Gå til sygdomsliste

Åndenød

Åndenød er det mest almindelige symptom ved lungekræft og ved kræft, der har spredt sig til lungerne (lungemetastaser). Der er forskellige muligheder for behandling. Åndedrætsøvelser og hvilestillinger kan lindre.

Åndenød kan være til stede hele tiden eller komme, når man er fysisk aktiv. Man kan også få åndenød, når man taler, er træt eller bange. Man kan få pludselig åndenød, eller åndenøden kan komme gradvist.

Hvordan påvirker åndenød hverdagen?

Når man har åndenød, har man svært ved at trække vejret. Det kan være meget ubehageligt ikke at kunne få luft, og det kan føles som om, man hele tiden har noget tungt liggende på brystet. Åndenød påvirkes af den fysiske og psykiske tilstand, man er i, og findes i forskellige grader. Nogle bliver blot hurtigt forpustede, mens andre er nødt til at ligge i sengen det meste af døgnet.

Det er muligt at lindre åndenød ved medicinsk behandling og ved hjælp af forskellige åndedrætsøvelser og hvilestillinger.

Årsager til åndenød

Der kan være forskellige årsager til åndenød:

  • Selve kræftknuden
  • Væske mellem lungehinderne
  • Blodmangel
  • Lungebetændelse
  • Kronisk bronkitis eller kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
  • Hjertesygdom
  • Blodprop i lungerne

Angst kan forværre åndenød, fordi man spænder i kroppens muskler, når man er bange.

Tal med lægen om behandling af åndenød

Alt efter årsagen til åndenøden er der forskellige muligheder for behandling og lindring. Det kan være medicin, men det kan også være samtale og fysioterapi.

Det er vigtigt, at du fortæller lægen om dine tanker og frygt, da I sammen bedre kan afgrænse problemet og få afdramatiseret de ting, der gør dig bange. Det virker betryggende at få at vide, hvad man konkret kan gøre ved åndenød, og at der er mulighed for lindring.

Hvis åndenøden skyldes kræft i lungerne, kan behandlingen være strålebehandling eller medicinsk behandling med f.eks. kemoterapi. Kræft i luftvejene (bronkierne) kan spærre for luftstrømmen og give åndenød, og så kan laserbehandling eller indlæggelse af et kunstigt rør (en stent) være en mulighed.

Illustration af en stent

En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer.

Hvis kræften medfører væske mellem lungehinderne, kan man få tømt væsken ud under en kortvarig indlæggelse på hospitalet. En mulighed kan i enkelte tilfælde også være, at man får foretaget et indgreb, hvor lungehinderne klistres sammen (en pleurodese).

Årsagen til åndenøden kan også være blodmangel. Hvis blodmangel skyldes mangel på jern, kan dette behandles med jerntabletter eller måske med blodtransfusion, hvis blodprocenten er meget lav. Årsagen til moderat blodmangel er ofte kræftsygdommen i sig selv eller kemo- og strålebehandlingen. Her kan man også få blodtransfusion, hvis blodprocenten er meget lav.

Hvis man har lungebetændelse, skal man behandles med antibiotika. Hvis åndenøden skyldes hjertesygdom eller kronisk bronkitis, målretter lægen behandlingen mod disse sygdomme. Blodprop i lungerne bliver behandlet med blodfortyndende medicin.

Medicin der kan hjælpe mod åndenød

Alt efter årsagen til åndenøden kan du få forskellige typer medicin, som kan afhjælpe problemet.

Morfin, selv i små doser, lindrer fornemmelsen af åndenød og virker beroligende og smertestillende. Man kan få morfin både som basisbehandling og ved anfald af åndenød. Morfin findes i forskellige former f.eks. som dråber eller som mikstur.

Binyrebarkhormon kan lindre åndenød, hvis en del af årsagen er kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), eller hvis ens luftveje er irriterede af anden grund. Man får som regel binyrebarkhormon i form af tabletter, men man kan også få det som indsprøjtning.

Man kan også få passagen i luftvejene (bronkierne) forbedret med medicin, og hvis man har meget sejt slim, kan man få slimløsende medicin.

Angstdæmpende medicin kan også afhjælpe åndenøden, da man ofte bliver bange, når man ikke få vejret.

Brug af åben ild i forbindelse med ilt giver risiko for eksplosion

Brug af åben ild i forbindelse med iltbehandling er meget farligt på grund af risikoen for eksplosion.

Det er derfor forbudt at ryge eller være i kontakt med enhver form for åben ild (f.eks. stearinlys eller madlavning over gasblus) under iltbehandling.

Behandling af åndenød med ilt

Ilttilskud får man typisk på hospitalet, men det er også muligt at få ilttilskud hjemme.

Det er din egen læge eller lægen på hospitalet, der skal ordinere ilt i hjemmet til dig, og det bliver bestilt gennem din kommune.

Man kan ikke få installeret ilt i hjemmet, hvis man selv eller andre i husstanden ryger indenfor. Det skyldes, at brug af åben ild i nærheden af koncentreret ilt er farligt pga. risikoen for eksplosion.

Tobaksrygning modvirker desuden virkningen af iltbehandlingen. Det skyldes, at ilten i blodet normalt bliver transporteret rundt i kroppen af de røde blodlegemer.

Når man ryger, dannes der kulilte, som skubber ilten væk fra blodets røde blodlegemer.

Akupunktur kan hjælpe på stakåndethed

Nogle har gode erfaringer med, at akupunktur kan mindske nogle gener ved kræftsygdommen og behandlingen f.eks. stakåndethed. Læs mere her:

Akupunktur

Angst kan forværre åndenød

Når man ikke kan få vejret, bliver man ofte bange. Angst kan udløse en hurtig overfladisk vejrtrækning (hyperventilation), som gør effekten af vejrtrækningen dårligere. I den situation er det vigtigt at kende til nogle handlemuligheder. Alene bevidstheden om, at man faktisk kan gøre noget for at afhjælpe åndenøden, kan være med til at mindske angsten og dermed bryde den onde cirkel.

Det er f.eks. vigtigt, at du har en anden person hos dig, så du ikke føler dig alene. Personen kan lægge sine hænder på dit mellemgulv og trække vejret roligt sammen med dig. Det kan også hjælpe at åbne vinduet, så du mærker den friske luft mod dit ansigt, og at sidde eller ligge i en god hvilestilling.

Kvinde ligger på en sofa

Åndedræts- og afspændingsøvelser kan være en god hjælp til at dæmpe angsten i situationer, hvor du får åndenød. Det kan også hjælpe at åbne vinduet og at sidde eller ligge i en god hvilestilling.

Du kan lindre åndenød med åndedrætsøvelser og hvilestillinger

En fysioterapeut kan hjælpe dig med åndedræts- og afspændingsøvelser, give massage og træne dig i at håndtere de situationer, hvor du får åndenød. Mellemgulvet er kroppens største åndedrætsmuskel, og den kan med øvelser trænes op til gavn for åndedrættet. Dine pårørende kan også hjælpe, hvis de kender til åndedrætsøvelser og hvilestillinger.

Læs mere om mentale redskaber, der kan hjælpe dig med at håndtere angst og åndenød:

Mentale redskaber

Spar på luften

Endelig er det vigtigt at økonomisere med den luft, du nu har til rådighed. Det gælder om at få mængden af luft tilpasset den fysiske præstation, du skal yde. Det kan f.eks. være at tage tøj på eller gå på trapper, og til dette er det vigtigt at finde en rolig rytme for vejrtrækningen. Du kan øve dig ved at få en anden person til at slå en rytme, så du lettere kan få rytmen ind i kroppen.

Når du går på trapper, kan du sætte det ene ben et trin op og læne dig frem for at hvile på underarmene. Når du står i denne stilling, slapper du af i bugvæggen, og så får mellemgulvet de rigtige betingelser for bedst at kunne trække vejret.

Når du bevæger dig, skal du ofte holde små pauser. Og holde pause, inden du bliver alt for forpustet. Så går det hurtigere med at få vejrtrækningen til at falde til ro igen.

Pjecen 'At leve med åndenød'

Pjecen fra Aarhus Universitetshospital praktiske forslag til åndedrætsøvelser, og til hvordan man f.eks. går på trapper, klæder sig på, løfter tunge ting eller taler i telefon.

Patientinformation 'At leve med åndenød'

Spørg lægen og andre til råds

Din læge eller sygeplejerske kan hjælpe med flere gode råd til, hvordan du kan lindre åndenød. Det er vigtigt, at du taler med lægen om mulige årsager til din åndenød. Dermed kan lægen finde frem til den bedste behandling for dig. Åndenød er nemlig et symptom, der påvirkes af både din fysiske og psykiske tilstand.

Det kan også være en god idé at tale med en fysioterapeut, der kan give gode råd om afspændingsøvelser og hvilestillinger, så du ved, hvad du kan gøre, hvis du får svært ved at trække vejret.

Her kan du få mere hjælp

Kræftlinjen kan rådgive dig yderligere i forbindelse med mundtørhed og andre problemer. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.

Rådgivning

Læs om din sygdom

Dette er en generel beskrivelse af åndenød. Du kan læse om de enkelte kræftsygdomme, herunder eventuelle bivirkninger til behandlingerne her:

Kræftsygdomme

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.