Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Fakta om snus, tyggetobak og nikotinposer
Snus, tyggetobak og nikotinposer minder meget om hinanden, og det kan være svært at skelne produkterne fra hinanden. Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.
Snus og tyggetobak - en form for røgfri tobak
Snus og tyggetobak er tobak, som er doseret i små portionsposer. Poserne placeres direkte i munden. De frigiver ikke røg, når de anvendes og derfor omtales de også som røgfri tobak. Udover snus og tyggetobak findes der andre former for røgfri tobak i Danmark eksempelvis tobakspastiller (skrå) og pulvertobak (snuff). Og i udlandet findes helt andre typer røgfri tobak fx gutka og paan.
Både snus og tyggetobak består af tobak tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og ph-regulerende stoffer. Snus og tyggetobak indeholder sundhedsskadelige stoffer samt nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.
De fleste typer røgfri tobak er beregnet til at placere i munden, men nogle produkter er beregnet til nasalt brug (placering i næsen).
Forskel på snus og tyggetobak
Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på.
Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak.
Kan forveksles med nikotinposer
Snus og tyggetobak kan forveksles med hinanden, men produkterne kan også forveksles med nikotinposer. Nikotinposer er et snuslignende produkt, som ikke indeholder tobak. Nikotinposer indeholder ligesom snus og tyggetobak nikotin, som er afhængighedsskabende.
Snus, tyggetobak og nikotinposer er afhængighedsskabende
Fælles for snus, tyggetobak og nikotinposer er, at de indeholder nikotin. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen, og påvirker hjernen til at frigive dopamin. Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke, velvære og giver en rus.
Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin. Nikotinen er nu nødvendig udelukkende for at holde abstinenserne nede. Den giver ikke længere en rus.
Nikotin kan påvirke hjernens udvikling
Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne. Der er mistanke om, at hvis hjernen bliver udsat for nikotin i teenageårene kan det forstyrre hjernens udvikling og svække hukommelse, indlærings- og koncentrationsevne. Undersøgelser tyder desuden på, at unge nemmere bliver afhængige af nikotin end voksne. Der er desuden mistanke om, at brug af nikotinholdige produkter i en ung alder kan fremkalde eller forværre psykiske sygdomme såsom angst og depression.
Smag og udseende appellerer til unge
Især nikotinposer findes med smage, som kan virke tiltrækkende på unge. De fås eksempelvis med smag af cola, frugt og pebermynte. Produkternes farverige udseende kan også appellere til børn og unge. Se for eksempel denne norske video om børns opfattelse af snus ud fra snusdåsernes udseende:
Reklamefrie pakker - en grunn mindre til å begynne med tobakk
Kan snus og nikotinposer få unge til at ryge cigaretter?
Hvis man som ung begynder at bruge snus, tyggetobak eller nikotinposer, risikerer man at blive afhængig af nikotinen. Det er usikkert, om produkterne øger risikoen for, at man begynder at ryge cigaretter. Der mangler forskning på området.
Skader i munden
Tandlægeforeningen har i 2022 gennemført en undersøgelse blandt mere end 900 tandlæger. Den viser, at lidt over halvdelen i løbet af de seneste tre år har fået flere patienter med skader i mundhulen på grund af snus eller snuslignende produkter. De typiske skader er slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage. Stigningen i patienter, der bruger snus eller snuslignende produkter, ses primært hos de 19-29-årige, men en tredjedel af tandlægerne oplever også en stigning hos børn og unge op til 18 år.
Tandlægeforeningen: Snus kan give varige skader i mundhulen
Påvirkning af hjertekarsystemet
Nikotinen i produkterne påvirker hjertekarsystemet - herunder puls og blodtryk, men der mangler mere viden på området.
Usikkerhed om kræftrisikoen
Snus og tyggetobak indeholder nikotin og andre sundhedsskadelige stoffer. Det er usikkert, om snus øger risikoen for kræft.
Snusforbud i Danmark
Ligesom i resten af EU, er det ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Tyggetobak og nikotinposer er undtaget for disse regler, og må fortsat sælges, selv om produkterne ligner snus. Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse for snusforbuddet. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det også tilladt at sælge snus.
Kilder
FDA. In-vivo extraction of lead, cadmium and Tobacco Specific Nitrosamines from four brands of Swedish ‘snus’ in regular snus users. Clinical Pharmacology Study Protocol. 2004.
https://www.fda.gov/tobaccoproducts/labeling/productsingredientscomponents/ucm482582.htm. (Accessed, 16. nov. 2018.)
Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved bruk av snus. 2014.
Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved snusbruk. 2019.
Grøtvedt et al. Patterns of snus and cigarette use: a study of Norwegian men follwed from age 16 to19. Tobacco Control, 2013.
Grøtvedt et al. Impact of snus use in teenage boys on tobacco use in young adulthood; a cohort from the HUNT Study Norway. BMC Public Health, 2019, 19:1265.
Gupta et al. Risk of Coronary Heart Disease Among Smokeless Tobacco Users: Results of Systematic Review and Meta-Analysis of Global Data. Nicotine & Tobacco Research, 2018.
IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Volume 89. Smokeless Tobacco and some Tobacco-specific N-Nitrosamines. 2007
IARC, WHO: Personal Habits and Indoor Combustions: Smokeless tobacco: Volume 100E, 2012.
Joffer et al. Predictors of smoking among Swedish adolescents. BMC Public Health 2014.
Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017.
Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. 2015.
National Cancer Institute and Centers for Disease Control and Prevention. Smokeless Tobacco and Public Health: A Global Perspective. 2014.
Scheffels J & Lund I. Cute as candy: a qualitative study of perceptions of snus branding and package design among youth in Norway. BMJ, 2017
Soneji S. et al. Associations between initial water pipe tobacco smoking and snus use and subsequent cigarette smoking: results from a longitudinal study of US adolescents and young adults. JAMA Pediatr. 2015, 169:129-36.
Sundhedsstyrelsen. Rygestop og psykiatri. 2021.
Tandlægeforeningen. Snus kan give misfarvninger og skader i mundhulen. Pressemeddelelse april, 2017.
Tandlægeforeningen. Unges snusforbrug skader tænder og mund. Pressemeddelelse september, 2021.
Tobaksfakta. Snuset inte något harmlöst alternativ. 2014.
U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking—50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General, 2014.
U.S. Department of Health and Human Services. E-Cigarette Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General, 2016.
U.S. Department of health and Human Services. Fact sheet. https://e-cigarettes.surgeongeneral.gov/documents/2016_SGR_Fact_Sheet_508.pdf
WHO. Report on the Scientific Basis of Tobacco Product Regulation, Third Report of a WHO Study Group. 2009.
WHO Study Group on Tobacco Product Regulation. WHO technical report series. 955, 2009.
Snusfornuft.dk
På snusfornuft.dk kan du finde myter om snus, teste om du er afhængig og finde gode råd til at stoppe.