Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kvinders muligheder for at få børn efter kræft

Hvis du skal i behandling for kræft og gerne vil have muligheden for at få børn efter behandlingen, kan både kvinder og piger få udtaget og gemt æggestokke, inden behandlingen går i gang. Kvinder kan også få gemt æg. Både æggestokke og æg bliver nedfrosset, indtil du engang eventuelt vil prøve at få børn efter behandlingen.

Det er vanskeligt at forudsige, i hvilken grad kemoterapi og strålebehandling vil påvirke den enkeltes evne til at blive gravid efter behandlingen. Operationer, der involverer æggestokkene, vil ofte nedsætte frugtbarheden.

Derfor bør du få oplysning om mulighederne for at få udtaget og opbevaret æg inden en kræftbehandling, som kan nedsætte evnen til at få børn.

Andre muligheder kan være at benytte sig af donoræg eller eventuelt at adoptere. Muligheden for adoption afhænger dog af ens diagnose, f.eks. kan kvinder, der har haft brystkræft, som udgangspunkt ikke få lov til at adoptere.

Nogle kvinder kan stadig få børn efter kræftbehandlingen

Det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at bruge de nedfrosne æg eller æggestokvæv. Til at starte med kan du og din partner prøve at få børn på den naturlige måde.

Hvis du ikke er blevet gravid efter 6 til 12 måneder, kan I opsøge hjælp. Behandling for barnløshed foregår enten hos en gynækolog eller på offentlige eller private fertilitetsklinikker. Har du fået en type kemoterapi eller stråling, der kan have påvirket din fertilitet, kan du i de fleste tilfælde blive henvist til en vurdering hos en fertilitetsspecialist på et offentligt sygehus.

I hvor høj grad kræftbehandlingen nedsætter ens evne til at få børn afhænger af ens alder og den form for behandling, man får. Alligevel kan kvinder reagere forskelligt på den samme behandling. F.eks. kan én kvinde stadig have normal menstruation og blive gravid, mens en anden går i overgangsalderen som følge af behandlingen.

Fakta om kvinders æggestokke

En kvindes æggestokke indeholder fra fødslen alle hendes æg. Der dannes ikke nye æg senere i livet. En kvinde kan blive gravid fra puberteten til overgangsalderen, hvis æggene bliver befrugtede. Evnen til at få børn nedsættes dog væsentligt i op til 10 år, før man går i overgangsalder. Det er derfor de færreste kvinder, der kan blive gravide med egne æg, efter de er blevet 42-43 år.

Bevaring af evnen til at få børn ved nedfrysning af befrugtede æg eller æggestokke inden behandlingen

Hos kvinder er den mest almindelige metode til at bevare evnen til at få børn, at man får nedfrosset befrugtede æg efter reagensglasbehandling, som kan bruges til at opnå graviditet senere hen. Det kaldes også IVF-behandling, som står for In Vitro Fertilisering (vitro betyder glas på latin, og fertilisering betyder befrugtning).

Nedfrysning af befrugtede æg kræver, at kvinden har en partner, som hun ønsker at få børn med. Hvis ikke hun har en partner, kan hun vælge enten at få æggene befrugtet med donorsæd eller at få dem frosset ned ubefrugtede.

En anden mulighed er at få frosset den ene æggestok ned. Nedfrysning af æggestokke anvendes til piger og kvinder, der er i særlig høj risiko for at blive sterile af kræftbehandlingen. Det er derved muligt at genoprette evnen til at blive gravid efter endt behandling.

Nedfrysning af befrugtede æg ved reagensglasbehandling (IVF)

Behandlingen kræver normalt et par ugers hormonbehandling. Kvinden skal have en partner, som hun vil være gravid med, eller hun kan benytte sig af donorsæd.

Efter 10-12 dages hormonbehandling får man - vejledt af ultralyd - udtaget æg fra æggestokkene med en tynd nål gennem skeden. Æggene bliver derefter befrugtet med mandens sæd i et laboratorium. Derefter dyrkes æggene i to døgn, før de nedfryses til senere brug. De befrugtede æg kaldes embryoner.

Ved dødsfald destrueres befrugtede æg

Hvis det sker, at kvinden dør, skal de opbevarede befrugtede æg destrueres.

I tilfælde af at manden dør, skal de befrugtede æg også destrueres, medmindre at manden har givet skriftligt samtykke til, at kvinden må bruge de befrugtede æg til såkaldt 'assisteret reproduktion'.

