Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Fakta om snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden, og det kan være svært at skelne de to produkter fra hinanden. Både snus og tyggetobak indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Begge produkter indeholder også kræftfremkaldende stoffer.

Om snus

Snus og tyggetobak

Både snus og tyggetobak er doseret i små portionsposer. Produkterne ser derfor ens ud, og det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Snus og tyggetobak bliver også kaldt røgfri tobak, idet de ikke frigiver røg, når de bruges. Udover snus og tyggetobak findes også andre former for røgfri tobak eksempelvis tobakspastiller (skrå) og pulvertobak (snuff). I Afrika, Asien og Nordamerika findes nogle helt andre typer røgfri tobak.

Både snus og tyggetobak består af tobak tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og ph-regulerende stoffer. Snus og tyggetobak indeholder også nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende samt kræftfremkaldende stoffer.

Snus og tyggetobak anbringes i munden, men nogle former for røgfri tobak placeres i næsen.

Forskel på snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak.

Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak.

Snus og tyggetobak er afhængighedsskabende

Snus og tyggetobak indeholder nikotin ligesom andre former for tobak. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen, og påvirker hjernen til at frigive dopamin. Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke, velvære/giver en rus.

Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin, men frem for at give en rus er nikotinen nu nødvendig udelukkende for at holde abstinenserne nede.

Unge er mere følsomme over for nikotin

Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne, og den er særlig følsom over for nikotin, mens den er under udvikling. Undersøgelser tyder på, at brug af nikotinholdige produkter i en ung alder, kan have langvarig negativ indvirkning på hjernens udvikling. Andre undersøgelser peger på, at unge nemmere bliver afhængige af nikotin end voksne.

Smag og udseende appellerer til unge

Snus og tyggetobak findes med mange forskellige smage, som kan virke tiltrækkende på børn og unge. De fås med smag af cola, blåbær, melon, lakrids, mint, mentol m.m.. På samme måde kan produkternes udseende appellere til børn og unge. Se f.eks. denne norske video om børns opfattelse af snus ud fra snusdåsernes udseende:

Reklamefrie pakker - en grunn mindre til å begynne med tobakk

Kan snus og tyggetobak få unge til at ryge cigaretter?

Hvis man som ung begynder at bruge snus, bliver man fortrolig med tobak og risikerer at blive afhængig af nikotinen. Det er dog ikke entydigt, om produkterne øger risikoen for, at man begynder at ryge cigaretter. Generelt mangler der mere forskning på området.

Teenagedreng

Snus, tyggetobak og kræft
Snus og tyggetobak indeholder kræftfremkaldende og skadelige stoffer ligesom alt andet tobak. I røgfri tobak (den samlede gruppe) er der fundet mere end 30 kræftfremkaldende stoffer eksempelvis formaldehyd, arsen, nikkel, cadmium og nitrosaminer. Der er dog stor variation i mængden af kræftfremkaldende stoffer i de forskellige produkter. Svensk snus indeholder eksempelvis færre af de kræftfremkaldende nitrosaminer end amerikansk snus. 

Hvis man betragter alle former for røgfri tobak som en samlet gruppe, er der tiltrækkeligt mange undersøgelser til at kunne konkludere, at røgfri tobak øger risikoen for kræft i mundhulen, spiserøret og bugspytkirtlen. Betragter man derimod svensk snus og tyggetobak som unikke produkter, er sammenhængen mindre klar. Der findes undersøgelser, som giver mistanke om, at svensk snus er kræftfremkaldende, men ikke tilstrækkeligt mange til at man kan drage en endelig konklusion. Vi kender ikke til undersøgelser af kræftrisikoen ved dansk tyggetobak.

Andre helbredsrisici

Snus og tyggetobak kan få tandkødet til at trække sig tilbage, så mere af tænderne bliver synlige. Tandkød, der har trukket sig tilbage, kommer ikke igen, selvom man stopper med at bruge snus. Snus og tyggetobak irriterer også slimhinden i munden, der som beskyttelse danner en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager. Snus og tyggetobak kan også misfarve tænderne. 

Nikotinen i snus og tyggetobak påvirker også hjertekarsystemet - herunder puls, blodtryk m.m.. Nogle undersøgelser tyder på, at snus øger dødeligheden i tilfælde af at man får et hjerteanfald (blodprop i hjertet), men det er for tidligt at drage en endelig konklusion. Der mangler mere forskning på området. 

Snusforbud i Danmark
Ligesom i resten af EU, er det ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Tyggetobak er undtaget for disse regler, og må fortsat sælges i Danmark, selv om det ligner snus. Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse for snusforbuddet. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det også tilladt at sælge snus.

Kilder

FDA. In-vivo extraction of lead, cadmium and Tobacco Specific Nitrosamines from four brands of Swedish ‘snus’ in regular snus users. Clinical Pharmacology Study Protocol. 2004.

https://www.fda.gov/tobaccoproducts/labeling/productsingredientscomponents/ucm482582.htm. (Accessed, 16. nov. 2018.)

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved bruk av snus. 2014.

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved snusbruk. 2019.

Grøtvedt et al. Patterns of snus and cigarette use: a study of Norwegian men follwed from age 16 to19. Tobacco Control, 2013.

Grøtvedt et al. Impact of snus use in teenage boys on tobacco use in young adulthood; a cohort from the HUNT Study Norway. BMC Public Health, 2019, 19:1265.

Gupta et al. Risk of Coronary Heart Disease Among Smokeless Tobacco Users: Results of Systematic Review and Meta-Analysis of Global Data. Nicotine & Tobacco Research, 2018.

IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Volume 89. Smokeless Tobacco and some Tobacco-specific N-Nitrosamines. 2007

IARC, WHO: Personal Habits and Indoor Combustions: Smokeless tobacco: Volume 100E, 2012.

Joffer et al. Predictors of smoking among Swedish adolescents. BMC Public Health 2014.

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017.

Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. 2015.

National Cancer Institute and Centers for Disease Control and Prevention. Smokeless Tobacco and Public Health: A Global Perspective. 2014.

Scheffels J & Lund I. Cute as candy: a qualitative study of perceptions of snus branding and package design among youth in Norway. BMJ, 2017

Soneji S. et al. Associations between initial water pipe tobacco smoking and snus use and subsequent cigarette smoking: results from a longitudinal study of US adolescents and young adults. JAMA Pediatr. 2015, 169:129-36.

Tandlægeforeningen. Snus kan give misfarvninger og skader i mundhulen. Pressemeddelelse april, 2017.

Tobaksfakta. Snuset inte något harmlöst alternativ. 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking—50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General, 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. E-Cigarette Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General, 2016.

WHO. Report on the Scientific Basis of Tobacco Product Regulation, Third Report of a WHO Study Group. 2009.

WHO Study Group on Tobacco Product Regulation. WHO technical report series. 955, 2009.

 

Snusfornuft.dk

På snusfornuft.dk kan du finde myter om snus, teste om du er afhængig og finde gode råd til at stoppe.

Snusfornuft.dk

XHALE

XHALE er et program til unge, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning.

XHALE