MARTS
4. marts lancerer vi årets kampagne for screening for livmoderhalskræft, da mange kvinder glemmer deres forebyggende undersøgelse. Faktisk er det knap halvdelen af alle kvinder i 20’erne, der glemmer det.
Fra 7.-20. marts kører kampagnen ’Tjek mærkerne’, der skal minde alle om, at få tjekket mistænkeligt udseende modermærker og opsøge læge, hvis der kan være tegn på kræft. Du kan læse mere om kampagnen her: Tjek mærkerne
Inden udgangen af marts skal lokalforeningerne have afholdt deres generalforsamlinger. Generalforsamlingen er en lokalforeningens øverste demokratiske myndighed. Det er her, medlemmerne har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan lokalforeningen skal udvikle sig, hvem der skal vælges ind i bestyrelsen, og hvad der skal arbejdes med i det kommende år. Læs om afholdelse af generalforesamling.
APRIL
7. april er der Landsindsamling, hvor vi går vil på gaden og samler ind til kræftsagen landet over. Det tager kun 2-3 timer at samle omkring 1.000 kroner ind, så du kan gøre en stor forskel ved at investere få timer. Meld dig til Landsindsamlingen
15. til 26. april kan du som frivillig sælge lodder til for Bamselotteriet til fordel for 'Kræft er ikke for børn', der er Kræftens Bekæmpelses kampagne for børn og unge ramt af kræft. Lodderne kan dog allerede bestilles fra midt januar. Du kan dog selv bestemme, om provisionen fra salget af lodderne skal gå til 'Kræft er ikke for børn'-kampagnen – eller til f.eks. til en lokalforening, den lokale Stafet For Livet eller et tredje formål. Lodderne koster 40 kroner stykket, og man tjener 16 kroner for hvert solgt lod. Læs mere her.
MAJ
Fra den 1. maj kan du deltage i Pink Cup, der er Støt Brysternes landsdækkende velgørenhedsturnering til fordel for brystkræftsagen. Tilmeld din golfklub og arranger en hyggelig lyserød turnering for klubbens medlemmer på en valgfri dag fra 1. maj indtil 1. september – alle kan være uanset alder og køn. Du kan allerede nu tilmelde din golfklub nu. Tilmeld din klub til Pink Cup.
Fra starten af maj og frem til september er der Stafet For Livet landet over. Stafet For Livet er en holdaktivitet, hvor vi går eller løber sammen på en rute i op til et døgn. Vi fejrer livet og fællesskabet samtidig med, at vi samler ind til kræftsagen. Sidste år blev der afholdt 55 stafetter. Du kan løbende følge med og finde en stafet nær dig på stafetforlivet.dk og via de Facebook-sider, som mange af de lokale stafetter har oprettet.
I starten af maj lanceres en ny landsdækkende indsamling under navnet Musik For Livet, hvor der til alle typer musikarrangementer, koncerter og fællessang samles ind til arbejdet med børn og unge, der er ramt af kræft eller har sygdommen tæt på. Du kan læse mere her.
Fra 13.-17. maj (uge 20) er der Den lokale soluge, hvor frivillige bidrager til, at børnene i landets børnehaver lærer om god solbeskyttelse gennem leg og læring. Læs mere om solugen
Fra 14. maj til 10. juni vil du kunne støde på vores arvekampagne på tv, annoncer og på Kræftens Bekæmpelses egne kanaler. Hvis du som frivillig møder nogen, der har overvejelser om arv og testamente, så fortæl dem endelig, at de kan bestille arveguiden her og at vores arverådgivere sidder klar til at besvare spørgsmål på tlf. 35 25 77 70 eller mail arv@cancer.dk.
25. og 26. maj er der repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet er Kræftens Bekæmpelses øverste myndighed, som fastsætter foreningens vedtægter og vælger hovedbestyrelsen. Det består af repræsentanter for lokalforeningerne, repræsentanter fra regionsudvalgene, medlemmerne af repræsentantskabets præsidium samt hovedbestyrelsens medlemmer. Du kan holde dig løbende orienteret om repræsentantskabsmødet her på frivillig.dk.