Gå til sygdomsliste

Symptomer, undersøgelser og diagnose ved GIST

Mavesmerter og blod i opkast eller afføringen kan være tegn på GIST. Ved mistanke om GIST bliver man som regel henvist til scanning. Hvis scanningen viser en knude, får man taget en vævsprøve af knuden, som kan bestemme, om der er tale om GIST.

Sygdommen GIST opstår oftest i mave-tarmsystemet. De mest almindelige symptomer er mavesmerter og eventuel opkastninger med friskt blod eller blod i afføringen i form af frisk blødning eller sort afføring.

I en trediedel af tilfældene bliver en GIST tumor opdaget som et tilfældigt fund som led i undersøgelse for en anden sygdom.

GIST kan mistolkes som anden sygdom

Sarkomer - herunder GIST - er vanskelige at diagnosticere, og derfor mistolkes de ofte som andre tilstande.

Hvis den praktiserende læge har mistanke om GIST, bliver du som regel henvist til nærmere undersøgelser med scanning. Hvis scanningen bekræfter mistanken, bliver du henvist til et specialiseret sarkomcenter, som efter Sundhedsstyrelsens anbefaling findes på universitetshospitalet i Aarhus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.

På sarkomcentret får du først foretaget en grundig almen helbredsundersøgelse, for at lægen kan få et generelt indtryk af dit generelle helbred.

Det er dog sjældent, at knuden kan mærkes udefra, og derfor får du også foretaget en CT-, MR- eller PET/CT- scanning.

CT-scanning

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget tydelige billeder af kroppens indre. Scanneren fotograferer flere 'skiver' af kroppen fra forskellige vinkler, og billederne bliver derefter bearbejdet af en computer. På computerskærmen kan man se et todimensionelt billede af den undersøgte kropsdel. Læs evt. mere om, hvordan scanningen foregår:

CT-scanning

MR-scanning

MR-scanning er en forkortelse for scanning ved hjælp af magnetisk resonans. Når MR-scanneren sender almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges, og registrerer ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et meget præcist og detaljeret billede af kroppens indre. Med MR-scanning kan man se kræftknudens størrelse og placering.

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

PET/CT-scanning

PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor man i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. Ved at lægge billederne fra henholdsvis PET-scanningen og CT-scanningen oven på hinanden kan lægen få et detaljeret billede af, om der er tale om kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT).

En CT-scanning eller en PET/CT-scanning kan ved GIST bruges til at:

  • Vurdere hvor stor kræftknuden er
  • Vurdere hvor dybt den vokser
  • Vurdere hvor meget den har spredt sig
  • Følge effekten af behandlingen
  • Kontrollere for kræft efter behandling med 6-12 måneders interval
Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Vævsprøve

Hvis scanningen viser en knude, får man taget en vævsprøve (biopsi) af knuden.

Som regel kan lægen tage vævsprøven ved hjælp af en lang tynd nål, mens man er lokalbedøvet. Hvis det ikke er muligt at få taget vævsprøven på denne måde, kan det være nødvendigt med operation. Under operationen udtager lægen enten en prøve eller fjerner hele knuden.

Hvis knuden er lokaliseret til mavesækken vil lægen ofte tage en vævsprøve i forbindelse med en kikkertundersøgelse af området.

Hvis der er mistanke om et bløddelssarkom, bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen. Vævsprøven bliver herefter sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) se, om der er kræftceller tilstede og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om. Læs evt. mere om, hvordan lægen tager en vævsprøve:

Vævsprøve – biopsi

Sådan stilles diagnosen GIST

For at afgøre om der er tale om GIST, foretager patologen bl.a. en farvning (immunhistokemisk) af vævsprøven. Farvningen kan vise, om kræftcellerne har en bestemt forandring i det såkaldte kræftgen (onkogen) kaldet c-KIT.

Man får også lavet en mutationsanalyse, hvor det bliver undersøgt, om der er bestemte genforandringer til stede. Det kan hjælpe med at bekræfte diagnosen GIST og kan have betydning for valg af den medicinske behandling. Undersøgelsen kaldes hel-genom-sekventering.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanken om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Få hjælp og viden til at håndtere de mange spørgsmål her:

Lige fået kræft

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk


Læs alt om GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)

GIST - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende