Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Bivirkninger og senfølger
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Operation som forsøgsbehandling af arm- og benlymfødem

Ved arm- og benlymfødem, hvor bandagebehandling og fysioterapi ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan man i nogle tilfælde tilbydes en operation. Ved operationen syes lymfebaner og små blodkar sammen, så lymfevæsken kan løbe fra de belastede lymfebaner over i blodbanen (lymfovenøse anastomoser).

For at kunne få foretaget denne operation, skal der være intakte lymfebaner i den hævede arm eller det hævede ben. Operationen er en forsøgsbehandling, der bliver tilbudt på Plastikkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital.

Man kan ikke blive opereret, hvis man har:
  • BMI over 30
  • Svær sukkersyge
  • Manglende pitting ved tryktest (fedtvæv og bindevæv har erstattet væsken i vævet)
  • Er ryger

Undersøgelser, der skal vise om operation er mulig

Inden lægen kan beslutte, om operationen kan lade sig gøre, får man først foretaget en almindelig lægeundersøgelse. Derefter får man undersøgt, hvordan lymfebanerne ser ud med en særlig scanningsundersøgelse - flouroscenslymfografi med Photo Dynamic Eye (PDE).

Herudover kan lægen undersøge forholdet mellem fedt og vand i armen/benet ved hjælp af en DEXA scanning. Læs mere:

DEXA-scanning

Man kan også få foretaget en lymfoskintigrafi, som viser hvor hurtigt lymfevæsken bevæger sig. Ved denne undersøgelse sprøjtes der lidt radioaktivt kontraststof ind i huden mellem fingrene/tæerne.

Man får undersøgt både den raske og den lymfødemramte arm. Det samme gælder, hvis lymfødemet sider i benet. Derved kan de to sider sammenlignes. Læs mere om undersøgelser for lymfødem:

Undersøgelser for lymfødem

Operationen foretages under mikroskop

Før operationen får man gentaget PDE-scanningen, og man får optegnet på huden, hvor lymfebanerne er.

Under operationen lokaliseres lymfebanerne ved en indsprøjtning i huden med et blåt farvestof, som optages i de meget små og tynde lymfekar. Under mikroskop sammensys disse små lymfekar med små blodårer, og hvis det er muligt laves 4-6 sammensyninger.

Ideen er at lede lymfevæsken over i blodbanen helt ude i armen eller benet og ikke - som normalt - inde i brysthulen.

Foreløbige resultater af forsøgsbehandlingen

De foreløbige operationsresultater tyder på at ca. 60 % af patienterne får en positiv effekt af behandlingen – i forskelligt omfang. Det er lidt nemmere at opnå en god effekt i arme frem for i ben.

Behandlingseffekten bliver efter operationen vurderet ved ambulante lægeundersøgelser og som regel også hjælp af en ny DEXA scanning og evt. også en ny PDE-scanning.

Operationen kan for nogle lette generne og give mindre tyngdefornemmelse, færre smerter og blødere arm og ben. Nogle vil opnå mindre behov for at bruge kompressionsstrømpen.

Hos enkelte patienter kan operationen imidlertid forværre lymfødemet.

Operationen er en foreløbig forsøgsbehandling, og lægerne ved endnu ikke, om forbedringerne er varige. Det er planen at følge de opererede patienter i et par år efter operationen.

Ved god og vedvarende effekt er det håbet, at denne operation kan være et blivende behandlingstilbud ved lymfødem i arme og ben.

Hvis du overvejer om operation med lymfovenøse anastomoser er en mulighed

Hvis du ønsker vurdering af, om du kan få tilbudt operation med lymfovenøse anastomoser, skal du henvises af en læge til Herlev Hospital, plastikkirurgisk afdeling. Her kan du få vurderet, om du kan få denne operation.

Lymfødem og lipødem er to forskellige lidelser

Dette er ikke et behandlingstilbud for patienter med lipødem. Lipødem er en kronisk, smertefuld tilstand hos kvinder med symmetrisk øget fedtvæv fra taljen til anklerne med tendens til blå mærker. Årsagen til lipødem er ukendt.

Læs også:

Motion og lymfødem

Forsøgsbehandling

Læs alt om lymfødem:

Lymfødem - forsiden

Sidst ændret:30.06.2017

Tekst:
Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems
Kilde:

Overlæge Elsebeth Siim, Plastik Kirurgisk Afdeling, Herlev Hospital

Overlæge, docent Håkan Brorson, ph.d., Institutionen för kliniska vetenskaper, Lunds Universitet, Plastikkirurgiska kliniken, Skånes Universitetssjukhus, Malmö

Til top
 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Del dine erfaringer om lymfødem med andre i samme situation som dig.

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling

Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop