Gå til sygdomsliste

Naturlægemiddel og kosttilskud - hvad er forskellen?

Kravene til produktion og dokumentation af naturlægemidler er langt strengere end kravene til kosttilskud. Naturlægemidler og kosttilskud hører under forskellige lovgivninger, og kosttilskud er - modsat naturlægemidler - ikke godkendt til at behandle sygdomme.

Foto af citroner og piller på et bord

Naturlægemidler kan godkendes til at behandle lettere sygdomme, som hoste og søvnbesvær. Kosttilskud kan supplere den daglige kost, men er ikke godkendt til brug ved sygdomme.

Hvad er 'Naturmedicin'?

Naturmedicin er den overordnede kategori af lægemidler, som dækker over fire forskellige typer af produkter. Naturmedicin kan være:

  • Naturlægemidler
  • Stærke vitamin- og mineralpræparater
  • Homøopatiske lægemidler
  • Traditionelle plantelægemidler

Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen

Naturlægemidler er lægemidler, som indeholder stoffer, der forekommer i naturen enten i plante- eller dyreriget. De hører under Lægemiddellovgivningen, og skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

Naturlægemidler benyttes typisk til at forebygge og behandle lettere sygdomme, og derfor skal deres effekt også dokumenteres. Aloe vera, fiskeolier, Q10, ginkgo biloba, ingefær og hvidløg er eksempler på naturlægemidler.

Stærke vitamin- og mineralpræparater

Stærke vitamin- og mineralpræparater er lægemidler, der indeholder højere doser af vitaminer og mineraler end det anbefalede daglige indtag. De hører under Lægemiddellovgivningen, skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen og effekten skal dokumenteres.

Stærke vitamin- og mineralpræparater bruges typisk til at forebygge eller behandle vitamin- og mineralmangel. C- og B-vitaminpræparater, calcium- og jernprodukter er eksempler på lægemidler i denne kategori.

Homøopatiske lægemidler behøver ikke godkendelse af Lægemiddelstyrelsen

Homøopatiske lægemidler er fortyndede opløsninger af stoffer fra plante-, dyre- eller mineralriget. Homøopatiske lægemidler har i Danmark status som lægemidler, og er derfor omfattet af lægemiddelloven, men skal dog ikke have godkendelse af Lægemiddelstyrelsen. Homøopatiske lægemidler er omfattet af ”Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v.”, hvilket bl.a. betyder at producenten ikke skal dokumentere produktets virkning, men også at producenten ikke må reklamere for produktets formodede effekt.

Homøopatiske lægemidler benyttes typisk mod smerter, hudproblemer, infektioner, astma/allergi eller psykiske ubalancer og tilpasses den enkelte patient.

Traditionelle plantelægemidler

Traditionelle plantelægemidler er lægemidler baseret på planter, der gennem mange år har været anvendt medicinsk. De skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen, og det skal dokumenteres, at de har været anvendt medicinsk i mindst 30 år, heraf mindst 15 år inden for EU.

Læs mere om naturlægemidler på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:

Lægemiddel eller ikke lægemiddel

Hvad er kosttilskud?

Kosttilskud er ikke lægemidler. Kosttilskud er et supplement til kosten i form af vitaminer, mineraler, urter eller andet. Kosttilskud hører under Fødevarelovgivningen, og skal registreres i Fødevarestyrelsen.

Kosttilskud er reguleret under flere bekendtgørelser, herunder i kosttilskudsbekendtgørelsen, mærkningsbekendtgørelsen, bekendtgørelsen om visse andre stoffer, anprisningsforordningen m.fl.. Der er forskellige krav til dokumentation af kosttilskuds og naturlægemidlers effekt.

Læs mere om kosttilskud på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Kosttilskud

Gråzone - kosttilskud eller naturlægemiddel?

Lovgivningsmæssigt kan et produkt både være et kosttilskud og et naturlægemiddel. Det gælder f.eks. fiskeolie, der tilfører næringsstoffer (kosttilskud) og har en medicinsk effekt (naturlægemiddel). I de tilfælde er det i realiteten firmaet selv, der kan vælge, om et produkt skal sælges som et kosttilskud eller som et naturlægemiddel.

Hvad betyder forskellen mellem kosttilskud og naturmedicin i praksis?

Det er to forskellige lovgivninger, der regulerer kosttilskud og naturmedicin, henholdsvis Fødevarelovgivningen og Lægemiddellovgivningen. I praksis ligger den største forskel i myndighedernes godkendelse af og kontrol med produktet, samt hvad producenterne må skrive, at produktet kan bruges til.

Alle kosttilskudsprodukter, der markedsføres fra danske butikker/hjemmesider, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Kosttilskudsprodukter er omfattet af den almindelige fødevarekontrol, som også kontrollerer sikkerhed.

Større krav til dokumentation for virkning ved naturlægemidler

Kravene til dokumentation er generelt størst i forhold til naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater - og mindst i forhold til kosttilskud.

I 2007 blev det muligt for producenter at 'anprise' kosttilskud, det vil sige, at reklamere for en virkning af produktet. Dette gælder dog kun, hvis virksomheden videnskabeligt kan dokumentere den påståede effekt.

Den europæiske fødevaremyndighed European Food Safety Authority (EFSA) skal godkende, om dokumentationen er i orden, inden producenterne må bruge anprisninger i deres markedsføring. EFSA vurderer således ikke, om det individuelle produkt har den anpriste virkning, men de foretager en videnskabelig vurdering af, hvorvidt anprisningerne er tilstrækkeligt dokumenterede. Når EFSA har vurderet anprisningen, skal den godkendes af Kommissionen, før den kan anvendes.

I praksis er der indtil videre kun godkendt få kosttilskud, der anpriser en effekt. Et eksempel er: "D-vitamin og calcium i en given daglig dosis reducerer risikoen for knoglebrud hos kvinder over 50 år".

Krav til dokumentation af naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater

Producenter af naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater skal dokumentere både effekten og eventuelle bivirkninger af produkterne inden de markedsføres. Producenterne skal også sørge for, at særlige krav til produktionen overholdes (f.eks. kontrol af renheden af indholdsstofferne).

Krav til dokumentation af traditionelle plantelægemidler

Kravene til traditionelle plantelægemidler er mere lempelig end kravene til naturlægemidler, men væsentligt skrappere end kravene til kosttilskud. Producenten skal sandsynliggøre effekten af det aktive indholdsstof ved at henvise til dets medicinske anvendelse i mindst 30 år (og mindst 15 år inden for EU). Producenten behøver således ikke - som for naturlægemidler - at udføre helt nye forsøg for at undersøge effekten af sit eget produkt.

Krav til dokumentation af kosttilskud

Kosttilskud skal være sikre at indtage, og må ikke have bivirkninger. Når man vil markedsføre et kosttilskud, skal man kunne dokumentere over for fødevarekontrollen, at det er sikkert.

Produkter, der markedsføres med en forebyggende eller helbredende effekt over for sygdomme, skal være godkendt som lægemidler. De må ikke sælges som kosttilskud.

Kravene til produktionen af kosttilskud er mindre, og der kræves ingen dokumentation for hverken effekt eller bivirkninger af produkterne, så længe produkterne ikke anprises. Producenten må altså ikke reklamere for produkternes formodede virkning - hverken forebyggende eller helbredende.

Læs mere:

Hos Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling (SRAB) kan man slå godkendte naturlægemidler op:

Godkendte naturlægemidler

Fakta om naturlægemidler
  • Naturlægemidler kan godkendes til at forebygge og behandle lettere sygdomme, som man normalt ikke vil søge læge for (f.eks. hoste, hæmorroider, søvnbesvær og lign)
  • De virksomme stoffer i naturlægemidler skal forekomme naturligt og må ikke findes i væsentligt højere koncentrationer, end de gør i naturen
  • Naturlægemidler skal godkendes og er underkastet kontrol vedr. mængden af indholdsstoffer, renhed, bivirkninger, dosis mv.
  • Naturlægemidler har et markedsføringsnummer (MT-nummer) på pakken. Der skal laves et produktresumé, og der skal skrives en indlægsseddel, som lægges ved naturlægemidlet
  • Naturlægemidler hører lovgivningsmæssigt til under Lægemiddelstyrelsen - ligesom lægemidler - og er omfattet af Lægemiddellovgivningen
Fakta om kosttilskud
  • Et kosttilskud kan bruges til at supplere den daglige kost, hvis den er mangelfuld, f.eks. hvis man ikke har så meget appetit
  • Et kosttilskud kan sælges i Danmark, hvis der er en ernæringsmæssig grund (som et tilskud til kosten) eller en fysiologisk grund (f.eks. at styrke hår eller negle)
  • Et kosttilskud er (i modsætning til et naturlægemiddel) ikke godkendt til brug ved sygdomme. En producent må ikke reklamere med, at et kosttilskud kan forebygge eller lindre sygdomme eller symptomer
  • Det er fødevareregionerne, som f.eks. også kontrollerer restauranter og bagerier, der fører kontrol med producenterne af kosttilskud
  • Siden oktober 2003 har producenter af kosttilskud været forpligtet til at anmelde det til den lokale fødevareregion, hvis de vil sælge et nyt produkt i Danmark. Myndighederne modtager anmeldelsen, men skal ikke godkende produktet
  • Kosttilskud hører lovgivningsmæssigt til under Fødevarestyrelsen, og er omfattet af Fødevarelovgivningen

Læs alt om alternativ behandling og kræft:

Alternativ behandling - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.