Gå til sygdomsliste

Hjælp fra kommune og sygehus

Undervejs i et sygdomsforløb kan du få brug for hjælp fra kommunen til praktiske hverdagsopgaver eller personlig pleje. Det kan også være, du har brug for at tale med en professionel rådgiver f.eks. en socialrådgiver eller psykolog. Måske har du brug for hjælp fra en diætist, der kan give dig nye vinkler på sunder vaner og kost.

Hjemmeplejen i kommunen kan hjælpe med at få hverdagen til at fungere

Nogle kræftpatienter får i kortere eller længere perioder brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, f.eks. indkøb, rengøring, tøjvask eller hjælp til personlig pleje. Det kan være efter en operation eller pga. de belastninger, en kemo- eller strålebehandling kan medføre.

Hvis du ansøger hjemmeplejen i kommunen om hjælp, får du besøg af en såkaldt visitator, der vurderer dine, og hvilken hjælp du har brug for.

Varig hjemmehjælp er gratis, mens du skal betale for midlertidig hjemmehjælp afhængig af husstandens indkomst. Læs mere om mulighederne for at få hjælp hjemme, f.eks. i form af hjemmesygepleje eller hjemmehjælp:

Hjælp i hjemmet - rettigheder

Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv

Det kan være svært at overkomme det samme som før, du blev syg, og der vil muligvis også være perioder, hvor du er indlagt. Hvis du også har en ægtefælle, som selv er syg, handicappet eller af anden grund er afhængig af din hjælp i hverdagen, er det derfor vigtigt at afklare, hvor meget støtte I har brug for fremover, så I kan få hverdagen til at fungere.

Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv hjemme, kan I eller jeres praktiserende læge kontakte hjemmeplejekontoret i kommunen. I vil få besøg af hjemmeplejen, der vurderer, hvad de kan tilbyde, så din ægtefælle kan klare sig.

Det kan f.eks. være hjemmehjælp, madudbringning eller måske en såkaldt 'aflastningsplads' på et plejehjem i en periode, afhængig af behovet.

Brug eventuelt din kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvilke muligheder der er i din kommune.

Hårdt for den unge at have ansvaret

I familier, hvor den syge voksne bor alene med større børn, kan det være svært for den unge at stå alene med pligter og ansvar i hjemmet. Derfor er det en god idé, at I tænker over, om der er andre voksne i omgangskredsen, der kan hjælpe til med praktiske gøremål, omsorg og støtte.

Hjælp fra venner og familie

Hvis du er enlig forælder med hjemmeboende store børn

Vær opmærksom på, at de fleste kommuner forventer, at børn og unge, der bor hos en enlig kræftramt forælder, påtager sig nogle af de huslige pligter som indkøb, tøjvask og rengøring.

Det er muligt at søge kommunen om hjælp til de praktiske opgaver, som I ikke selv kan nå eller klare.

Hvis I skulle få afslag på hjælpen, er der mulighed for at anke afslaget. Søg eventuelt hjælp på din lokale kræftrådgivning eller på Kræftlinjen:

Kræftrådgivninger

Kræftlinjen

Din praktiserende læge kan være en støtte i sygdomsforløbet

Det er en god idé at involvere din praktiserende læge i dit sygdomsforløb. Det kan være et godt supplement til den kontakt, du har med sygehuset. Hos din egen læge kan du og din familie få en samtale om personlige spørgsmål, der relaterer sig til din kræftsygdom.

Du kan bede din behandlende læge (på sygehuset) om løbende at informere din praktiserende læge om dit behandlingsforløb.

Praktiserende læge og patient taler sammen

For nogle kan det være en støtte at have samtaler med sin egen læge om de personlige spørgsmål, der kan opstå under et sygdomsforløb med kræft.

Patientvejleder

På alle sygehuse findes der patientvejledere , som kan vejlede dig og svare på spørgsmål, undervejs i dit sygdomsforløb.

