Gå til sygdomsliste

Planteøstrogener - soja, lignaner og rødkløver

Planteøstrogener er stoffer, der findes i planter, og som ligner det kvindelige kønshormon østrogen. Fra kosten får vi især planteøstrogener fra sojaprodukter, frø og fuldkorn. Planteøstrogener findes også i kosttilskud med rødkløver. Læs her, hvad vi ved om planteøstrogener og kræft.

Hvad er planteøstrogener?

Planteøstrogener er plantestoffer, som har en kemisk struktur lig det kvindelige kønshormon østrogen. Planteøstrogener kan overordnet inddeles i de tre grupper: isoflavonoider, lignaner og coumestaner.

Planteøstrogen-gruppe Fødevare eller kosttilskud
Isoflavonoider Soja
Rødkløver
Lignaner Hørfrø, sesamfrø, fuldkornsbrød, kål m.fl.
Coumestaner Soja, rødkløver

Indholdet af planteøstrogener i fødevarer varierer meget

Planteøstrogener findes i stort set alle plantebaserede fødevarer. Indholdet varierer dog meget.

Soja adskiller sig fra alle andre fødevarer ved at have et meget højt indhold af isoflavonoider. Indholdet i andre bælgplanter (kikærter, hvide bønner, røde bønner, kidney bønner osv.) er så lavt, at det ikke er vigtigt at tænke på. På samme måde er indholdet i nogle sojaprodukter, f.eks. sojasovs, meget lavt. Men produkter som sojamælk og tofu indeholder ganske høje koncentrationer.

'Plantefars' består ofte af en meget høj andel sojabønner og vil dermed indeholde ganske mange isoflavonoider.

Sojalecithin bruges som tilsætningsstof (emulgator) i mange fødevarer og i medicinproduktion. De mængder, der bruges i den forbindelse, er meget lave, og der er derfor ingen grund til bekymring. Sojalecithin sælges også som kosttilskud. Her bliver mængderne sandsynligvis langt højere, og vi kender desværre ikke til det præcise indhold af planteøstrogener i de forskellige produkter.

Planteøstrogener er særligt interessante i forhold til brystkræft

Østrogen er en central faktor i forhold til brystkræft. Især efter overgangsalderen vil flertallet af de kvinder, der har fået brystkræft, få at vide, at deres kræft er 'østrogenfølsom'.

At kræften er østrogenfølsom betyder, at den har brug for østrogen for at vokse. Man ved at østrogenniveauet i blodet påvirker risikoen for at udvikle brystkræft, og behandlingen af østrogenfølsom brystkræft handler i høj grad om at holde østrogenniveauet i kroppen så lavt som muligt.

Netop fordi planteøstrogenerne har en kemisk struktur, der ligner østrogen, er de særligt interessante i forhold til brystkræft.

Det vigtige spørgsmål er, om planteøstrogenerne fremmer kræft ligesom kroppens naturlige østrogen, eller om planteøstrogenerne måske – helt modsat - kan modvirke østrogens uønskede virkninger. De forskningsresultater, vi har i dag, peger i begge retninger.

Planteøstrogener og risiko for at udvikle kræft

Det ser ikke ud til, at soja forøger risikoen for at udvikle brystkræft. Forskningen har mest haft fokus på en mulig forebyggende effekt af soja.

I befolkningsundersøgelser foretaget i Asien har forskerne fundet, at asiatiske kvinder, der spiser meget soja, har en mindre risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der spiser mindre soja. Desuden er forekomsten af brystkræft lavere i asiatiske lande sammenlignet med den vestlige del af verden.

Med resultaterne fra Asien kunne man tro, at soja nedsætter forekomsten af brystkræft. Men når man har set på høje og lave indtag af soja blandt kvinder fra USA og Europa, har forskerne desværre ikke fundet den samme beskyttende effekt.

Måske er forklaringen på forskellen mellem de asiatiske og de vestlige kvinder, at det har en betydning, om man har spist soja gennem opvæksten og puberteten. 

Kvinder, der laver te i sit køkken

Undgå at tage kosttilskud med soja eller rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft. Sojabønner i salatskålen er helt ok.

Planteøstrogener - hvis du er i behandling for brystkræft

De fleste kvinder med brystkræft får tilbudt anti-østrogen medicin (Tamoxifen) og/eller arometasehæmmende behandling (Letrozol/Femar) gennem mange år efter deres operation. Formålet med denne behandling er, at de kræftceller, der måtte være tilbage i kroppen, 'sultes' i forhold til østrogen, så de ikke kan vokse.

Denne 'østrogenfjernende' behandling har været et stort fremskridt i behandlingen af brystkræft. Det vil derfor være meget problematisk, hvis planteøstrogenerne virker ligesom østrogen, eller hvis de påvirker anti-østrogenbehandlingen. Omvendt vil det være en fordel, hvis planteøstrogenerne kan være med til at holde det 'rigtige' østrogen væk fra kræftcellerne.

Forskningen giver ikke klare svar på, hvordan planteøstrogener påvirker kroppen

Desværre giver den eksisterende forskning os ikke klare svar på, hvad der sker i kroppen hos en kvinde i 'østrogenfjernende' behandling.

Nogle forsøg med kræftceller eller studier af forsøgsdyr med østrogenfølsom brystkræft har vist, at soja får brystkræftceller til at vokse.

Der er lavet enkelte undersøgelser, hvor forskerne har spurgt kvinder med brystkræft, om de spiser soja, og her ser soja ikke ud til at påvirke kvindernes prognose.

Dog er der i USA fortaget et lodtrækningsforsøg med brystkræftpatienter. Kvinderne blev delt i to grupper – en gruppe som fik tilskud med soja og en gruppe som fik placebo (virkningsløst stof). I dette forsøg så forskerne, at en række gener, der koder for cellevækst, i højere grad blev 'tændt' i brystkræftceller hos de kvinder, som spiste soja.

Hvis man ser på den samlede forskning, er billedet således desværre uklart. Noget forskning peger mod, at soja er uproblematisk, men der er også studier der viser bekymrende resultater.

Undgå store mængder soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft

Hos Kræftens Bekæmpelse har vi valgt et forsigtighedsprincip i forhold til den type planteøstrogener, der hedder isoflavonoider. Isoflavonoider findes i soja og rødkløver og er den type planteøstrogen, der ligner det 'rigtige' østrogen mest.

Udover isoflavonoider, indeholder soja og rødkløver også den type planteøstrogener der hedder coumestaner. Der er forsket mindre i coumestaner, men laboratorieforsøg viser, at coumestaners biologiske effekt minder om isoflavonoidernes.

Fordi vi stadig mangler klare svar fra forskningen, anbefaler vi, at du undgår store mængder soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft. Dette gælder særligt, hvis du har eller har haft en østrogenfølsom brystkræft.

Hvis man vælger at tage kosttilskud med soja eller rødkløver, vil man typisk få store mængder planteøstrogener – så undgå kosttilskud. Men hvad er 'store mængder' soja i kosten?

I en almindelig dansk kost er mængden af soja generelt ikke et problem

I udgangspunktet er det ikke nødvendigt at bekymre sig om mængden af planteøstrogener, hvis du spiser en helt almindelig dansk kost.

Du behøver ikke pille sojabønnerne fra i salatskålen eller bekymre dig om, hverken sojaprotein eller sojalicithin, der er tilsat mange industrielt fremstillede fødevarer.

Nogle få fødevarer indeholder dog ganske store mængder planteøstrogen (se listen nedenfor). Vi har ikke viden nok til sige præcis, hvornår man spiser ”for meget” soja. Men hvis du dagligt vælger at drikke sojamælk i hele glas, eller hvis miso eller tofu er hovedretten flere gange om ugen, tør vi ikke udelukke, at det kan have uønskede effekter.

Soja vil ofte være den primære kilde til protein i vegetariske eller veganske forarbejdede fødevarer (færdigretter, køderstatningsprodukter og lignende). Så hvis du ofte spiser den slags fødevarer, kan det også blive til en del soja.

Disse produkter indeholder 'store mængder' af planteøstrogener:

  • Kosttilskud med soja (i indholdsfortegnelsen kan der stå: isoflavonoider, daidzein, genistein, glycitein, daidzin, genistin, glycitin)
  • Kosttilskud med rødkløver (i indholdsfortegnelsen kan der stå: biochanin A, formononetin)
  • Sojaprodukter i store mængder (miso, sojabønner f.eks. edamamebønner, sojamælk, sojaprotein, sojayoghurt, tofu, plantefars m.fl.)

En kost rig på lignaner (f.eks. fuldkorn, frø og bær) kan have en gavnlig effekt

Lignaner er ligesom isoflavonoiderne en planteøstrogen, men den østrogenlignende effekt er mindre. Hvis man bruger kosttilskud, kan man dog stadig få høje koncentrationer. Det kan ikke udelukkes, at høje doser lignaner kan have uønskede effekter, og derfor råder vi til, at man er forsigtig med at tage kosttilskud.

En almindelig dansk kost indeholder mange lignaner. Lignanerne findes i de fleste fiberrige fødevarer, og rugbrødet er den fødevare, vi i Danmark får flest lignaner fra.

En række studier har målt enterolacton, der er et nedbrydningsprodukt fra lignanerne, i blodet hos kvindelige deltagere i befolkningsundersøgelser fra Europa (herunder Danmark) og USA. Generelt viser studierne, at kvinder, der inden deres brystkræftdiagnose havde høje niveauer af enterolacton i blodet, har en mindre risiko for at dø 10-15 år efter deres kræftdiagnose. Det tyder altså på, at en kost rig på lignaner kan have gavnlige effekter, og i hvert fald er der ingen tegn på uønskede effekter af lignanerne.

Hørfrø adskiller sig dog ved at indeholde så store koncentrationer af lignaner, at det ikke kan siges med sikkerhed, om indtaget her kan blive for højt, ligesom vi heller ikke kender den præcise virkning af kosttilskud med lignaner/enterolacton.

Nogle spiser hele skefulde af hørfrø på morgenmaden dagligt eller bruger mange hørfrø til at bage rugbrød. Desværre har vi ikke viden til præcis at sige, hvornår det kan risikere at blive 'for meget'. En anden faktor er, at hørfrø indeholder tungmetallet cadmium, som vi heller ikke bør få for meget af.

Helt generelt tyder alt dog på, at en kost rig på rugbrød og andre fuldkornsprodukter, bær, grøntsager og frugt, er et særdeles fornuftigt valg.

Planteøstrogener i samspil med kræftmedicin

Planteøstrogenernes indvirkning på antiøstrogen behandling (Tamoxifen) og aromatasehæmmere (Letrozol/Femara) er kun undersøgt i et begrænset omfang, og studierne har ikke tilstrækkelig kvalitet til, at der kan gives en endelig konklusion.

Celle- og dyrestudier peger begge veje. Nogle forsøg har vist, at planteøstrogener har hæmmet effekten af kræftbehandlingen, mens andre har vist en gavnlig effekt. Der er lavet enkelte studier med kræftpatienter, og disse studier giver ikke umiddelbart grund til bekymring. Dog er studierne så små, at det ikke kan regnes for endeligt afklaret.

På baggrund af de celle- og dyrestudier, der har rejst bekymring, råder vi til, at man er forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man er i antiøstrogen eller aromatase-hæmmende behandling.

Bivirkninger ved planteøstrogener

Allergi over for soja er et problem nogle steder i verden, men er ikke særligt udbredt i Danmark. Øvrige beskrevne bivirkninger knytter sig til de østrogene effekter af planteøstrogener, f.eks. påvirkning af menstruationscyklus.

Kan rødkløver afhjælpe gener ved overgangsalderen?

Mange planteøstrogen-baserede kosttilskud markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen - f.eks. kosttilskud med rødkløver. En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører færre hedeture.

De kliniske studier var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft, og der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til to år.

På samme måde ser en kost rig på planteøstrogener ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.

Hvis du har eller har haft brystkræft, så læs gerne afsnittet 'Undgå store mængder soja og rødkløver, hvis du har eller har haft brystkræft' ovenfor.

Salvie og kræft

Kosttilskud baseret på salvie bliver også markedsført på at mindske gener ved overgangsalderen. Det er svært at give præcis rådgivning i forhold til mulige virkninger og bivirkninger, da 'salvie' dækker over en stor gruppe urter med mere end 100 forskellige arter.

Desuden bruges salvie på mange forskellige måder. I Danmark kender vi bedst læge-salvie (Salvia officinalis), hvorfra bladene er en velkendt krydderurt. Ved andre typer salvie er det roden eller frøene, man bruger.

Forskere har undersøgt Læge-salvie for kemoterapilignende effekter, mens roden af Salvia miltiorrhiza indeholder stoffet tanshinone IIA, som ser ud til at hæmme væksten af brystkræftceller i reagensglasforsøg. I museforsøg har forskere fundet, at tilskud af Læge-salvie (i kombination med lucerne) virker østrogent, hvilket taler for forsigtighed hos brystkræftpatienter.

Da vi ved meget lidt om salvies effekt, kan man ikke give en detaljeret oversigt over virkninger, bivirkninger og mulige interaktioner med kræftbehandling. Generelt findes der ikke overbevisende forskning udført med mennesker.

Almindelig brug af salvie som krydderurt, er dog med al sandsynlighed helt uproblematisk.

Læs mere om planteøstrogener og kræft:

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Soja
Amerikansk kræftforskningscenter, som skriver om nye forskningsresultater inden for alternativ behandling 

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Rødkløver

Læs alt om undersøgelser, diagnose og behandling af brystkræft:

Brystkræft


Læs om flere naturlægemidler og kosttilskud i relation til kræft:

Naturlægemidler og kosttilskud

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.