- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Fakta om rygning
- Rygning og helbred
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Rygning og helbred
Rygning er den forebyggelige risikofaktor, som er skyld i flest tilfælde af kræft. Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftsygdomme herunder lungekræft. Næsten 16.000 danskere dør hvert år af rygning. Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at holde op. Jo tidligere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som røgen har medført.
Røgen påvirker hele kroppen
Tobaksrøg indeholder mere end 7.000 forskellige stoffer. Flere hundrede af stofferne er giftige, og ca. 70 er kræftfremkaldende. I lungerne trænger stofferne over i blodet. Herfra føres de videre ud til alle organer. På den måde kan stofferne gøre skade i hele kroppen. Men det er individuelt, hvor følsom man er over for stofferne. Derfor er det også forskelligt, hvor hurtigt man bliver syg, og hvilke sygdomme man får af at ryge.
Rygning kan give kræft mange steder i kroppen
Rygning er den forebyggelige enkeltårsag, som er skyld i flest tilfælde af kræft. Rygning øger risikoen for lungekræft, men også for at udvikle kræft mange andre steder i kroppen. Rygning kan således give kræft i lunger, mundhule (inkl. læbe og tunge), næse- og bihuler, svælg, strubehoved, spiserør, mave, lever, bugspytkirtel, nyrer, urinledere, blære, tyk- og endetarm, livmoderhals og æggestokke. Samtidig øger rygning risikoen for akut myeloid leukæmi.
Klik på figuren for at se i større størrelse
Andre sygdomme
Rygning øger også risikoen for blodpropper, hjerneblødning, type 2-diabetes, KOL, lungebetændelse, astma, blindhed, gråstær, paradentose, leddegigt, hoftebrud og nedsat fertilitet hos kvinder.
Omkring 16.000 danskere dør hvert år af rygning
Hvert år dør ca. 16.000 personer i Danmark af rygning. Til sammenligning døde 163 mennesker i 2020 som følge af en trafikulykke.
Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at stoppe
Jo tidligere man stopper med at ryge, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som rygningen har medført. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge.
Vidste du at…
- Cigaretter er designet til at gøre brugerne afhængige af dem.
- Nikotin skaber varige ændringer i hjernen.
Kilder
- How Tobacco Smoke causes Disease. A Report of the Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Office on Smoking and Health, 2010.
- The Health Consequences of Smoking – 50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General. U.S. Department of Health and Human Services, Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Office on Smoking and Health, 2014.
- IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Personal Habits and Indoor Combustions. Volume 100E, 2012.
- Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen og Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Sundhedsstyrelsen; 2022.
- Vejdirektoratet. Trafikulykker for året 2020. 2021.
- Peto et al. Mortality from smoking in developed countries 1950-2010.
Når rygning trækker i forskellige retninger
Hæfte til dig, der vil udforske og forstå din rygetrang. Læs det, hvis du af og til ville ønske, at du fortsat kunne ryge - og samtidig være stoppet.
E-kvit er hjælp til rygestop
E-kvit er et gratis tilbud, som følger dig i stopforløbet.
Beskeder, øvelser og videoer - lige når det passer dig.
Findes som app og på web.
Xhale
Xhale er et program til unge, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge snus.