Gå til sygdomsliste

Kompressionsbehandling af lymfødem

Kompressionsbehandling med bandage og kompressionsstrømper er det vigtigste led i al lymfødembehandling. Formålet med kompression er at yde et tryk mod lymfødemet udefra og på den måde mindske produktionen af lymfe og hjælpe væske tilbage i de små vener. Bandageringen kan mindske lymfødemet, hård hud og udvikling af udslæt.

Kompressionsbehandling med bandage i første intensive fase af behandlingen

Behandling med bandage består af kompressionsbind, et polstringsmateriale og en gazestrømpe inderst. Polstringen sikrer et jævnt fordelt tryk, og trykket øges, når du bevæger dig, og falder igen, når du er i hvile. Et såkaldt ’kortstræksbind’ giver det bedste resultat.

Bandagen tilpasses løbende i takt med, at lymfødemet bliver mindre. Bandagen skiftes dagligt den første uge og senere med længere tids interval.   

Når bandageringen ikke kan mindske lymfødemet yderligere, får du taget mål til kompressionsstrømper.  
  

Bente fortæller om senfølger og lymfødem efter kræftbehandling

Bente lever med lymfødem som en senfølge efter behandling for brystkræft. I videoen fortæller hun, hvordan hun bl.a. har fået god lindring fra en kompressionshandske. (4:30 min.)

Handske og kompressionsstrømpe til arm.

Kompressionsstrømper under vedligeholdelsesbehandlingen

Kompressionsbehandlingen bør iværksættes af en lymfødemterapeut, som vurderer, hvor meget kompression man har brug for samt længden på strømperne. Trykket fra strømpen er jævnt og konstant og hjælper med at opretholde resultatet af den første intensive del af behandlingen.  
  
Der findes kompressionsstrømper til både arme og ben, og du skal have strømpen på døgnet rundt.  

Kompressionsstrømpe til ben.

Kompressionsstrømper er ikke kun til arme og ben, men kan også bruges ved behandling af lymfødem af hoved, hals, bryst, krop eller de ydre kønsorganer.

Strømpen laves efter mål

Kompressionsstrømpen laves specielt til dig, og det er vigtigt for at opnå bedst mulig effekt, at den passer ordentligt, så den hverken er for stram eller for løs. For at kompressionsstrømperne skal passe præcist, skal du have taget nøjagtige mål hos lymfødemterapeuten.  
  
Som regel bruges kompressionsklasse 2 eller 3 på armene og kompressionsklasse 3 og 4 på benene. Kompressionsklasse 1 kan bruges til nyopstået armlymfødem, grad I.  
   
Kompressionsstrømperne er lavet af et fladstrikket sammensyet stykke, som formes individuelt. (Brug ikke de kompressionsstrømper, der er lavet til venesygdomme).  
  
To lag kompressionsstrømper kan for nogle være en fordel ved benødem. I så fald anbefales det at have en fladstrikket kompressionsstrømpe inderst og en rundstrikket kompressionsstrømpe yderst. I særlige tilfælde kan man anvende to lag fladtstrikkede strømper samtidigt, f.eks. kompressionsklasse 3 inderst og kompressionsklasse 2 yderst. Om natten skal man kun anvende én strømpe, f.eks. kompressionsklasse 2 eller 3.  
  
Andre mulige kombinationer er lårlang fladstrikket kompressionsstrømpe og knælang fladstrikket kompressionsstrømpe eller rundstrikket kompressionsstrømpe. Man må prøve sig frem til det, som fungerer bedst. 

Kompressionsstrømpen skal bæres hele døgnet  

Du skal beholde kompressionsstrømperne på hele døgnet. Strømperne skal  tages af, når du skal i bad. Før du tager nyvaskede strømper på, skal huden smøres med lotion. Uafbrudt kompression forhindrer, at armen/benet hæver op. Når lymfødemet ikke hæver, er du optimalt behandlet.   
  
Hvis du lider af svær åreforkalkning i benene, kan det dog være nødvendigt at tage strømperne af ind imellem.   

God erfaring med kompression døgnet rundt

Gennem mange år har man i Sverige anvendt kompressionsstrømper døgnet rundt på både arme og ben uden problemer og med godt resultat, der forhindrer at lymfødemet øges om natten.   

Til armene anvendes fladstrikket kompressionsklasse 2 og til benene fladstrikket kompressionsklasse 3 døgnet rundt. Til benene tilføjes om dagen en fladstrikket strømpe med kompressionsklasse 2. En af strømperne bruges om natten, klasse 2 eller 3.

Svensk forening for Lymfødems plejeprogram

Brug af strømperne  

Du bør have mindst to strømper, så du kan skifte strømpen dagligt. Hver morgen tager man strømpen af, vasker sig og smører armen/benet med creme. Cremen skal være helt absorberet, før du tager strømpen på.  

Vask strømpen efter producentens vejledning. Strømperne skal vaskes hver anden dag for at undgå, at salt fra sveden irriterer huden. Når strømpen bliver vasket, kryber den lidt og giver dermed bedre kompression.  

Du bliver instrueret i at tage strømpen af og på. Det er en god idé at tage et par gummihandsker på. Vend strømpen på vrangen ved vristen eller håndleddet og træk den på plads lidt ad gangen. Strømpen må ikke rynke.  

Der findes også forskellige typer strømpepåtagere (applikatorer), der kan trække strømpen på, eller stofstykker, der kan hjælpe med påføringen. Spørg lymfødemterapeuten eller bandagisten til råds.   