Lægemiddelstyrelsen har et register over godkendte danske vævscentre, hvor det er tilladt at opbevare æg og sæd:

Ingen mandlig partner

Hvis en pige eller kvinde endnu ikke har fundet en mandlig partner på det tidspunkt, hvor det er aktuelt at nedfryse befrugtede æg, kan man anvende en sæddonor til at befrugte æggene, eller man kan fryse de ubefrugtede æg ned.

Nedfrysning af ubefrugtede æg

Selve teknikken med at fryse ubefrugtede æg ned adskiller sig væsentligt fra nedfrysning af befrugtede æg og anses derfor stadig for at være en specialistopgave, som ikke alle danske fertilitetsklinikker tilbyder. Da teknikken er forholdsvis ny, er erfaringerne endnu begrænsede. Der ses en lavere graviditetschance end ved nedfrysning af befrugtede æg, men resultaterne bliver løbende bedre.

Behandlingen foregår på samme måde som ved nedfrysning af befrugtede æg, dog nedfryses alle æggene umiddelbart efter udtagelsen.

Kvinder med meget aggressiv sygdom skal i hurtig behandling med kemoterapi eller stråler, og der er derfor ikke altid tid til at gennemgå et IVF forløb, inden kræftbehandlingen begynder. Disse kvinder kan muligvis i stedet få nedfrosset den ene æggestok.

Kræftlæger mener ikke, at der er stor risiko for, at hormonstimulering forværrer brystkræft

Rigshospitalet foretager mange hormonstimuleringer med henblik på udtagning af æg hos kvinder, der er opereret for brystkræft, inden de får kemoterapi. Man får specialbehandling med bl.a. stofferne letrozol, clomifencitrat eller tamoxifen, som virker antiøstrogent. Lægerne kan ikke garantere, at hormonbehandling ikke medfører en opblussen af sygdommen, men dette bliver man informeret om og må så selv træffe et valg.

Spørg din læge, hvis du er i tvivl. Du kan muligvis i stedet få nedfrosset din ene æggestok.

Nedfrysning af æggestokke

I Danmark er nedfrysning af den ene æggestok et behandlingstilbud, som tilbydes unge piger og kvinder i risiko for at miste alle deres æg som følge af kræftbehandlingen. Vævet opbevares på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, men æggestokken kan også tages ud på Skejby og Odense Universitetshospitaler. Denne procedure gør det muligt at bevare mange æg som hvilende forstadier og kræver ingen hormonstimulering.

Før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling får man fjernet den ene æggestok ved en kikkertoperation. Æggestokken bliver derefter frosset ned og opbevares ved -196 °C. Det kan ikke lade sig gøre, hvis man har kræft, der har spredt sig til æggestokkene.

Nedfrysning af æggestokke kan være en mulighed:

Ved særlig høj risiko for sterilitet
For piger, som ikke er kommet i puberteten
For kvinder, som får tilbagefald af deres kræftsygdom og derfor får brug for yderligere behandling med kemoterapi

Hvor lang tid skal der gå efter min kræftbehandling, inden jeg kan gå i gang med fertilitetsbehandling?

Generelt bør man vente 2-3 år efter en kræftbehandling med at forsøge at få børn. Hvis kræften vender tilbage, er det mest sandsynligt, at det sker inden for de første 2 år.

Hvornår kan jeg prøve på at få børn efter kræftbehandling?

Læs også:

Rettigheder ved fertilitetsbehandling i forbindelse med kræft

Nu vil jeg gerne have børn efter kræftbehandlingen – hvad gør jeg?

Når du er færdig med din behandling og gerne vil stifte familie, kan du og din partner prøve på naturlig vis at opnå graviditet. Hvis ikke det lykkes efter 6-12 måneder, kan I forsøge med fertilitetsbehandling.

Behandlingen for barnløshed foregår enten hos en gynækolog eller på offentlige eller private fertilitetsklinikker. Hvis man har æg eller æggestokvæv i fryseren på Rigshospitalet, kan man henvende sig på den afdeling, hvor man fik fjernet æggestokken.

Se liste over offentlige og private fertilitetsklinikker:

Liste over offentlige og private fertilitetsklinikker

Oplægning af optøede æg når behandlingen er afsluttet, og man ønsker at blive gravid

Oplægning af æg foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen indfører ægget/æggene i livmoderen gennem et tyndt plastikrør. Hvis man er gået i overgangsalder som følge af kemoterapien, skal man kortvarigt i hormonbehandling inden oplægning af æg, og man skal fortsætte behandlingen i de første 10 uger af graviditeten.

Det er som hovedregel i Danmark ikke tilladt at blive fertilitetsbehandlet, efter man er fyldt 46 år.

Læs mere om reagensglasbefrugtning med nedfrosne æg på Rigshospitalet:

Afdeling for fertilitet

Det optøede æggestokvæv lægges tilbage, når behandlingen er afsluttet, og man ønsker at blive gravid

Når behandlingen er afsluttet, og man ønsker at få genskabt æggestoksfunktionen, kan man få opereret små stykker af æggestokken tilbage. Det er derved muligt efter nogle måneder at genoprette hormonproduktion og menstruation. Det kan også i nogle tilfælde lade sig gøre at blive gravid. Der er ingen øvre tidsgrænse for, hvor længe æggestoksvævet må være nedfrosset, dog skal man ikke regne med, at man kan få lagt vævet tilbage, hvis man er over 45 år.

Efter optøning kan æggestokvævet anbringes på to forskellige måder:

I den anden æggestok, som ikke længere fungerer efter kræftbehandlingen. På denne måde er der mulighed for, at kvinden kan blive gravid ved samleje
I bughinden, der hvor den fjernede æggestok ville have ligget eller i nærheden af den tilbageblevne æggestok. På denne måde er der stadig mulighed for at opnå spontan graviditet, idet æggelederen godt kan opfange ægget ved ægløsning, men det kan også godt være, at man er nødt til at gennemgå reagensglasbehandling (IVF behandling)

Kræftceller kan have spredt sig til det nedfrosne æggestokvæv – men risikoen er lille

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at kræftceller kan have spredt sig til det nedfrosne æggestokvæv, inden det blev udtaget. Risikoen er størst, hvis man har haft leukæmi.

Læs mere om nedfrysning af æggestokvæv på Rigshospitalet:

Nedfrysning af æggestoksvæv

Befrugtning med donoræg hvis man har en livmoder, men ingen æg

Man kan få ægdonation og blive befrugtet med sin partner, hvis man kan bære en graviditet, men ikke selv har æg tilbage.

En kvinde kan blive steril pga. kræftbehandlingen, hvis strålebehandlingen eller kemoterapien har skadet æggestokkene, således at alle æggene er gået tabt, eller hvis æggestokkene er fjernet på grund af kræft i underlivet.

I nogle tilfælde har det ikke har været muligt at nedfryse befrugtede æg eller æggestoksvæv. Du og din partner kan i så fald overveje at gøre brug af donoræg.

Ved ægdonation bliver et æg fra en anden kvinde befrugtet med din partners sæd i laboratoriet. Derefter bliver det befrugtede æg (embryonet) lagt op i din livmoder gennem skeden med et ganske tyndt rør. For at det befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderslimhinden, er det nødvendigt, at man inden har fået hormonbehandling. Der er gode muligheder for at blive gravid ved ægdonation.

I Danmark er der ventelister for kvinder, der ønsker at få doneret æg fra en anden kvinde. Der er i Danmark tre lovlige muligheder:

Kende sin ægdonor
Man må godt modtage æg fra en søster, niece, kusine, veninde eller lignende, men man må ikke få æg fra familie i lige linje (mor, datter eller mormor)
Krydsdonation
Ved krydsdonation kommer man med sin egen donor, men i stedet for at modtage denne donors æg, gives de til klinikkens pulje af æg. Til gengæld modtager man nogle andre æg fra puljen, så ægdonationen bliver anonym
Anonym ægdonation uden at medbringe en donor selv
Det er også muligt at få ægdonation anonymt uden at medbring en donor selv, men i så fald kan der være lang ventetid. Nogle par vælger at tage til udlandet med henblik på ægdonation

Læs mere om ægdonation på Rigshospitalet:

Ægdonation

Adoption

Hvis du på grund af din kræftsygdom og behandlingen af den ikke kan få børn, kan adoption måske være en mulighed.

Hvis du vil undersøge mulighederne for adoption, skal du være opmærksom på, at du både skal opfylde nogle generelle og nogle individuelle betingelser. De generelle betingelser er f.eks. krav til alder, mens de individuelle betingelser først og fremmest handler om din diagnose og sygdommens prognose. Læs mere:

Vejledning om adoption

Hvis du ønsker at ansøge om adoption, skal du kontakte Familieretshuset. Det er adoptionssamrådet her, der skal godkende din ansøgning:

Familieretshuset

Ønsker du yderligere råd og vejledning, kan du også kontakte foreningen Adoption og Samfund.

Adoption og Samfund