- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Fakta om rygning
- Unges rygevaner
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Unges rygevaner
Andelen af unge, der ryger, stiger med alderen. Omkring 5 pct. af de 13-årige ryger dagligt eller lejlighedsvis. Blandt 15-årige er det 17 pct. Også uddannelsesretning påvirker unges rygevaner. Blandt gymnasieelever ryger 26 pct. dagligt eller lejlighedsvis. På erhvervsskoler er det omkring 38 pct. af eleverne, der ryger, og 29 pct. ryger hver dag.
Der er stor forskel på unges rygevaner afhængig af alder og uddannelse
Hvor mange unge ryger? Svaret på dette spørgsmål afhænger af hvilken aldersgruppe, man tænker på. Andelen af unge, der ryger, stiger nemlig med alderen. Når man taler om unges rygevaner, er det derfor nødvendigt at præcisere hvilken aldersgruppe, man taler om. Derudover skal man være opmærksom på, at der ses meget forskellige rygevaner på de forskellige ungdomsuddannelser. I det følgende beskrives rygevanerne blandt unge i forskellige aldersgrupper og blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever.
Rygning blandt 13- og 15-årige
Frem til 2014 skete der et fald i rygning blandt 13- og 15-årige. Fra 2014 til 2018 er andelen af 13- og 15-årige, som ryger, uændret. I 2018 røg 5 pct. af de 13-årige og 17 pct. af de 15-årige dagligt, ugentligt eller sjældnere. I graferne nedenfor ses rygevanerne for de 13- og 15-årige fordelt på køn.
Rygning blandt 13-årige, 2018
Rygning blandt 15-årige, 2018
Rygning tager til på ungdomsuddannelserne
Blandt unge, som er igang med en ungdomsuddannelse, er rygning meget mere udbredt. I alt 26 pct. af gymnasieleverne ryger dagligt eller lejlighedsvist. Blandt elever på erhvervsskoler er det omkring 38 pct, der ryger – og hele 29 pct. ryger hver dag. I graferne nedenfor ses rygevanerne blandt elever på henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler – fordelt på køn.
Andelen af gymnasieelever, der ryger, 2019
Andelen af erhvervsskoleelever, der ryger, 2019
Rapport: 'Jeg betragter ikke mig selv som ryger, selv om jeg jo er det'
Rapport, der giver indblik i rygestart og optrapning af rygning blandt unge i starten af 20'erne.
'Jeg betragter ikke mig selv som ryger, selv om jeg jo er det'