Gå til sygdomsliste

Kompressionsbehandling af lymfødem

Kompressionsbehandling med bandage og kompressionsstrømper er det vigtigste led i al lymfødembehandling. Formålet med kompression er at yde et tryk mod lymfødemet udefra og på den måde mindske produktionen af lymfe og hjælpe væske tilbage i de små vener.

Kompressionsbehandling med bandage i første intensive fase af behandlingen

I første del af behandlingen bruger lymfødemterapeuten kompressionsbind, et polstringsmateriale og en gazestrømpe inderst.

Bandageringen kan:
  • Mindske lymfødemet
  • Mindske hård hud og udvikling af vortelignende udslæt (papillomatose)
  • Hjælpe på siven af lymfe fra hudoverfladen

Med et polstringsmateriale kan lymfødemterapeuten sikre et jævnt fordelt tryk mod kropsdelen. Trykket øges, når du bevæger dig, og falder igen, når du er i hvile. 

Et såkaldt ’kortstræksbind’ giver det bedste resultat, da det trykker mod musklerne under bandagen, når du bevæger dig.

Bandagen tilpasses løbende i takt med, at lymfødemet bliver mindre. Bandagen skiftes dagligt den første uge og senere med længere tids interval. 

Formålet med bandageringen er at mindske lymfødemet mest muligt. Når ødemet ikke bliver mindre, får du taget mål til kompressionsstrømper.

Handske og kompressionsstrømpe til arm.

Kompressionsstrømper under vedligeholdelsesbehandlingen

Kompressionsbehandlingen er det vigtigste led i al lymfødembehandling.

Ved behandling af lymfødem anvendes fladstrikkede kompressionsstrømper. Rundstrikkede kan af og til anvendes i kombination med fladstrikkede, men aldrig alene.

Kompressionsbehandlingen bør iværksættes af en lymfødemterapeut, som vurderer, hvor meget kompression man har brug for samt længden på strømperne. Der findes kompressionsstrømper til både arme og ben, og du skal have strømpen på døgnet rundt.

Kompressionsstrømpe til ben.

Kompressionsstrømper er ikke kun til arme og ben, men kan også bruges ved behandling af lymfødem af hoved, hals, bryst, krop eller de ydre kønsorganer.

Trykket fra strømpen er jævnt og konstant og hjælper med at opretholde resultatet af den første intensive del af behandlingen.

Kompressionsstrømper føles ofte mere behagelige og lettere at tage på end bandage.

Som regel bruges kompressionsklasse 2 eller 3 på armene og kompressionsklasse 3 og 4 på benene. Kompressionsklasse 1 kan bruges til nyopstået armlymfødem, grad I.

Strømpen laves efter mål

Kompressionsstrømpen laves specielt til dig, og det er vigtigt for at opnå bedst mulig effekt, at den passer ordentligt, så den hverken er for stram eller for løs. For at kompressionsstrømperne skal passe præcist, skal du have taget nøjagtige mål hos lymfødemterapeuten.

Kompressionsstrømperne er lavet af et fladstrikket sammensyet stykke, som formes individuelt. (Brug ikke de kompressionsstrømper, der er lavet til venesygdomme).

To lag kompressionsstrømper kan for nogle være en fordel ved benødem. I så fald anbefales det at have en fladstrikket kompressionsstrømpe inderst og en rundstrikket kompressionsstrømpe yderst. I særlige tilfælde kan man anvende to lag fladtstrikkede strømper samtidigt, f.eks. kompressionsklasse 3 inderst og kompressionsklasse 2 yderst. Om natten skal man kun anvende én strømpe, f.eks. kompressionsklasse 3.

Andre mulige kombinationer er lårlang fladstrikket kompressionsstrømpe og knælang fladstrikket kompressionsstrømpe eller rundstrikket kompressionsstrømpe. Man må prøver sig frem til det, som fungerer bedst.

International standard for trykangivelser på kompressionsstrømper

Følgende kompressionsklasser er interimistiskt fastsat i 2001 af European Committee for Standardization:
CCL I: mild 15-21 mm Hg
CCL II: moderate 23-32 mm Hg
CCL III: strong 34-46 mm Hg
CCL IV: very strong 49- mm Hg

Kilde: European Committee for Standardisation (CEN/TC 205WG2). Medical compression hoisery. European Standard CEN/ENV 12718, 2001.dgf
Fortsat kompressionsbehandling er vigtigt

Fortsat kompressionsbehandling er afgørende ved alle former for lymfødem. Kompression mindsker produktionen og øger tilbageløbet af lymfevæsken og mindsker dermed lymfødemet.

God erfaring med kompression døgnet rundt

I Sverige er erfaringen, at man kan undgå, at lymfødemet øges ved at anvende kompressionsstrømpe døgnet rundt.

Gennem mange år har man i Sverige anvendt kompressionsstrømper på både arme og ben uden problemer og med godt resultat. Til armene anvendes fladstrikket kompressionsklasse 2 og til benene fladstrikket kompressionsklasse 3 døgnet rundt.

Til benene tilføjes om dagen en fladstrikket strømpe med kompressionsklasse 2, som tages af om aftenen, mens strømpen med kompressionsklasse 3 bliver på om natten.

Svensk förening för Lymfologis vårdprogram

Kompressionsstrømpen skal bruges hele døgnet

Du skal beholde kompressionsstrømperne på hele døgnet. Strømperne skal kun tages af, når du skal i bad. Uafbrudt kompression forhindrer, at armen/benet hæver op. Når lymfødemet ikke hæver, er du optimalt behandlet. 

Hvis du lider af svær åreforkalkning i benene, kan det dog være nødvendigt at tage strømperne af ind imellem. 

Brug af strømperne

Du bør have mindst to strømper, så du kan skifte strømpen daglig. Hver morgen tager man strømpen af, vasker sig og smører armen/benet med creme. Vask og tør den anden strømpe, mens du har den anden på. 

Når strømpen bliver vasket, krymper den og øger effektiviteten af kompressionen. 

Du bliver instrueret i at tage strømpen af og på. Det er en god idé at tage et par gummihandsker på. Der findes også forskellige typer strømpepåtagere (applikatorer), der kan trække strømpen på, eller stofstykker, der kan hjælpe med påføringen. Spørg lymfødemterapeuten eller bandagisten til råds. 

Hvis din arm eller dit ben pludselig hæver ekstra meget, bør du kontakte lægen for få undersøgt, om der kan være tale om et eventuelt tilbagefald af sygdommen eller eventuelt en blodprop. 

Husk, at kompressionsstrømper er særligt vigtige både til arm og ben, når det er nødvendigt at sidde stille i længere tid, f.eks. ved længere flyrejser.

Sådan bruger du bedst kompressionsstrømpen:
  • Kompressionsstrømpen skal bæres døgnet rundt
  • Vend strømpen på vrangen ved vristen eller håndleddet og træk den på plads lidt ad gangen. Strømpen må ikke rynke
  • Brug gummihandsker så kan du lettere få fat i strømpen

Husk at:

  • Lotion på huden skal være helt absorberet, før du tager strømperne på
  • Vaske strømpen jævnligt efter producentens vejledning
  • Bruge bomuldsfor ved hudproblemer. De fleste strømpefremstillere kan også tilbyde for. Der er også muligt at få en speciel stikning på strømpen ved hudproblemer ved albue, knæ og fodled
  • Kontakte din behandler ved problemer

Udskiftning af kompressionsstrømper

For at bibeholde behandlingsresultatet er det nødvendigt, at du har mulighed for løbende at skaffe dig kompressionsstrømper. Derfor bør du gå til kontrol hvert år, hvor du kan få ordineret nye strømper til det næste år.

Mange har brug for to nye kompressionsstrømper hvert halve år. Hvis man anvender flere typer kompressionsstrømper, har man brug for to nye af hver type. Hvis du er meget aktiv, kan du have brug for nye strømper hver anden eller hver tredje måned. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt med to nye strømper hver måned. Kompressionsstrømper skal generelt udskiftes, hvis de mister elasticiteten.

Strømperne skal vaskes hver anden dag for at undgå, at salt fra sveden irriterer huden. Afvaskningen medfører, at strømperne kryber lidt og dermed giver bedre kompression.

Du får dækket dine udgifter til kompressionsstrømper

Kompressionsstrømperne ordineres af en læge og bevilges af kommunens social- og sundhedsforvaltning. Udlevering foregår via forhandleren eller hjemmeplejen.

Som standard bevilger kommunen to par kompressionsstrømper om året. Ved behov kan lægen ordinere flere end to par årligt.

Lymfødem er en kronisk lidelse, og derfor får du dækket dine udgifter i henhold til servicelovens § 112.

Kompressionsbehandling med pumpe

Ved visse typer vanskelige ødemer kan man få suppleret behandlingen med en elektrisk kompressionspumpe (intermitterende pneumatisk kompression – IPC). I tilfælde af svære ødemer kan man få behandling under en kortvarig indlæggelse.

Beslutningen om at anvende IPC bør tages af og udføres af specialister i IPC-teknikken. Forkert anvendelse kan bl.a. medføre forværring af ødemet. En specialuddannet lymfødemterapeut kan vurdere, om du kan have glæde af en kompressionspumpe, og instruere dig i brugen af den.

Sådan virker pumpen

Pumpen er en slags oppustelig strømpe – der lægges omkring armen eller benet. Strømpen kan fyldes med luft via en elektrisk pumpe. Metoden kaldes intermitterende pneumatisk kompression (IPC).

Pumpen fylder og tømmer luft i kamrene i manchetten i en bestemt periode, som regel mellem 30-120 minutter. Trykket kan varieres, og der kan med fordel være flere kamre i manchetten. Der findes forskellige størrelser manchetter alt efter, hvilket behov man individuelt har brug for.

På denne måde presses væsken ud af armen eller benet. Det er vigtigt, at IPC bliver efterfulgt af kompressionsbehandling for at undgå hurtig gendannelse af lymfødemet.

Behandling med pumpe kan ikke alment anbefales til lymfødem

Flere studier har undersøgt lymfepulsatorbehandling ved lymfødem af arm eller ben, uden at der er fundet varige resultater. Effekt af daglig behandling hjemme i længere tid er ikke videnskabeligt dokumenteret.

Kontrolbesøg hos læge

Det anbefales at gå til kontrol hver anden måned det første år efter behandling, hvor du får målt begge arme/ben. Hvis hævelsen kommer igen, skal du have nye kompressionsstrømper.

Efter et år ved du, hvor mange strømper du har brug for på et år.

Det er en god idé med et kontrolbesøg efter halvandet år, hvor du får målt lymfødemets volumen. Hvis alt ligger stabilt efter to år, kan du nøjes med at komme til en årlig kontrol, hvor lægen ordinerer nye strømper til det kommende år.

Pittingtesten er meget anvendelig til at kontrollere effekten af behandling. Mindskning af pitting taler for en effektiv behandling, og målet for behandlingen er, at pitting helt skal forsvinde.

Får du smerter eller hæver lymfødemet pludseligt voldsomt, bør du kontakte lægen, så du kan blive undersøgt nærmere.

Det kan du selv gøre for at minimere lymfødemet
  • Følg læges/lymfødemterapeutens instruktioner og råd
  • Brug kompressionsstrømperne døgnet rundt
  • Søg læge ved infektion eller sår i huden, smerte eller øget hævelse
  • Kontakt din behandler hvis kompressionsstrømpe ikke passer
  • Sørg for daglig omhyggelig hud- og neglepleje
  • Brug tøj, smykker og sko der ikke strammer
  • Placer den hævede kropsdel højt, helst over hjertehøjde, når det er muligt
  • Spis sundt og hold normalvægten
  • Anvend handsker ved havearbejde for at undgå rifter
  • Skal du have målt dit blodtryk eller have taget blodprøver, så få det gjort på den raske arm. Man kan dog godt få taget blodprøve i lymfødemarmen, hvis det er nødvendigt

Psykosocial støtte og hjælpemidler

For at lære at leve så optimalt som muligt med lymfødem, er det vigtigt, at du får hjælp og støtte, så både du og dine nærmeste lærer at tage positiv og aktivt del i håndteringen af lymfødemet. Derved kan du minimere de gener, lymfødemet medfører, og opnå en så god livskvalitet som muligt.

Tal med din læge eller lymfødemterapeut, hvis du har behov for hjælp til ergonomisk rådgivning eller hjælpemidler hjemme og på arbejdspladsen.

Ved lymfødem af benet kan man få behov for hjælp til at få sko, der ikke strammer. F.eks. kan man få behov for to par sko i forskellige størrelser eller det kan blive nødvendigt med specialfremstillede sko.

Kontakt eventuelt patientforeningen DALYFO for at få råd og vejledning og for at komme i kontakt med andre, der har lymfødem:

DALYFO – Dansk Lymfødem forening

Læs alt om lymfødem:

Lymfødem - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine erfaringer om lymfødem med andre i samme situation som dig.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop