Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Smag består også af aromaer, og dem opfanger vi gennem næsen. Størstedelen af det, vi smager, kan vi derfor genkende gennem lugtesansen. Det er for eksempel næsen, der afgør, at det sure, du spiser, netop er citronsaft og ikke noget andet. Man kan altså sige, at aromaerne giver forskellige nuancer til grundsmagene. Det betyder også, at det er sværere at smage noget, hvis man ikke kan lugte. Prøv at holde dig for næsen, når du smager på noget. Og prøv så at smage på det samme uden at holde dig for næsen.
Hvis man kender grundsmagene og ikke mindst de madvarer, der repræsenterer dem, bliver det meget nemmere at lave lækker mad og få en bedre smagsoplevelse. At smage til kræver lidt øvelse, men tiden er givet godt ud i sidste ende. Det er en god idé at smage maden til med udgangspunkt i de grundsmage, som allerede er i den ret, du laver. Hvis den f.eks. er naturligt sød, kan du stille og roligt tilføre de andre grundsmage, indtil du får en balanceret smag. Hvis du går frem efter en opskrift og mangler en ingrediens, så kig i køkkenskabene og vælg noget andet, der repræsenterer den samme smagsnuance. Mangler du for eksempel en citron, kan du bruge andre citrusfrugter eller en eddike.
Forstærker madens egen smag. Du får bl.a. den salte grundsmag ved at bruge: Salt i alle varianter, soja, fiskesauce, kapers og oliven.
Afrunder madens smag. Sødmen skaber smagsfylde og balancerer de bitre eller syrlige nuancer i maden. Du får bl.a. den søde grundsmag ved at bruge: Honning, juice, frugt og rodfrugter (gulerødder, rødbede og selleri) og aromatiske krydderier (fx kanel).
Fremmer smagens friskhed og livlighed. Du får bl.a. den sure grundsmag ved at bruge: Citron, lime, eddike, vin og syrnede mælkeprodukter.
Giver modvægt og balance i forhold til madens salte nuancer, men især i forhold til fedme og sødme. Du får bl.a. den bitre grundsmag ved at bruge:Peber, kål, krydderurter, kaffe, kakao, grape og skræller fra kartofler eller frugter.
Umami kræver lidt mere øvelse at genkende og bruge end de fire andre smage. Men når vi laver mad, er umami ofte til stede helt af sig selv i en eller anden udstrækning. Du kan derfor roligt koncentrere dig om at blive stærk i at smage til med de fire andre grundsmage, før du går videre til umami. Umami kan beskrives som smagsfylde eller velsmag i maden. Nogle kalder også umami for ”kødsmag”. Umami siges at få de andre ingredienser til at træde frem og smage af mere. Hvis din mad bliver ved at smage som om, der mangler noget, du ikke helt kan sætte fingeren på, er der en god chance for, at det er umami. Særligt ved rene grøntsagsretter kan smagen af umami være svær at opnå, så her kan det være godt at tænke over at bruge de grøntsager, der fremhæver smagen af umami.
Du får bl.a. grundsmagen umami ved at bruge: Modne tomater, kogte kartofler, kød, fisk, skaldyr, æg, mælk, ost, svampe, kål, tang, soja, miso og worcestershire sauce. Umami findes særligt i gærdede og lagrede madvarer.
Kbh Madhus har lavet et illustrativt smagskompas, som gør det let og overskueligt at finde ud af, i hvilke råvarer man finder de forskellige grundsmage, og hvordan de påvirker hinanden. Brug smagskompasset som et nyttigt redskab i hverdagen.
Sidst ændret:11.11.2014
Tekst: Susan Hovmand Lysdal
Kilde: Simon Aagaard Philipsen, Meyers madhus
Video: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm og Mads Rosendahl Jakobsen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17