En patientvejleder kan hjælpe dig, hvis du har brug for information og vejledning om f.eks.:

  • Undersøgelse, behandling og pleje
  • Sygehusets forskellige serviceydelser
  • Ventetid på undersøgelser og behandling
  • Frit sygehusvalg
  • Vejledning om klage- og erstatningsmuligheder
  • Rettigheder
  • Sundhedsvæsenets andre ydelser

Styrelsen for patientsikkerhed har en oversigt over kontaktoplysninger på patientvejledere:

Oversigt over patientvejledere

Socialrådgiver

På nogle af landets sygehuse har man ansat socialrådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over relevante sociale instanser. Du kan spørge på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, om der er socialrådgivere på hospitalet, som kan rådgive patienterne.

Socialrådgiveren kan rådgive dig i sociale og økonomiske spørgsmål som f.eks. patientrettigheder, sygedagpenge, pension, hjemmehjælp og medicintilskud.

Du kan også henvende dig i din kommune, hvor der er ansat socialrådgivere. Mange fagforeninger har desuden socialrådgivere tilknyttet.

Læs mere om økonomi og tilskud ved sygdom:

Økonomisk hjælp

Indtægt og økonomi

Psykologhjælp

På nogle af landets sygehuse er der ansat psykologer, som kan tale med kræftpatienter, mens de er indlagt. Spørg på din sygehusafdeling, om der er mulighed for at tale med en psykolog.

Du kan også komme til at tale med en psykolog eller en anden professionel rådgiver i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger:

Kræftens Bekæmpelses rådgivninger

Du kan også bede din praktiserende læge om en henvisning til en psykolog. Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden seks måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologhjælp - f.eks. at få diagnosen kræft.

Du kan også få en henvisning senere, men det må senest være 12 måneder efter den udløsende begivenhed.

Henvisningen fra din egen læge betyder, at du får betalt 60 pct. af udgifterne til 12 konsultationer. Du skal selv betale de resterende 40 pct. direkte til psykologen.

Vær også opmærksom på, at du kan få yderligere tilskud, hvis du er medlem af 'Sygeforsikringen "danmark"'. Du kan også undersøge, om du har en privat forsikring, der giver tilskud:

Tilskud til psykologsamtaler

Søg efter psykolog

En diætist kan give dig råd om kost 

En diætist giver vejledning til patienter med sygdomme, hvor kost har en central betydning. Vejledning til kræftpatienter er en del af dette. Diætister hedder som faggruppe "kliniske diætister".

Der er diætister ansat ved de fleste sygehuse i Danmark. Hvis du har kost eller har problemer med at få den rette ernæring, kan personalet på sygehuset henvise dig til afdelingens diætist. I nogle tilfælde vil det også være muligt at blive henvist til diætisten, når du er i ambulant behandling eller i opfølgningsforløb (kontrolforløb).

Hvis du ikke har kontakt med et sygehus, kan du spørge din praktiserende læge, om der er mulighed for at blive henvist til en diætist i kommunen. Det er muligt enkelte steder i Danmark.

Du kan også ringe gratis til Kræftlinjens diætist. Hvis der er travlhed på linjen, vil du blive ringet op senere. Se træffetider for diætisten:

Kræftlinjen

Derudover findes der en række privatpraktiserende diætister, hvor du selv skal betale for konsultationerne. Vær også opmærksom på, at du kan få tilskud, hvis du er medlem af 'Sygeforsikringen "danmark"'. Læs mere:

Kost til kræftpatienter

Bivirkninger og senfølger

Foreningen af kliniske diætister

Gratis rådgivning

Kræftlinjen tilbyder gratis rådgivning til alle, der er berørt af kræft. Ring gratis på 80 30 10 30

Kræftlinjen

Oversigt over kommunale og regionale sundhedstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud, bl.a. til kræftpatienter, i din kommune eller region:

Sundhedstilbud


Læs alt om hjælp i hverdagen

Hjælp i hverdagen - forside


 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg