- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Lovgivning
- Rygeloven
- Lov om røgfri miljøer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lov om røgfri miljøer
Lov om røgfri miljøer (rygeloven) sikrer beskyttelse mod passiv rygning indendørs på arbejdspladser og i det offentlige rum. Der er dog undtagelser i loven, så det fortsat er tilladt at ryge indendørs i dagplejehjem, i omsorgs- og plejesektoren og på små værthuse.
Det overordnede formål med Lov om røgfri miljøer er at sikre beskyttelse mod tobaksrøg. Fra 2021 skal loven også sikre, at børn og unge ikke ser rygning eller brug af andre tobaksprodukter i skoletiden.
Overordnet gælder
Som udgangspunkt er det ikke tilladt at ryge indendørs på/i:
- Arbejdspladser
- Institutioner
- Skoler
- Kollektive transportmidler
- Serveringssteder
- Indendørs lokaliteter, hvor der er offentlig adgang
- Fængsler
Loven indebærer også røgfri skoletid
For grundskoler og ungdomsuddannelser gælder desuden, at der er røgfri skoletid for eleverne. Det vil sige, at eleverne slet ikke må ryge i skoletiden – hverken på eller uden for matriklen.
Foto: Colourbox
Skiltning i forbindelse med rygerum
Arbejdspladser med rygerum eller rygekabiner, skal skilte med, at luften uden for disse kan være sundhedsskadelig. Skiltene kan bestilles via Sundhedsstyrelsen.
Loven fastsætter kun en minimumstandard
Lov om røgfri miljøer fastsætter kun en minimumstandard. Det vil sige, som arbejdsplads må man gerne indføre regler, der sikrer endnu bedre beskyttelse mod tobaksrøg og rygning. Eksempelvis er der mange arbejdspladser såsom kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, der har indført røgfri arbejdstid. Det indebærer, at der slet ikke må ryges, mens man er på arbejde - heller ikke i pauser eller uden for matriklen.
Undtagelser i loven
I loven er nogle undtagelser, som gør, at ikke alle voksne er beskyttet mod tobaksrøg, når de går på arbejde, og ikke alle børn er beskyttet mod tobaksrøg, når de bliver passet. Det er således fortsat tilladt at ryge indendørs i dagplejehjem, så længe det er uden for åbningstiden og ikke sker i børnenes primære opholds- og legerum.
Der er også undtagelser for rygeforbuddet i erhvervskøretøjer, omsorgs- og plejesektoren og værtshuse under 40 m2.
Kontrol med Lov om røgfri miljøer
Evaluering af rygeloven
I 2009 evaluerede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed den gældende rygelov.
Røgfri arbejdstid
I kataloget beskrives erfaringer fra arbejdspladser, som har indført røgfri arbejdstid, og der gives anbefalinger til en god proces.
Røgfri dagpleje
Loven tillader rygning indendørs i dagplejen, bare det er uden for åbningstiden. Kommunerne må dog godt indføre helt røgfri dagpleje. Og det har nogle gjort.
Røgfri dagpleje
Røgfri skoletid
Røgfri skoletid er et effektivt redskab til at forebygge rygning blandt unge. Både i grundskolen og på ungdomsuddannelser.