Gå til sygdomsliste

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos piger og kvinder

Nogle kræftbehandlinger kan beskadige æggene i æggestokkene og derfor nedsætte kvinders frugtbarhed.

Hvis du vil have muligheden for at få børn efter behandlingen for kræft, er det vigtigt, at du taler med din læge om risikoen for at miste evnen til at få børn, inden behandlingen for kræft starter. Tag gerne din eventuelle partner med til samtalen.

I forbindelse med kræftbehandling kan evnen til at blive gravid påvirkes på flere måder:

  • Operation for kræft, hvor man får fjernet begge æggestokke eller livmoder, medfører ufrivillig barnløshed (infertilitet)
  • Kemoterapi kan medføre midlertidig eller varig ufrivillig barnløshed
  • Strålebehandling i nærheden af kønsorganerne kan medføre midlertidig eller varig ufrivillig barnløshed

Når antihormonbehandling medfører kunstig overgangsalder hos kvinder (hormonelle senfølger), har man som regel vanskeligt ved at få børn. Ens evne til at få børn (fertiliteten) kan dog komme igen efter endt behandling.

Nogle behandlinger påvirker evnen til at få børn midlertidigt. I andre tilfælde får man ikke evnen til at få børn tilbage igen.

Nogle typer kemoterapi kan nedsætte evnen til at få børn

Alt efter typen af kemoterapi, dosisstørrelsen og ens alder kan kemoterapi påvirke evnen til at få børn midlertidigt eller varigt. Det skyldes, at kemoterapi kan slå æggene i æggestokken ihjel. De fleste kvinder oplever, at deres menstruation stopper, mens de får kemoterapi.

Nogle kvinder har dog stadig æg på trods af kræftbehandlingen, også selvom menstruationen standser. Disse kvinder vil stadig kunne blive gravide, så man bør altid bruge prævention under samleje, da fostret kan tage skade af kemoterapien, hvis man skulle blive gravid, mens man er i kræftbehandling.

Hos nogle kvinder bliver evnen til at få børn kun nedsat midlertidigt, da æggestokkenes funktion vender tilbage efter behandlingen, og de får menstruation igen. Der kan gå op til 12 måneder. Jo yngre man er, jo større er chancen for, at man får regelmæssig menstruation igen og bliver i stand til at få børn efter behandling med kemoterapi.

Selv om man får menstruation igen, er det dog ikke sikkert, at man kan blive gravid.

Ved nogle former for kemoterapi ødelægges alle æggene i æggestokken, og man kan derfor ikke blive gravid længere. Man vil så få symptomer på overgangsalder: uregelmæssige blødninger, hedeture, tørhed i skeden, humørsvingninger og ophør af menstruationen.

Mange er dog i stand til at få børn efter at have fået kemoterapi.

Kræftoverlevere får sunde børn

Mange, som er blevet behandlet for kræft i barndommen eller ungdommen, frygter, at deres børn også vil få sygdommen. Men flere undersøgelser har vist, at børn af forældre, som er behandlet for kræft, ikke har øget risiko for selv at få kræft, med mindre der er tale om familier med stærkt arvelige kræftsygdomme.

Risikoen for at blive varigt steril ved kemoterapi stiger:

  • Ved større dosis kemoterapi
  • Jo ældre man er
  • Hvis man får flere former for kemoterapi samtidig

Ved knoglemarvstransplantation og stamcelletransplantation er dosis af kemoterapien så høj, at man med meget stor sandsynlighed bliver steril.

Flere typer kemoterapi kan påvirke fertiliteten, men især såkaldte alkylerende stoffer kan nedsætte evnen til at få børn

Alkylerende stoffer anvendes især til behandling af følgende kræftsygdomme:

KræftsygdomStoffets navn
Blodsygdomme (kaldet hæmatologiske sygdomme) som f.eks. leukæmi, lymfeknudekræft og myelomatose (knoglemarvskræft) cyclophosphamid, bendamustin, busulfan, chlorambucil, dacarbazin, lomustin og melphalan
Brystkræft og i sjældne tilfælde ved æggestokkræft, leukæmi, lymfeknudekræft og myelomatose cyclophosphamid
Sarkomer ifosfamid
Lungekræft, hoved-halskræft, kræft i mavetarmkanalen, kræft i urinvejene og æggestokkræft platiner
Hjernetumorer temozolomid

Læs mere:

Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside pro.medicin.dk om alkylerende midler

På pro.medicin.dk, som er henvendt til fagfolk, finder du bl.a. en liste med de enkelte stoffer fra skemaet. Hvis du vælger et af dem, får du også mulighed for at læse om dem på min.medicin.dk, som er henvendt til alle.

Brug prævention, mens du er i behandling med kemoterapi

Du bør ikke blive gravid, mens du får kemoterapi, da behandlingen kan skade fosteret. Selvom menstruationen standser pga. behandlingen, modner nogle kvinder stadig æg.

Lægerne ved ikke meget om, hvordan kemoterapi påvirker ens partner, hvis man har seksuelt samvær under eller efter behandling. For en sikkerheds skyld anbefales det, at man bruger kondom, mens man er i behandling og de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer fra medicinen igennem alle former for kropsvæsker, f.eks. sæd.

Strålebehandling af underlivet før overgangsalderen

Strålebehandling i nærheden af underlivet hos unge kvinder, f.eks. ved livmoderhalskræft, kan efter et par ugers behandling udløse kunstig overgangsalder. Det betyder, at æggestokkene ikke modner æg eller producerer kvindelige kønshormoner.

Overgangsalderen kan være midlertidig, eller der kan være tale om varig sterilitet.

Symptomer på overgangsalder

Symptomer på overgangsalder – ses især efter behandling for gynækologiske kræftformer (livmoderkræft, livmoderhalskræft, kræft i de ydre kvindelige kønsorganer og æggestokkræft) eller hvis man har fået kemoterapi ved behandling af kræft i blodet eller antihormonbehandling ved brystkræft:

  • Hedeture
  • Tørhed i skeden
  • Uregelmæssig eller ophør af menstruation
  • Lavt energiniveau/nedtrykthed

Det er kun cirka 15 pct. af de kvinder, der er under 35 år, som går i overgangsalder efter behandling for brystkræft.

Tidlig overgangsalder hos kvinder

Hvis piger og unge kvinder får strålebehandling i nærheden af underlivet, kan det øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel ved en graviditet senere i livet.

Strålebehandling af livmoder- eller livmoderhalskræft fører ofte til varig sterilitet.

Hvis man skal have strålebehandling af andre organer i underlivet – f.eks. tarm, analkanal eller blære – vil lægen forsøge at afskærme ens æggestokke, så de ikke bliver bestrålet. Dog kan det ikke helt udelukkes, at ens evne til at få børn nedsættes ved strålebehandling i nærheden af æggestokkene

Risikoen for at blive steril ved strålebehandling stiger:

  • Jo højere stråledosis man bliver behandlet med
  • Jo ældre man er
  • Hvis man får kemoterapi samtidig

Ved knoglemarvstransplantation, hvor hele kroppen bliver bestrålet, bliver man med meget stor sandsynlighed steril.

Strålebehandling mod bækkenet kan give børn med lav fødselsvægt

En meget stor undersøgelse af graviditeten hos kvinder, der havde fået strålebehandling mod bækkenet som børn, viste, at de havde en tendens til at få børn med lav fødselsvægt.

Sen ufrivillig barnløshed ved strålebehandling af tyktarmen

I nogle tilfælde kan man måneder til år efter afsluttet strålebehandling af tyktarmen opleve nedsat evne til at få børn eller at gå i for tidlig overgangsalder.

Ingen sundhedsrisiko ved samvær under ydre strålebehandling

Hverken under eller efter ydre strålebehandling udsætter du din partner for radioaktiv stråling under samleje eller under anden form for samvær.

Operation hvor æggestokke eller livmoder fjernes

Hvis man har æggestokkræft, er det som regel nødvendigt at få bortopereret æggestokkene for at fjerne kræften. Det kan være nødvendigt at få fjernet livmoderen eller skeden i forbindelse med behandling af kræft i livmoderen, livmoderhalsen eller skeden.

Hvis man kun får fjernet den ene æggestok, kan man stadig blive gravid. Når begge æggestokke eller livmoderen er fjernet, kan man ikke længere blive gravid.

