Gå til sygdomsliste

Hjælp på mobil eller web

E-kvit og Xhale kan hjælpe dig med at blive røgfri. E-kvit henvender sig til voksne, mens Xhale henvender sig til unge. Læs mere om begge programmer herunder.

E-kvit - rygestop med mobil eller web

E-kvit

E-kvit tilbyder hjælp til voksne, der vil være røgfri. Programmet findes som app og på web, så hjælpen er altid lige ved hånden. I 2019 har mere end 20.000 tilmeldt sig e-kvit.

E-kvit hjælper dig hvis du vil stoppe helt med at ryge. E-kvit hjælper også, hvis du først vil undersøge dine rygevaner og måske skære ned på forbruget af cigaretter.

På e-kvit kan du

  • Holde øje med, hvor mange penge du sparer, når du ikke ryger.
  • Blive opdateret om, hvad der sker med kroppen i løbet af et rygestop.
  • Blogge med andre, som er i gang med et rygestopforløb.
  • Blive hjulpet ca. en måned før din stopdato og op til et år efter, at du er stoppet.
  • Se videoer med andres erfaringer.
  • Få tips og hjælp til udfordringer, du kan møde i dit rygestop. 
  • Du kan hente appen gratis. 

E-kvit på web: www.e-kvit.dk

Hjælp på mobil eller web

Xhale

Xhale er en app, der henvender sig til unge mellem 16 og 25 år. Appen hjælper dem, der vil stoppe helt med at ryge, men også dem, der bare vil udfordre deres rygevaner og måske skære deres forbrug af cigaretter ned. 

Appen er gratis og byder blandt andet på opmuntrende videoer fra rygestoprådgivere, en stopplan og daglige motiverende beskeder. Derudover er der masser af øvelser og gode råd til at klare et rygestop. Undervejs i forløbet kan brugerne for eksempel:

  • Holde øje med hvor mange penge de har sparet ved ikke at købe smøger.
  • Blive opdateret på de ting, der sker med kroppen i løbet af et rygestop.
  • Blogge med andre unge, som er i gang med et rygestopforløb.

Appen kan hentes gratis eller findes på web: www.xhale.dk.

Kontakt
Vil du vide mere om e-kvit eller Xhale, så kontakt e-kvit teamet på rygestop@cancer.dk

Tilbage til Rygestop

 

E-kvit er hjælp til rygestop

E-kvit er et gratis tilbud, som følger dig i stopforløbet.
Beskeder, øvelser og videoer - lige når det passer dig.
Findes som app og på web.

e-kvit.dk


Xhale

Xhale er et program til unge, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge snus.