- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Forebyg kræft
- Undgå røg og rygning
- Snus og tyggetobak
- Andel der bruger røgfri tobak og nikotinposer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Andel der bruger røgfri tobak og nikotinposer
Røgfri tobak er ikke særligt udbredt i Danmark, når man betragter hele befolkningen. Snus, tyggetobak og nikotinposer er dog blevet udbredt blandt unge helt ned i 15-17-års-alderen. Blandt 18-24-årige mænd bruger mere end hver femte røgfri tobak eller nikotinposer.
Flere unge ‒ både mænd og kvinder ‒ bruger røgfri tobak og nikotinposer
Andelen af unge, der bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer er stigende. I 15-17-års alderen bruger 10 pct. af kvinderne og 14 pct. af mændene disse nikotinholdige produkter enten dagligt eller lejlighedsvis.
Med alderen stiger andelen af unge, der bruger produkterne. Stigningen er størst blandt mændene. Blandt de 18-24-årige mænd bruger 22 pct. snus, tyggetobak eller nikotinposer ‒ 16 pct. bruger dem dagligt, og 6 pct. bruger dem lejlighedsvis.
Andel 15-17-årige, der bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer, 2022
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge, 2022.
Andel 18-24-årige, der bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer, 2022
Kilde: Sundhedsstyrelsen. Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge, 2022.
Snus og tyggetobak på ungdomsuddannelserne
Blandt elever på erhvervsskoler bruger 18 pct. af mændene snus, skrå eller tyggetobak enten hver dag eller en gang i mellem. Blandt kvinderne er det 3 pct. Nogenlunde samme billede ses blandt gymnasieelever. Det viser to selvstændige undersøgelser blandt henholdsvis gymnasie- og erhvervsskoleelever foretaget i 2019.
Brug af snus/skrå/tyggetobak blandt erhvervsskoleelever, 2019
Brug af snus/skrå blandt gymnasieelever, 2019
Lavt forbrug i befolkningen generelt
Overordnet set er brug af snus, tyggetobak og nikotinposer ikke særligt udbredt i Danmark. I 2022 brugte 4 pct. af de 15-79-årige røgfri nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvis.
Kilder
Brug af røgfri nikotinprodukter blandt unge, 2022. SIF for Sundhedsstyrelsen.
Steno Diabetes Center Copenhagen, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. UNG19 - Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser 2019.
Statens Institut for Folkesundhed, SDU. UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
Danskernes Rygevaner 2022, Sundhedsstyrelsen 2023.
Snusfornuft.dk
På snusfornuft.dk kan du finde myter om snus, teste om du er afhængig og finde gode råd til at stoppe.
Xhale
Xhale er et program til unge, der ønsker at stoppe med at ryge eller bruge snus.