Gå til sygdomsliste

Gode råd ved vægtstigning

Nogle kræftpatienter tager på i vægt under og efter deres behandling. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre ved problemer med vægtstigning.

Mens du er i behandling, kan du for at undgå eller minimere vægtstigning:

  • Bede om en samtale med den diætist, der er tilknyttet det sted, hvor du er i behandling. Diætisten kan give dig forslag til, hvad du kan spise under behandlingen, så du får den næring, du har brug for og undgår vægtproblemer
  • Motionere i det omfang, du har kræfter til. Begynd f.eks. med små gå-, cykle eller løbeture, alt efter hvad du kan overkomme 
  • Hvis dit blodsukker falder - så spis et stykke groft brød eller frugt i stedet for slik eller kage. Det tilfører din krop mere energi og er mindre fedende

Spis sund mad, men gå ikke på slankekur, mens du er i behandling

Du bør ikke begynde på en slankekur, mens du er i behandling. Det gælder både, hvis du i forvejen er overvægtig, og hvis behandlingen har øget din vægt.

Kroppens behov for næringsstoffer kan være øget under sygdom og behandling. Vent derfor med at tabe dig, til du er færdig med behandlingen, så du sikrer dig, at kroppen får de nødvendige næringsstoffer. Følg i stedet retningslinjerne for sund og kræftforebyggende mad og dyrk motion, hvis du har mulighed for det.

Sund mad mod kræft

Opskrifter til at spise sundt
Vægtstigning

Alle opskrifter i Kræftens Bekæmpelses samling er sund mad for dig, der gerne vil bevare normalvægten eller tabe dig. Undgå dog store mængder af de opskrifter, der er mærket med en rød prik, da de er særligt energirige. Moderate mængder af dessert og tilbehør som f.eks. mayonnaise og pesto, der er udstyret med en rød prik, kan dog sagtens indgå i en sund og varieret kost.

Opskrifter

Du kan dyrke motion i det omfang, du kan overkomme

Flere patienter stopper med at dyrke motion under behandlingen på grund af bivirkninger, som f.eks. træthed og kvalme. Det kan også være, at man er bange for at komme til at overanstrenge sin krop og derfor er stoppet med fysisk aktivitet i behandlingsforløbet.

Men motion er gavnlig og hjælper også mod den træthed, man kan føle som kræftpatient. Motion giver også mere energi og i det hele taget et større velvære. Det er derfor vigtigt at holde sig fysisk aktiv i det omfang, man kan overkomme. Læs mere om fysisk aktivitet:

Fysisk aktivitet 

En diætist kan hjælpe dig

Du kan eventuelt spørge efter en samtale med den diætist, der er tilknyttet den afdeling, hvor du går til behandling eller til kontrol. En diætist kan hjælpe dig med at undgå en uønsket vægtøgning ved at lægge en mad- og motionsplan, der er tilpasset dit sygdoms- og behandlingsforløb. Se her, hvornår du kan træffe Kræftlinjens diætist:

Kræftlinjen

Læs alt om bivirkninger og senfølger:

Bivirkninger og senfølger


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.