Gå til sygdomsliste

Baggrund og evidens for anbefalingerne

Pjecen 'Godt helbred efter kræft – 10 ting du selv kan gøre' indeholder ti enkle budskaber med tilhørende praktiske råd. Anbefalingerne er skrevet til kræftpatienter, og er baseret på gældende amerikanske retningslinjer og forskningsresultater.

Her finder du litteraturhenvisninger til baggrunden for pjecens 10 anbefalinger. Teksten her er særligt skrevet til dig, der er fagperson:

Pjecen 10 ting, du selv kan gøre

At få en kræftdiagnose ændrer livet for de fleste, og kan være en god anledning til at ændre livsstil. Pjecen giver gode råd til en sundere livsstil.

Spis sundt

Der er ikke videnskabeligt belæg for at anbefale kræftoverlevere særlige kostråd eller -tilskud.

For at minimere risikoen for udvikling af ny kræftsygdom, diabetes og hjerte-kar-sygdom anbefales kræftoverlevere at følge de samme kostråd, som gælder for den raske befolkning. Det vil sige kost, som er rig på fuldkorn, grøntsager, fisk og fjerkræ.

Desuden anbefales det at begrænse mængden af kød fra okse, gris og lam til højst 500 g om ugen. Større mængder kød fra firbenede dyr øger risikoen for kræft, uanset om personerne tidligere er behandlet for kræft eller ej.

Litteratur:

1. Wiseman M. The second World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research expert report. Food, nutrition, physical activity, and the prevention of cancer: a global perspective. Proceedings of the Nutrition Society 2008;67:253-6

2. Battaglia Richi E, Baumer B, Conrad B et al. Health risks associated with meat consumption: a review of epidemiological studies. Int J Vitamin Nutr Res 2015;85:70-8.


Bevar din normale vægt

Overvægt blandt kræftoverlevere er forbundet med øget risiko for tilbagefald og senfølger, nedsat livskvalitet og udvikling af livsstilssygdomme. Kræftoverlevere, som er overvægtige, opfordres derfor til at være fysisk aktive, begrænse indtaget af kalorierige føde- og drikkevarer og i øvrigt følge de almindelige kostråd.

Hos nogle patienter kan sygdom og behandling medføre et utilsigtet vægttab, som kan medføre forringet livskvalitet og behandlingskomplikationer. For disse patienter – og for de patienter, som i udgangspunktet er normalvægtige – er anbefalingen, at de så vidt muligt skal bevare deres normalvægt.

Litteratur:

1.  Demark-Wahnefried W, Platz EA, Ligibel JA et al. The role of obesity in cancer survival and recurrence. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2012;21:1244-59.

2. Demark-Wahnefried W, Rogers LQ, Alfano CM et al. Practical clinical interventions for diet, physical activity, and weight control in cancer survivors. CA Cancer J Clin 2015;65:167-89.


Stå, gå og bevæg dig

Den generelle anbefaling til kræftoverlevere er at undgå fysisk inaktivitet. For kræftoverlevere, som er uvante med eller ikke bryder sig om træning, kan det være en god udgangsanbefaling at forkorte stillesiddende perioder for at opnå øget fysisk aktivitet.

Det har desuden dokumenteret selvstændigt beskyttende effekt på udvikling af kronisk sygdom og overvægt at reducere sin stillesiddende tid.

Litteratur:

1. Schmitz KH, Courneya KS, Matthews C et al. American College of Sports Medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. Med Sci Sports Exerc 2010;42:1409-26.

2. Proper KI, Singh AS, van Mechelen W et al. Sedentary behaviors and health outcomes among adults: a systematic review of prospective studies. Am J Prev Med 2011;40:174-82.


Dyrk regelmæssig motion

Fysisk træning kan give øget muskelstyrke og kondition, reduceret træthed og forbedret livskvalitet. Samtidig er det generelt risikofrit for kræftoverlevere at træne både under og efter behandling. På denne baggrund anbefales kræftoverlevere aerob træning mindst 30 minutter dagligt samt styrketræning mindst to gange ugentligt.

Resultaterne af observationelle studier tyder desuden på, at træning kan reducere risikoen for tilbagefald og sygdomsprogression ved brystkræft, tarmkræft og prostatakræft.

Litteratur:

1. Schmitz KH, Courneya KS, Matthews C et al. American College of Sports Medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. Med Sci Sports Exerc 2010;42:1409-26

2. Fong DY, Ho JW, Hui BP et al. Physical activity for cancer survivors: meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2012;344:e70

3. Holmes MD, Chen WY, Feskanich D et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. JAMA 2005;293:2479-86

4. Meyerhardt JA, Giovannucci EL, Holmes MD et al. Physical activity and survival after colorectal cancer diagnosis. J Clin Oncol 2006;24:3527-34

5. Kenfield SA, Stampfer MJ, Giovannucci E et al. Physical activity and survival after prostate cancer diagnosis in the health professionals follow-up study. J Clin Oncol 2011;29:726-32


Vær sammen med andre

Social støtte har en dokumenteret positiv indvirkning på depression og træthed blandt kræftoverlevere og er forbundet med et forbedret selvbillede og øget livskvalitet. Meningsfulde sociale relationer kan også medvirke til fastholdelse af fysisk aktivitet. Kræftoverlevere opfordres derfor til at fastholde kontakt til eksisterende, støttende sociale relationer og evt. indgå nye relationer med ligestillede. Kræftoverlevere med lille eller intet socialt netværk kan af samme grund have brug for særlig opmærksomhed og støtte.

Litteratur:

1. Scott DA, Mills M, Black A et al. Multidimensional rehabilitation programmes for adult cancer survivors. Cochr Database Syst Rev 2013;3:CD007730

2. Campbell HS, Phaneuf MR, Deane K. Cancer peer support programs-do they work? Patient Educ Couns 2004;55:3-15

3. Bourke L, Homer KE, Thaha MA et al. Interventions to improve exercise behaviour in sedentary people living with and beyond cancer: a systematic review. Br J Cancer 2014;110:831-41


Drik alkohol med måde

Kræftoverlevere anbefales kun at nyde alkohol i små til moderate mængder. Det vil sige højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Overlevelsen forbedres betydeligt blandt hoved-halskræftpatienter med et alkoholmisbrug, hvis de stopper med at drikke. Kræftoverlevere, som ikke drikker, opfordres til ikke at begynde, uanset at alkohol i moderat mængde kan beskytte mod udvikling af hjerte-kar-sygdom.

Litteratur:

1. Deleyiannis FW, Thomas DB, Vaughan TL et al. Alcoholism: independent predictor of survival in patients with head and neck cancer. J Natl Cancer Inst 1996;88:542-9

2. Wolin KY, Dart H, Colditz GA. Eight ways to stay healthy after cancer: an evidence-based message. Cancer Causes Control 2013;24:827-37


Undgå tobaksrøg

Alle kræftoverlevere – uanset rygestatus – opfordres til så vidt muligt at undgå tobaksrøg i omgivelserne, herunder passiv rygning. Udsættelse for tobaksrøg er forbundet med forringet helbred blandt kræftoverlevere, og der er ingen nedre grænse for, hvornår tobaksrøg er skadelig.

Tobaksrøg er derudover væsentligt at undgå for kræftoverlevere som ryger, fordi passiv rygning øger risikoen for, at de fortsætter med at ryge.  

Litteratur:

1. Moritsugu KP. The 2006 Report of the Surgeon General: the health consequences of involuntary exposure to tobacco smoke. Am J Prev Med 2007;32:542-3

2. Evangelista LS, Sarna L, Brecht ML et al. Health perceptions and risk behaviors of lung cancer survivors. Heart Lung 2003;32:131-9


Kvit tobakken

Kræftoverlevere, som ryger, anbefales at stoppe. Rygeophør forbedrer effekten af kræftbehandlingen, uanset om sygdommen skyldes rygning eller ikke. Desuden er rygning blandt kræftoverlevere utvetydigt forbundet med forhøjet risiko for tilbagefald, udvikling af senfølger, udvikling af en ny kræftsygdom, nedsat livskvalitet samt tidlig død. Kræftoverlevere er formentlig mere afhængige af nikotin end almindelige rygere og behøver derfor særlig intensiv opmærksomhed og støtte.

Litteratur:

1. Wolin KY, Dart H, Colditz GA. Eight ways to stay healthy after cancer: an evidence-based message. Cancer Causes Control 2013;24:827-37

2. Karam-Hage M, Cinciripini PM, Gritz ER. Tobacco use and cessation for cancer survivors: an overview for clinicians. CA Cancer J Clin 2014;64:272-90


Find en god balance for søvn og tanker

Søvnproblemer er udbredte blandt kræftoverlevere (30-50 pct.) og ses ofte i kombination med fatigue, angst og depression. Litteraturen viser, at ensidig anbefaling om at hvile sig kan medføre øget træthed. I stedet anbefales muskelafspænding, yoga og konditionstræning.

Derudover anbefales rådgivning om god søvnhygiejne og anvisning af hjælpsomme teknikker som f.eks. mindfulness til håndtering af negative tankemønstre. 

Litteratur:

1. Denlinger CS, Ligibel JA, Are M et al. Survivorship: sleep disorders, version 1.2014. J Natl Compr Canc Netw 2014;12:630-42

2. Ahlberg K, Ekman T, Gaston-Johansson F et al. Assessment and management of cancer-related fatigue in adults. Lancet 2003;362:640-50


Deltag i opfølgning og screening

Der er i litteraturen ikke baggrund for at give et entydigt svar på, hvordan opfølgning efter kræft organiseres optimalt. Der er til gengæld konsensus om værdien af opfølgende samtaler, der kan medvirke til forebyggelse af følgesygdomme og ny kræftsygdom.

Opfølgning af patienter med brystkræft er bedst undersøgt. Her konkluderes det, at der ikke er data til at understøtte rutinemæssig udførelse af laboratorieprøver eller billediagnostiske undersøgelser af patienter, som ikke har symptomer på tilbagefald. Som led i forebyggelsen af udvikling af ny kræftsygdom opfordres alle patienter til at følge de almindelige nationale screeningstilbud. 

Litteratur:

1. Howell D, Hack TF, Oliver TK et al. Models of care for post-treatment follow-up of adult cancer survivors: a systematic review and quality appraisal of the evidence. J Cancer Surviv 2012;6:359-71

2. Travis LB, Demark Wahnefried W, Allan JM et al. Aetiology, genetics and prevention of secondary neoplasms in adult cancer survivors. Nat Rev Clin Oncol 2013;10:289-301

3. Runowicz CD, Leach CR, Henry NL et al. American Cancer Society/American Society of Clinical Oncology Breast Cancer Survivorship Care Guideline. CA Cancer J Clin 2016;66:43-73


Læs også:

Læs omtale af pjecen og se video på Ugeskrift for Lægers hjemmeside:

Ugeskriftet.dk - web-tv

Flere gode råd til dig, der har kræft

Mange kræftpatienter har et ønske om selv at gøre noget for at gøre deres sygdomsforløb så godt som muligt. Læs her om bl.a. kost, alternativ behandling og fysisk aktivitet.

Hvad kan du selv gøre

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.