Brug bomuldsfoer ved hudproblemer. Det kan de fleste strømpefremstillere tilbyde. Det er også muligt at få en speciel stikning på strømpen ved hudproblemer ved albue, knæ og fodled.

Kompressionsstrømer når du skal sidde stille i længere tid

Husk, at kompressionsstrømper både til arm og ben er særligt vigtige, når det er nødvendigt at sidde stille i længere tid, f.eks. ved længere flyrejser.

Udskiftning af kompressionsstrømper

For at sikre, at effekten af behandlingen bevares, er det nødvendigt, at du løbende får nye kompressionsstrømper. Derfor bør du gå til kontrol hvert år, hvor du kan få ordineret alle de nye strømper til det næste år.

Mange har brug for to nye kompressionsstrømper hvert halve år. Hvis man anvender flere typer kompressionsstrømper, har man brug for to nye af hver type. Hvis du er meget aktiv, kan du have brug for nye strømper hver anden eller hver tredje måned. I ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt med to nye strømper hver måned. Kompressionsstrømper skal generelt udskiftes, hvis de mister elasticiteten.

Det er vigtigt at fortsætte kompressionsbehandlingen

Det er vigtigt at fortsætte kompressionsbehandlingen ved alle former for lymfødem. Kompression mindsker produktionen af lymfevæsken og øger tilbageløbet – og mindsker dermed lymfødemet.

Du får dækket dine udgifter til kompressionsstrømper

Du skal søge om kompressionsstrømper hos din kommune.

Som standard bevilger kommunen to par kompressionsstrømper om året. 

Lymfødem er en kronisk lidelse, og derfor får du dækket dine udgifter i henhold til servicelovens § 112.

Kompressionsbehandling med pumpe

Ved visse typer vanskelige ødemer kan man få suppleret behandlingen med en elektrisk kompressionspumpe (intermitterende pneumatisk kompression – IPC). I tilfælde af svære ødemer kan man få behandling under en kortvarig indlæggelse. Beslutningen om at anvende IPC bør tages af og udføres af specialister i IPC-teknikken. Forkert anvendelse kan bl.a. medføre forværring af ødemet.

Pumpen fylder og tømmer luft i en slags strømpe, der lægges omkring armen eller benet. På denne måde presses væske ud af armen eller benet. Det er vigtigt, at IPC bliver efterfulgt af kompressionsbehandling for at undgå hurtig gendannelse af lymfødemet.  

Effekt af daglig pumpebehandling hjemme i længere tid er ikke videnskabeligt dokumenteret.  

Kontrolbesøg hos læge

Det anbefales at gå til kontrol hver tredje måned det første år efter start af behandling, hvor du får målt begge arme/ben. Hvis hævelsen kommer igen, skal du have nye kompressionsstrømper.

Efter et år ved du, hvor mange strømper du har brug for på et år.

Det er en god idé med et kontrolbesøg efter halvandet år, hvor du får målt lymfødemets volumen. Hvis alt ligger stabilt efter to år, kan du nøjes med at komme til en årlig kontrol, hvor lymfødemterapeuten ordinerer nye strømper til det kommende år.

Pittingtesten er meget anvendelig til at kontrollere effekten af behandling. Mindskning af pitting taler for en effektiv behandling, og målet for behandlingen er, at pitting helt skal forsvinde.

Pittingtest

Kontakt lægen ved smerter eller pludselig hævelse

Får du smerter eller hæver lymfødemet pludseligt, bør du kontakte lægen for at få undersøgt, om der eventuelt kan være tale om et tilbagefald af sygdommen eller en blodprop.

Det kan du selv gøre for at minimere lymfødemet
  • Følg læges/lymfødemterapeutens instruktioner og råd
  • Brug kompressionsstrømperne døgnet rundt
  • Søg læge ved infektion eller sår i huden, smerte eller øget hævelse
  • Kontakt din behandler hvis kompressionsstrømpe ikke passer
  • Sørg for daglig omhyggelig hud- og neglepleje
  • Brug tøj, smykker og sko der ikke strammer
  • Placer den hævede kropsdel højt, helst over hjertehøjde, når det er muligt
  • Spis sundt og hold normalvægten
  • Anvend handsker ved havearbejde for at undgå rifter
  • Skal du have målt dit blodtryk eller have taget blodprøver, så få det gjort på den raske arm. Man kan dog godt få taget blodprøve i lymfødemarmen, hvis det er nødvendigt

Psykosocial støtte og hjælpemidler

For at lære at leve så optimalt som muligt med lymfødem, er det vigtigt, at du får hjælp og støtte, så både du og dine nærmeste lærer at tage del i håndteringen af lymfødemet. Derved kan du minimere de gener, lymfødemet medfører, og opnå en så god livskvalitet som muligt.

Tal med din læge eller lymfødemterapeut, hvis du har behov for hjælp til ergonomisk rådgivning eller hjælpemidler hjemme og på arbejdspladsen.

Ved lymfødem af benet kan man få behov for hjælp til at få sko, der ikke strammer. F.eks. kan man få behov for to par sko i forskellige størrelser eller det kan blive nødvendigt med specialfremstillede sko.

Kontakt eventuelt patientforeningen DALYFO for at få råd og vejledning og for at komme i kontakt med andre, der har lymfødem:

DALYFO – Dansk Lymfødem forening


Læs alt om lymfødem:

Lymfødem - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.