Gå til sygdomsliste

Om snus

Snus er tobak, som ikke ryges. Snus indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Det indeholder også stoffer, der kan give kræft.

Om snus

Hvad er snus?

Snus er blot en af mange typer røgfri tobak. Røgfri tobak anbringes oftest i munden, men nogle produkter placeres i næsen.

Tobakspastiller, tyggetobak og pulvertobak (snuff) er andre former for røgfri tobak i Danmark. I Afrika og Asien findes nogle helt andre typer.

Snus består af tobak tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og ph-regulerende stoffer. Snus indeholder nikotin, som er stærkt afhængigheds-skabende. Snus indeholder også kræftfremkaldende stoffer.

Forskel på snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak.

Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak i Danmark.

Snus er afhængighedsskabende

Snus indeholder nikotin ligesom andre former for tobak. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen, og påvirker hjernen til at frigive dopamin. Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke og lyst.

Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, vil man opleve et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin. Men mange nikotinafhængige er ikke klar over, at hjernen nu er blevet afhængig af nikotin blot for at opnå samme tilstand af velvære som alle andre.

Unge er mere følsomme over for nikotin

Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne, og den er særlig følsom over for nikotin, mens den er under udvikling. Det betyder, at unge nemmere bliver afhængige af nikotin end voksne.

Undersøgelser giver også mistanke om, at brug af snus eller andre nikotinholdige produkter i en ung alder, kan have langvarige negative konsekvenser f.eks. i form af nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Smag og udseende appellerer til unge

Snus findes med mange forskellige smage, som kan virke tiltrækkende på unge. Snus fås f.eks. med smag af blåbær, melon, lakrids og mentol. Ligeledes kan snusdåsernes udseende virke tiltrækkende på børn og unge. Se f.eks. denne norske video om børns opfattelse af snus ud fra snusdåsernes udseende:

Reklamefrie pakker - en grunn mindre til å begynne med tobakk

Kan snus få unge til at ryge cigaretter?

Hvis man som ung begynder at bruge snus, bliver man fortrolig med tobak og risikerer at blive afhængig af nikotinen. Det er dog ikke entydigt, om snus øger risikoen for, at man begynder at ryge cigaretter. Nogle undersøgelser tyder på en sammenhæng - andre gør ikke.

Teenagedreng

Snus og kræft
Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer ligesom alt andet tobak. Der er fundet mere end 30 kræftfremkaldende stoffer i røgfri tobak eksempelvis formaldehyd, arsen, nikkel, cadmium og nitrosaminer. Mængden af kræftfremkaldende stoffer varierer dog fra produkt til produkt. Svensk snus produceres på en lidt anden måde end amerikansk snus, hvilket gør at der er færre kræftfremkaldende stoffer i den svenske snus end i den amerikanske.

Hvis man betragter røgfri tobak som en samlet gruppe, er evidensen klar: Røgfri tobak øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen. Betragter man derimod svensk snus som et unikt produkt, er sammenhængen mindre klar. Der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser af svensk snus til, at man kan drage en endelig konklusion.

Andre helbredsrisici

Nikotinen i snus påvirker puls og blodtryk. Nikotinen ændrer også fedtsammensætningen i blodet og får de mindste blodkar til at trække sig sammen. Nogle undersøgelser tyder på, at snus øger risikoen for blodpropper, men det er for tidligt at drage en endelig konklusion. Der mangler mere forskning på området. 

I munden, hvor snusen placeres, kan der også opstå skader på slimhinderne. Snus kan også misfarve tænderne og få tandkødet til at trække sig tilbage, så tandhalsene bliver blottede. Blottede tandhalse giver kraftige isninger, når temperaturen omkring tænderne ændrer sig f.eks. hvis man spiser is eller drikker varm kaffe. I værste tilfælde kan det tilbagetrukne tandkød føre til løse tænder.

Snus er forbudt i Danmark
Ligesom i resten af EU, er det ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Tyggetobak er undtaget for disse regler, og må fortsat sælges i Danmark, selv om det ligner snus. Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse for snusforbuddet. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det også tilladt at sælge snus.

Kilder

FDA. In-vivo extraction of lead, cadmium and Tobacco Specific Nitrosamines from four brands of Swedish ‘snus’ in regular snus users. Clinical Pharmacology Study Protocol. 2004.

https://www.fda.gov/tobaccoproducts/labeling/productsingredientscomponents/ucm482582.htm. (Accessed, 16. nov. 2018.)

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved bruk av snus. 2014.

Grøtvedt et al. Patterns of snus and cigarette use: a study of Norwegian men follwed from age 16 to19. Tobacco Control, 2013.

Gupta et al. Risk of Coronary Heart Disease Among Smokeless Tobacco Users: Results of Systematic Review and Meta-Analysis of Global Data. Nicotine & Tobacco Research, 2018.

IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Volume 89. Smokeless Tobacco and some Tobacco-specific N-Nitrosamines. 2007

IARC, WHO: Personal Habits and Indoor Combustions: Smokeless tobacco: Volume 100E, 2012.

Joffer et al. Predictors of smoking among Swedish adolescents. BMC Public Health 2014.

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017.

Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. 2015.

Scheffels J & Lund I. Cute as candy: a qualitative study of perceptions of snus branding and package design among youth in Norway. BMJ, 2017

Soneji S. et al. Associations between initial water pipe tobacco smoking and snus use and subsequent cigarette smoking: results from a longitudinal study of US adolescents and young adults. JAMA Pediatr. 2015, 169:129-36.

Tobaksfakta. Snuset inte något harmlöst alternativ. 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking—50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General, 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. E-Cigarette Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General, 2016.

WHO. Report on the Scientific Basis of Tobacco Product Regulation, Third Report of a WHO Study Group. 2009.

WHO Study Group on Tobacco Product Regulation. WHO technical report series. 955, 2009.

 

Røgfri bil

Ved at gøre bilen røgfri bliver bilens indeklima bedre, og børn og voksne beskyttes mod røgens skadelige stoffer.

Røgfri bil


Røgfrit hjem

Et røgfrit hjem er med til at sikre et godt indeklima. Vi tilbringer i gennemsnit 16 timer af døgnet i vores eget hjem. Derfor er det vigtigt med ren luft i hjemmet.

Røgfrit hjem