på grafen for at se i en større version.
Grafen er baseret på årlige repræsentative undersøgelser blandt 5000 danskere, der er 15 år eller ældre.
Brug af e-cigaretter blandt børn og unge
Brugen af e-cigaretter er ikke særlig udbredt blandt 16-19-årige. Blandt pigerne er det 2,6 pct. der bruger dem dagligt, ugentlig eller sjældnere. Blandt drenge i denne aldersgruppe er det 5,5 pct.
Udbredelsen af e-cigaretter er noget højere blandt de 21-25-årige. I denne gruppe er det eksempelvis knap 10 pct. af drengene, der bruger e-cigaretter dagligt eller ugentligt.
Brug af e-cigaretter blandt 16-19-årige, 2018
Klik på diagrammet for at se i større version.
Brug af e-cigaretter blandt 21-25-årige, 2016
Danskernes holdning til e-cigaretter
Tal fra 2015 viser, at:
- 67 pct. mener, at e-cigaretter bør være omfattet af rygeregler på arbejdspladser.
- 66 pct. går ind for at forbyde e-cigaretter med smag af frugt, slik og sodavand for at undgå, at børn og unge begynder at ryge e-cigaretter.
Kilder
Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2018. Epinion for Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelse af 16-25-åriges rygevaner. Epinion for Kræftens Bekæmpelse. 2016.
Danskernes Rygevaner 2010-2018. Forskellige analysebureauer for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse.
Røgfri bil
Ved at gøre bilen røgfri bliver bilens indeklima bedre, og børn og voksne beskyttes mod røgens skadelige stoffer.
Røgfrit hjem
Et røgfrit hjem er med til at sikre et godt indeklima. Vi tilbringer i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores eget hjem. Derfor er det vigtigt med ren luft i hjemmet.