Gå til sygdomsliste

Søvnløshed

Hvis du tidligere har lidt af søvnløshed, er der større risiko for, at du kan opleve søvnløshed igen under et kræftforløb. Også stress og bivirkninger af visse kræftbehandlinger kan udløse søvnløshed. Men det er vaner og fastlåste tankemønstre, der ofte medvirker til, at søvnløshed kan blive kronisk. Du kan selv gøre noget for at få en bedre søvn.

Når du lider af søvnproblemer, kan det påvirke livskvaliteten i hverdagen. Er du træt hele tiden, har du måske ikke så meget overskud til de praktiske opgaver i dagligdagen eller til at være sammen med dine nærmeste.

Hvor mange timers søvn skal jeg have?

Det er forskelligt fra person til person, hvor mange timers søvn, man har brug for.

Der er ikke et bestemt antal timer, du skal sove, som kan siges at være ”normalt”.

For nogle er fem timers søvn normalt – for andre er det otte timer.

På arbejdet kan du måske føle, at det er svært at koncentrere dig, og måske synes du, at det er svært at yde den indsats, som du gerne vil.

Lægerne kender endnu ikke alle årsager til, at nogle kræftpatienter får søvnproblemer, men det ser ud til, at man har større risiko for at komme til at lide af søvnløshed under et kræftforløb, hvis man tidligere har haft problemer med søvnløshed.

Stress under indlæggelse kan udløse søvnløshed

Forskellige oplevelser kan udløse søvnløshed, og for mange er det særligt under indlæggelsen på hospitalet, at man er sårbar.

Ting, der kan udløse søvnløshed, kan f.eks. være, at der en anderledes belysning, eller en fremmed støj på hospitalet. Nervøsitet for at skulle opereres kan også gøre det svært at sove. Mange kræftpatienter genvinder dog deres normale søvnmønster igen.

Bivirkninger til kræftbehandling kan udløse søvnløshed

Kræftbehandlingen kan give forskellige bivirkninger, der i perioder kan gøre det svært at falde i søvn, eller som kan gøre, at man vågner lettere om natten.

Den kemoterapi og hormonbehandling, der er en del af behandlingen af brystkræft og prostatakræft, kan f.eks. give hedeture om natten. Det kan derfor også være en årsag til, at søvnen bliver forstyrret, og du vågner om natten.

Når jeg vågner om natten og ikke er faldet i søvn igen efter et kvarters tid, står jeg op og går et par hundrede skridt rundt i stuen. Det plejer at hjælpe, så jeg bliver træt nok til at kunne falde i søvn igen.

Henning, 79 år, prostatakræft

Vaner og fastlåste tankemønstre kan føre til kronisk søvnløshed

Når søvnløshed bliver kronisk, er det som regel ikke på grund af behandlingen, men fordi du har fået nogle uheldige sovevaner og tankemønstre. Det kan f.eks. være, at du sover flere timer i løbet af og derfor får svært ved at sove om natten. 

For nogle kan tankerne om at sove også komme til at fylde så meget, at det i sig selv gør det umuligt at falde i søvn.

Sådan sover vi

Den første del af natten er søvnen primært karakteriseret af dyb søvn. Her restituerer kroppen.

I den sidste tredjedel er søvnen mere præget af REM-søvn, som har fået sit navn, da det er her øjnene bevæger sig hurtigt under de lukkede øjenlåg (på engelsk 'Rapid Eye Movement').

I den sidste tredjedel af søvnen bearbejder vi blandt andet dagens indtryk og lagrer indtryk i vores hukommelse.

Dårlig søvn påvirker ikke chancerne for at overleve kræftsygdommen

Mange kræftpatienter, der lider af søvnproblemer, bekymrer sig over, om den dårlige søvn nedsætter chancerne for at overleve kræftsygdommen. Det kan også være tanken om, at den dårlige søvn øger risikoen for, at sygdommen vender tilbage, der holder dig vågen.

Selvom den dårlige søvn kan svække immunforsvaret, er der ikke noget, der tyder på, at søvnløsheden nedsætter chancerne for at overleve kræftsygdommen.

Brug kun sovemedicin i en kort periode

Sovemedicin kan være en hjælp til at bryde en ond cirkel med dårlig søvn. Det bør ikke bruges dagligt i mere end fire til seks uger, da det herefter ikke længere er effektivt til at behandle kronisk søvnløshed. Der er også risiko for, at du kan blive afhængig af sovemedicinen, så du slet ikke at kan sove uden.

Gode råd til bedre søvn
  1. Du skal kode din hjerne, så den forbinder din seng med at sove. Det betyder, at du ikke må ligge i din seng, hvis du er vågen. Hvis du er vågen mere end 20-30 min, skal du stå op og gøre noget, der virker afslappende. Det gælder også, selv om det er midt om natten.

  2. Hold tv, mobiltelefoner, tablets og computere ude af soveværelset. Lyset, der kommer fra en skærm, undertrykker hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, og det kan gøre det svært at falde i søvn. Sluk derfor alle skærme en time inden du skal i seng.

  3. Sæt vækkeuret og stå op på samme tid hver dag også i weekenden, uanset hvor mange timer du har sovet.

  4. Vent med at gå i seng til du er søvnig – og ikke blot fordi uret viser, at det er sengetid.

  5. Undgå at sove i løbet af dagen eller tidlig aften. Hvis du slet ikke kan holde dig vågen, så tag en lur før kl. 15 på under en time.

Læs alt om træthed og søvnløshed:

Træthed og søvnløshed


 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Læs mere om de enkelte kræftsygdomme på cancer.dk:

Her kan du læse mere detaljeret om de mange forskellige kræftsygdomme og kræftformer.

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.