Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Fakta om snus, tyggetobak og nikotinposer

Snus, tyggetobak og nikotinposer minder meget om hinanden, og det kan være svært at skelne produkterne fra hinanden. Fælles for produkterne er, at de indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Både snus og tyggetobak indeholder også sundhedsskadelige stoffer.

Om snus

Snus og tyggetobak - en form for røgfri tobak

Snus og tyggetobak er tobak, som er doseret i små portionsposer. Poserne placeres direkte i munden. De frigiver ikke røg, når de anvendes og derfor omtales de også som røgfri tobak. Udover snus og tyggetobak findes der andre former for røgfri tobak i Danmark eksempelvis tobakspastiller (skrå) og pulvertobak (snuff). Og i udlandet findes helt andre typer røgfri tobak fx gutka og paan.

Både snus og tyggetobak består af tobak tilsat vand, salte, smagsstoffer samt fugt- og ph-regulerende stoffer. Snus og tyggetobak indeholder sundhedsskadelige stoffer samt nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende.

De fleste typer røgfri tobak er beregnet til at placere i munden, men nogle produkter er beregnet til nasalt brug (placering i næsen).

Forskel på snus og tyggetobak

Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Nogle kalder derfor tyggetobak for pseudosnus. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på.

Fælles EU-regler betyder, at det er ulovligt at sælge snus i Danmark, men tyggetobak er ikke omfattet af disse regler, og derfor er det fortsat tilladt at sælge tyggetobak.

Kan forveksles med nikotinposer

Snus og tyggetobak kan forveksles med hinanden, men produkterne kan også forveksles med nikotinposer. Nikotinposer er et snuslignende produkt, som ikke indeholder tobak. Nikotinposer indeholder ligesom snus og tyggetobak nikotin - og i nogle tilfælde i meget høje koncentrationer.  

Snus, tyggetobak og nikotinposer er afhængighedsskabende

Fælles for snus, tyggetobak og nikotinposer er, at de indeholder nikotin. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodet. Herfra føres det op til hjernen, og påvirker hjernen til at frigive dopamin. Dopamin er et stof, der får os til at føle lykke, velvære/giver en rus.

Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder. Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin. Men hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotinen, er nikotinen nu nødvendig udelukkende for at holde abstinenserne nede. Nikotinen giver ikke længere en rus.

Unge er mere følsomme over for nikotin

Hjernen er først færdigudviklet i midten af 20’erne, og den er særlig følsom over for nikotin, mens den er under udvikling. Undersøgelser tyder på, at brug af nikotinholdige produkter i en ung alder kan have langvarig negativ indvirkning på hjernens udvikling. Andre undersøgelser peger på, at unge nemmere bliver afhængige af nikotin end voksne.

Smag og udseende appellerer til unge

Snus, tyggetobak og nikotinposer findes med smage, som kan virke tiltrækkende på unge. Produkterne fås eksempelvis med smag af frugt, lakrids, mint og pebermynte. Ligeledes kan produkternes udseende appellere til børn og unge. Se for eksempel denne norske video om børns opfattelse af snus ud fra snusdåsernes udseende:

Reklamefrie pakker - en grunn mindre til å begynne med tobakk

Kan snus og tyggetobak få unge til at ryge cigaretter?

Hvis man som ung begynder at bruge snus, tyggetobak eller nikotinposer, risikerer man at blive afhængig af nikotinen. Det er dog ikke entydigt, om produkterne øger risikoen for, at man begynder at ryge cigaretter. Generelt mangler der mere forskning på området.

Teenagedreng

Skader i munden

I 2017 gennemførte Tandlægeforeningen en rundspørge blandt 527 tandlæger, som viste, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brug af snus. Slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, er de mest udbredte skader. Dertil kommer, at en tredjedel af tandlægerne også ser patienter med misfarvninger på tænderne.

Tandlægeforeningen. Unges snusforbrug skader tænder og mund


Påvirkning af hjertekarsystemet
Nikotinen i produkterne påvirker også hjertekarsystemet - herunder puls, blodtryk m.m.. Nogle undersøgelser tyder på, at snus øger dødeligheden i tilfælde af at man får et hjerteanfald (blodprop i hjertet), men det er for tidligt at drage en endelig konklusion. Der mangler mere forskning på området. 

Usikkerhed om kræftrisikoen

Der er mistanke om, at snus og tyggetobak øger risikoen for kræft, men der mangler mere forskning på området. Nikotinposer er så nyt et produkt, og derfor ved man endnu ikke noget om sygdomsrisikoen på kort og langt sigt.

Snusforbud i Danmark
Ligesom i resten af EU, er det ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Tyggetobak og nikotinposer er undtaget for disse regler, og må fortsat sælges, selv om produkterne ligner snus. Sverige har som det eneste land i EU en undtagelse for snusforbuddet. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det også tilladt at sælge snus.

Kilder

FDA. In-vivo extraction of lead, cadmium and Tobacco Specific Nitrosamines from four brands of Swedish ‘snus’ in regular snus users. Clinical Pharmacology Study Protocol. 2004.

https://www.fda.gov/tobaccoproducts/labeling/productsingredientscomponents/ucm482582.htm. (Accessed, 16. nov. 2018.)

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved bruk av snus. 2014.

Folkehelseinstituttet. Helserisiko ved snusbruk. 2019.

Grøtvedt et al. Patterns of snus and cigarette use: a study of Norwegian men follwed from age 16 to19. Tobacco Control, 2013.

Grøtvedt et al. Impact of snus use in teenage boys on tobacco use in young adulthood; a cohort from the HUNT Study Norway. BMC Public Health, 2019, 19:1265.

Gupta et al. Risk of Coronary Heart Disease Among Smokeless Tobacco Users: Results of Systematic Review and Meta-Analysis of Global Data. Nicotine & Tobacco Research, 2018.

IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Volume 89. Smokeless Tobacco and some Tobacco-specific N-Nitrosamines. 2007

IARC, WHO: Personal Habits and Indoor Combustions: Smokeless tobacco: Volume 100E, 2012.

Joffer et al. Predictors of smoking among Swedish adolescents. BMC Public Health 2014.

Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse 2017.

Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. 2015.

National Cancer Institute and Centers for Disease Control and Prevention. Smokeless Tobacco and Public Health: A Global Perspective. 2014.

Scheffels J & Lund I. Cute as candy: a qualitative study of perceptions of snus branding and package design among youth in Norway. BMJ, 2017

Soneji S. et al. Associations between initial water pipe tobacco smoking and snus use and subsequent cigarette smoking: results from a longitudinal study of US adolescents and young adults. JAMA Pediatr. 2015, 169:129-36.

Tandlægeforeningen. Snus kan give misfarvninger og skader i mundhulen. Pressemeddelelse april, 2017.

Tandlægeforeningen. Unges snusforbrug skader tænder og mund. Pressemeddelelse september, 2021.

Tobaksfakta. Snuset inte något harmlöst alternativ. 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequences of Smoking—50 Years of Progress: A Report of the Surgeon General, 2014.

U.S. Department of Health and Human Services. E-Cigarette Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General, 2016.

WHO. Report on the Scientific Basis of Tobacco Product Regulation, Third Report of a WHO Study Group. 2009.

WHO Study Group on Tobacco Product Regulation. WHO technical report series. 955, 2009.

 

Snusfornuft.dk

På snusfornuft.dk kan du finde myter om snus, teste om du er afhængig og finde gode råd til at stoppe.

Snusfornuft.dk

Xhale

Xhale er et program til unge, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge snus.