Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Næsten alle kommuner tilbyder gratis hjælp til at blive røgfri. På 80 31 31 31 - Stoplinien - kan du blive guidet til din kommunes tilbud. Eller du kan få gratis rådgivning i telefonen hos Stoplinien.
Du har større chance for at blive røgfri, hvis du får rådgivning. Det kan ske i grupper eller på tomandshånd. Det vigtigste er, at du kommer i gang, når du føler dig parat. Rådgiveren - og evt. andre deltagere på holdet - kan hjælpe dig med at lægge planer for de situationer, hvor der er risiko for at begynde igen.
'Røgfrit Liv' eller 'Kom & Kvit'- forløb
I kommunerne er der typisk to typer af rygestopforløb. På Røgfrit Liv samles et hold på 10-15 personer til 6 møder af ca. 2 timers varighed en fast dag i ugen. Der er to møder, før man stopper, og tre efter. Ved de to første hold lærer man hinanden at kende, og man forbereder og planlægger rygestoppet, som typisk foregår på en dato fælles for holdet. Ved de sidste tre møder udveksler man erfaringer og tips til at undgå at begynde igen. Der er f.eks. strategier til at klare de første fester, kriser på jobbet eller i familien.
I en del kommuner er der også en rygestopmulighed, som hedder Kom & Kvit. Her er det første en individuel samtale med rygestoprådgiveren. Hvis du dernæst er klar, møder du op på holdet. Programmet er mere fleksibelt, og på holdet vil der være nogle, som har været røgfri længe, og andre der knap nok er holdt op.
Individuel rådgivning
Nogle kommuner tilbyder personlig rådgivning, som er rådgivning på tomandshånd. Ligesom på de traditionelle hold aftales der 5-6 møder. De er noget kortere. Du kan selv være med til at bestemme, hvor mange af møderne, der skal være før eller efter din stopdag. Nogle af møderne kan foregå pr. telefon.
Et samlet overblik over alle kommunernes tilbud finder du på Stopliniens Danmarkskort. Klik ind og find et rygestoptilbud i nærheden af dig.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17