Gå til sygdomsliste

Planteøstrogener (soja)

I sojabønnen findes et planteøstrogen, som har stor lighed med det kvindelige østrogen. Derfor har planteøstrogener og soja fået stor interesse i forhold til særligt brystkræft. Læs her hvad vi ved om planteøstrogener, som f.eks. soja, og kræft.

Soja (planteøstrogener)

Det er en god idé at undgå store mængder soja, hvis du har brystkræft.

Planteøstrogener er stoffer, som findes naturligt i mange planter, og som har en kemisk struktur, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen.

Der findes mange forskellige typer af planteøstrogener, og der er stor forskel på, hvor meget de enkelte typer af planteøstrogen ligner østrogen.

Det planteøstrogen, der har den største lighed med det kvindelige østrogen, hedder genistein. Genistein findes udelukkende i sojabønner. Andre planteøstrogener findes i både korn, urter, grøntsager og frugt.

De vigtigste planteøstrogener kan opdeles i tre kategorier:

Isoflavoner (f.eks. soja)

Genistein, daidzein, glycetein og equol

Findes typisk i bælgplanter som sojabønner (og andre sojaprodukter), kikærter m.fl.

Lignaner (f.eks. hørfrø)

Enterolacton Findes i de fleste fødevarer, der er rige på kostfibre. F.eks. hørfrø, fuldkorn (rugbrød, havregryn mm.), bær, grøntsager, frugt, kaffe og te

Coumestaner (f.eks. rødkløver)

Coumestrol    Findes i lucerne og rødkløver

Planteøstrogener i forhold til kræft

Østrogen spiller en vigtig rolle i kvindekroppen, men øger desværre også risikoen for en række kræftformer. Særligt i behandlingen af brystkræft er der stort fokus på at udsætte kroppen for mindre østrogen, det sker bl.a. gennem behandling med antiøstrogen (f.eks. Tamoxifen) og arometasehæmmere (f.eks. Letrozol/Femara). 

Fordi østrogen er en vigtig faktor i forhold til særligt brystkræft, har planteøstrogenerne tiltrukket sig meget interesse. Tilmed er forekomsten af brystkræft markant lavere i dele af verden, særligt asiatiske lande, hvor sojabønner er en vigtig del af kosten. Der har derfor været teorier om, at planteøstrogener (i f.eks. soja) kan virke antiøstrogent i kroppen og dermed hæmme de negative effekter af kroppens eget østrogen.   

Dokumentation for virkninger af planteøstrogener hos kræftpatienter

I forskningsstudier med forsøgsdyr og cellekulturer har man fundet, at høje doser af særligt isoflavoner (fra soja) kan få brystkræftceller til at vokse. Der findes dog ingen gode kliniske studier med kræftpatienter, og det er derfor ikke muligt at sige med sikkerhed, om f.eks. soja medfører en øget vækst af kræften hos kvinder med brystkræft.

Undgå store mængder soja, hvis du har brystkræft

Hos Kræftens Bekæmpelse har vi valgt et forsigtighedsprincip i forhold til planteøstrogenerne i kategorien ’isoflavoner’, og anbefaler derfor, at man undgår ’store mængder soja’, hvis man har brystkræft. Dette gælder særligt hvis man har eller har haft en østrogenfølsom brystkræft. Med ’store mængder’ tænker vi særligt på kosttilskud med soja (isoflavoner/genistein), som kan indeholde meget store mængder planteøstrogen.

’Store mængder soja’ kan også være en kost hvor sojabønner er en daglig kilde til protein (f.eks. en vegansk kost) og/eller en kost med dagligt indtag af mere end 100 ml sojamælk.

I en almindeligt dansk kost, behøver man generelt ikke at bekymre sig om at få store mængder soja. Sojabønner kan derfor godt være en del af variationen i salatskålen, ligesom man godt kan spise sojasovs og ikke behøver at bekymre sig over det sojaprotein, der er tilsat mange industrielt fremstillede fødevarer.    

Vi ved mindre om virkningerne af planteøstrogener i kategorierne lignaner (f.eks. hørfrø) og coumestaner (f.eks. rødkløver)

I forhold til de to andre hovedgrupper af planteøstrogener, lignaner og coumestaner, ved vi mindre. Kemisk set ligner disse stoffer kvindeligt østrogen mindre, og vi formoder derfor at deres ’østrogene’ effekter er mindre. Men man kan stadig, ved brug af kosttilskud, opnå høje koncentrationer. Det kan ikke udelukkes at høje doser kan have uønskede effekter, og derfor råder vi til forsigtighed.

Rødkløver og lucerne, som er de primære kilder til coumestaner, dyrkes primært til dyrefoder.  Rødkløver regnes slet ikke som en fødevare, mens lucerne kan spises som spirer i salat. Det er sandsynligvis uproblematisk at lade lucernespirer indgå som en del af variationen i salatskålen.

En kost rig på lignaner (f.eks. fuldkorn, bær) kan have en gavnlig effekt

Den danske kost indeholder mange lignaner. Lignanerne findes i de fleste kostfiberrige fødevarer, og rugbrødet er den fødevarer vi i Danmark får flest lignaner fra.

En række studier har målt enterolacton, der er et nedbrydningsprodukt fra lignanerne, i blodet hos kvindelige deltagere i befolkningsundersøgelser fra Europa og USA. Alle studierne har vist, at kvinder, der inden deres brystkræftdiagnose havde høje niveauer af enterolacton i blodet, har en mindre risiko for at dø 10-15 år efter deres kræftdiagnose. Det tyder altså på, at en kost rig på lignaner kan have gavnlige effekter, og i hvert fald er der ingen tegn på uønskede effekter af lignanerne.

Dog indeholder hørfrø så store koncentrationer af lignaner, at det ikke kan siges med sikkerhed om indtaget her kan blive ”for højt”, ligesom vi heller ikke kender den præcise virkning af kosttilskud med lignaner/enterolacton. Men alt tyder på, at en lignanrig kost, dvs. en kost rig på rugbrød og andre fuldkornsprodukter, bær, grøntsager og frugt, er et fornuftigt valg.

Planteøstrogener i samspil med kræftmedicin

Det har været undersøgt i celle og dyreforsøg om indtag af planteøstrogener indvirker på effekten af antiøstrogen behandling (Tamoxifen) og arometasehæmmere (Letrozol/Femara). Forskningen har primært undersøgt betydningen af isoflavoner, og man har fundet ud af, at en høj koncentration af soja-planteøstrogenerne ser ud til at hæmme effekten af begge typer medicin. I forhold til de øvrige planteøstrogener er der mindre viden, men et enkelt studie peger på, at en høj koncentration af lignaner kan have en uønsket effekt på virkningen af Tamoxifen. 

På baggrund af disse studier, råder vi til, at man er særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man er i antiøstrogen eller arometasehæmmende behandling. 

Bivirkninger ved planteøstrogener

Allergi over for soja er et problem nogle steder i verden, men er ikke særligt udbredt i Danmark. Øvrige beskrevne bivirkninger knytter sig til de østrogene effekter af planteøstrogener, f.eks. påvirkning af menstruationscyklus.

Har planteøstrogener en forebyggende effekt?

Indtaget af soja - og dermed planteøstrogener - har traditionelt været langt højere i dele af Asien sammenlignet med vestlige lande. Da forekomsten af brystkræft er meget lavere i Asien, har det været foreslået, at en sojaholdig kost måske kan forebygge udviklingen af brystkræft.

Studier, der er udført blandt asiatiske kvinder, har fundet, at de kvinder der har et højt indtag af sojabaserede fødevarer, har en lavere forekomst af brystkræft - sammenlignet med de kvinder, der spiser mindre soja. På studier af kvinder i vestlige lande har man dog ikke fundet nogen sammenhæng. 

I dyreforsøg har man fundet ud af, at forsøgsdyr, der har et højt indtag af soja gennem hele livet, har en lidt nedsat risiko for at udvikle brystkræft, mens de forsøgsdyr, der først begynder at få soja i kosten efter de er blevet kønsmodne, har en lidt øget risiko for at udvikle brystkræft – begge grupper i sammenligning med dyr, der ikke får soja i kosten.

Måske er forklaringen på forskellen mellem de asiatiske og de vestlige kvinder, at det ikke er en god idé at begynde at spise soja som voksen, hvis kroppen ikke har været udsat for planteøstrogenerne under udvikling af brystet. Dette ved vi dog ikke med sikkerhed.  

Kan rødkløver afhjælpe gener ved overgangsalderen?

Der findes mange planteøstrogen-baserede kosttilskud, der markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen - f.eks. kosttilskud med rødkløver. En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke medfører færre hedeture.

De beskrevne kliniske studier var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft, og der var ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. På samme måde ser en kost rig på planteøstrogener ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.

Salvie i forbindelse med kræft

Kosttilskud baseret på salvie bliver også markedsført på at mindske gener ved overgangsalderen. Det er svært at give præcis rådgivning i forhold til mulige virkninger og bivirkninger, da 'salvie' dækker over en stor gruppe urter med mere end 100 forskellige arter.

Derudover bruges salvie på mange forskellige måder. I Danmark kender vi bedst læge-salvie (Salvia officinalis), hvorfra bladene er en velkendt krydderurt. Ved andre typer salvie er det roden eller frøene, man bruger.

Der er mange beskrivelser af virkninger ved de forskellige arter af salvie, nogle tilskrives effekter som naturlægemidler, mens andre ryges pga. hallucinerende virkninger eller bruges i parfumeproduktion. Effekter i forhold til kræft har primært været beskrevet for læge-salvie (Salvia officinalis) og Salvia miltiorrhiza, som også kaldes kinesisk-salvie, rød salvie eller danshen.

Forskere har undersøgt Læge-salvie for kemoterapilignende effekter, mens roden af Salvia miltiorrhiza indeholder stoffet tanshinone IIA, som ser ud til at hæmme væksten af brystkræftceller i reagensglasforsøg. I museforsøg har forskere fundet, at tilskud af Læge-salvie (i kombination med lucerne) virker østrogent, hvilket taler for forsigtighed hos brystkræftpatienter.

Da vi ved meget lidt om salvies effekt, kan man ikke give en detaljeret oversigt over virkninger, bivirkninger og mulige interaktioner med kræftbehandling. Generelt findes der ikke overbevisende forskning udført på mennesker. Almindelig brug af salvie som krydderurt, er dog med al sandsynlighed helt uproblematisk.

Læs mere om planteøstrogener og kræft:

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Soja
Amerikansk kræftforskningscenter, som skriver om nye forskningsresultater inden for alternativ behandling 
(første gang man kommer ind på siden, skal man klikke på ’Continue’ for at acceptere, at informationerne på siden ikke kan erstatte et lægebesøg).

Memorial Sloan-Kettering Cancer Center - Rødkløver

Læs om flere naturlægemidler og kosttilskud i relation til kræft:

Naturlægemidler og kosttilskud

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.