- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Fakta om rygning
- Unges rygevaner
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Unges rygevaner
Andelen af unge, der ryger, stiger med alderen. Blandt 13-årige ryger 5 pct. dagligt eller lejlighedsvis, men kigger man på 20-24-årige er det hele 32 pct., der ryger dagligt eller lejlighedsvis. I de seneste år er andelen af 13-15-årige, der ryger, uændret, men der er sket en stigning i rygere blandt 16-24-årige.
Unges rygevaner - et vidt begreb
Rygevanerne blandt unge afhænger i høj grad af hvilken aldersgruppe, man kigger på. Andelen af unge, der ryger, stiger nemlig med alderen. Når man taler om unges rygevaner, er det derfor nødvendigt at præcisere hvilken aldersgruppe, man kigger på. I det følgende beskrives rygevanerne blandt unge i forskellige aldersgrupper.
Rygning blandt 13- og 15-årige
Fra slutningen af 1990erne og frem til 2014 faldt andelen af rygere blandt 13- og 15-årige (graf ikke vist). Fra 2014 til 2018 er andelen af 13- og 15-årige, som ryger, uændret. I 2018 var det således 5 pct. af de 13-årige og 17 pct. af de 15-årige, der røg dagligt, ugentligt eller sjældnere. I graferne nedenfor ses rygevanerne for de 13- og 15-årige fordelt på køn.
Andelen af 13-årige, der ryger, 2018
Andelen af 15-årige, der ryger, 2018
I alderen 16-19 år ryger hver fjerde
Blandt 16-19-årige ryger 24 pct. dagligt eller lejlighedsvist. I nedenstående figur ses en fordeling på de to køn. Af figuren fremgår det også, at omkring halvdelen af dem, der ryger, gør det hver dag.
Andelen af 16-19-årige, der ryger, 2017
I alderen 20-24 år ryger omkring hver tredje
Andelen af unge, der ryger, stiger fra 16-19-års alderen til 20-24-års alderen. Blandt 20-24-årige ryger 32 pct. dagligt eller lejlighedsvist. I nedenstående figur ses rygevanerne for denne aldersgruppe fordelt på køn. Man kan bl.a. se, at der i denne aldersgruppe er markant flere drenge end piger, som ryger hver dag. Man kan også se, at hele 35 pct. af drengene ryger dagligt eller lejlighedsvis. Det ses også, at for begge køn, er der nu flere dagligrygere end lejlighedsrygere.
20-24-åriges rygevaner 2017
Stigning i rygning blandt 16-24-årige
Ser man på udviklingen i rygning fra 2013 til 2017, så er der sket en stigning i andelen af 16-24-årige, der ryger. I 2013 røg 25 pct. af de 16-24-årige dagligt eller lejlighedsvist, men i 2017 var det hele 29 pct. af de 16-24-årige, der røg dagligt eller lejlighedsvist.
Andelen af 16-24-årige, der ryger, 2013 og 2017
Kilder
Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Særkørsel af 16-24-åriges rygevaner, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, marts 2018.
Skolebørnsundersøgelsen 2018, Statens Institut for Folkesundhed.
Røgfri Fremtid
- Jeg synes ikke, at 40 børn og unge skal begynde at ryge hver dag. Hvorfor gør I ikke noget?
Se filmen
Læs mere på røgfrifremtid.dk
Røgfri Baby
Hjemmesiden Røgfri Baby giver støtte til gravide, der gerne vil stoppe med at ryge.