For at forebygge udvikling af kræft i æggestokke, æggeledere og bryst får nogle få kvinder med mutation i BRCA1- eller BRCA2-generne også fjernet æggestokke og æggeledere eller bryst.

Behandling af forstadier til livmoderhalskræft nedsætter som regel ikke evnen til at få børn

Et keglesnit kan medføre en let øget risiko for tidlig fødsel. Behandling med laser påvirker ikke en eventuel senere graviditet.

Operation af livmoderhalskræft

Som regel kan man ikke blive gravid efter behandling for livmoderhalskræft, fordi livmoderen også bliver fjernet som en del af behandlingen, eller fordi æggestokkene er blevet strålebehandlede.

I visse tilfælde af livmoderhalskræft hos unge kvinder, hvor kræftknuden er mindre end 2 cm, kan man undgå at få fjernet livmoderen, så det er muligt at få børn på et senere tidspunkt. Operationen kaldes trakelektomi, hvor det meste af livmoderhalsen fjernes, men ikke det hele. Hvis man bliver gravid efter at have gennemgået denne operation, har man en øget risiko for abort eller for tidlig fødsel. Operationen medfører, at fødslen skal foregå ved kejsersnit.

I mere fremskredne tilfælde af livmoderhalskræft er det nødvendigt at bortoperere livmoderen. Kvinden mister derved evnen til at blive gravid.

Antihormonbehandling af brystkræft

Antihormonbehandling af brystkræft anvendes, når kræftknuden er følsom over for østrogen (receptorpositiv brystkræft), da dette kan modvirke østrogens indflydelse på kræftcellernes vækst. Kvinder, som ikke er gået i overgangsalder, anbefales antihormonbehandling med tamoxifen i 10 år.

I forbindelse med behandlingen kan man gå i kunstig overgangsalder. Det betyder, at æggestokkene holder op med at modne æg og producere kvindelige kønshormoner. Menstruationerne ophører, og man kan ikke blive gravid.

Når antihormonbehandlingen stopper, starter den normale ægløsning som regel igen inden for et halvt år, og det er så muligt at blive gravid igen.

Hvis man er tæt på naturlig overgangsalder, er det dog ikke sikkert, æggestokkene starter med at fungere igen, og man vil så ikke længere kunne blive gravid.

Det er vigtigt, at man ikke bliver gravid i de 10 år, hvor man er i antihormonbehandling, da fosteret kan tage skade af behandlingen. Det kan blive et problem for kvinder, der nærmer sig overgangsalderen ved start på tamoxifenbehandlingen og stadig gerne vil have børn. Tal med din behandlende læge, hvis det er tilfældet for dig.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Tamoxifen

Biologisk behandling og bisfosfonat ved kræft

Biologisk behandling og behandling med bisfosfonat giver som regel kun midlertidig nedsat frugtbarhed.

Bisfosfonat anvendes mod knogleskørhed. Biologisk behandling anvendes som kræftbehandling i flere sammenhænge.

Det anbefales generelt altid at undgå at blive gravid, mens man er i behandling for kræft, da fosteret muligvis kan tage skade af behandlingen. Lægerne kender ikke konsekvensen af at blive gravid, mens man er i disse typer behandling.

Inden behandlingen starter, er det en god idé at tale med din læge om:
  • Vil behandlingen påvirke min evne til at få børn?
  • Er påvirkningen varig?
  • Kan jeg vælge en behandling, der ikke nedsætter min evne til at få børn?
  • Kan jeg bevare muligheden for at få børn ved nedfrysning af æg eller æggestokke?
  • Hvordan bliver man gravid efter at have fået frosset æggestokke ned?
  • Er det nødvendigt, at jeg under min kræftbehandling beskytter mig mod at få børn?
  • Hvilken form for prævention vil du anbefale min partner og mig under og efter behandlingen?
  • Hvor lang tid bør der gå efter afsluttet behandling, før jeg kan forsøge at blive gravid?
  • Hvor kan jeg få mere information om mine muligheder og rettigheder?

Muligheder for at få børn efter kræft

Hvis kvinder og piger skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan de deponere æg eller æggestokke, inden behandlingen går i gang:

Kvinders muligheder for at få børn efter kræft

Hvornår kan jeg prøve på at få børn efter kræftbehandling?

Læs også:

Rettigheder ved fertilitetsbehandling i forbindelse med kræft

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.