Gå til sygdomsliste

Ofte stillede spørgsmål om mad, drikkelse og kræft

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål omkring, hvad der er godt at spise og drikke, når man har kræft, hvad der er myter, og hvad man skal holde sig fra.
  • Er kaffe godt for helbredet?

    Kaffe er sundt og kan beskytte mod flere sygdomme. Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver dansker drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen. En analyse af et omfattende antal videnskabelige undersøgelser har vist, at tre-fire kopper kaffe om dagen kan beskytte mod udvikling af flere kroniske sygdomme. Det gælder for eksempel en lang række kræftsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, type 2-diabetes, Parkinsons og Alzheimers lidelser samt mod depression og selvmord.

    Særligt i forhold til kræft ser det ud til, at et moderat forbrug af kaffe på tre-fire kopper om dagen mindsker risikoen for kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm.

    Omvendt er der enkelte undersøgelser, som tyder på, at et meget højt forbrug af kaffe måske øger risikoen for blære- og lungekræft. Men disse undersøgelser er dog meget usikre, da det kan være svært at vurdere, om rygning har en betydning i undersøgelserne. Derimod er der mange undersøgelser, som har set på sammenhængen med kræft i bugspytkirtlen og nyrerne. Her kan man i den forbindelse udelukke, at kaffe øger risikoen for disse kræftformer, modsat hvad man tidligere har troet.

    Rapport om kræft og kaffe

  • Beskytter frugt og grønt mod kræft?

    Frugt og grønt beskytter mod kræft, men den direkte forebyggende effekt har i nyere undersøgelser vist sig at være beskeden. Det vil sige, at forskerne kun har fundet en lille nedsat risiko for dannelsen af kræft blandt raske personer, der har et stigende indtag af frugt og grønt.

    Frugt og grønt fylder meget både på tallerkenen og i maven og er samtidig fattig på energi. En kost med meget frugt og grønt gør det derved nemmere at undgå overvægt. Overvægt er en risikofaktor for udvikling af kræft.

    Et højt indtag af frugt og grønt (min. 600 g om dagen) er generelt meget sundt også i forhold til andre sygdomme end kræft som f.eks. diabetes type II og hjerte-karsygdomme. Frugt og grønt er en vigtig kilde til mange vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

  • Hvad er planteøstrogener, og findes det i maden?

    Planteøstrogener er stoffer, der findes i planter, og som ligner det kvindelige kønshormon, østrogen. Det planteøstrogen, der har den største lighed med østrogen, hedder genistein. Denne type af planteøstrogen findes udelukkende i sojabønner og i fødevarer, der er baseret på soja, som f.eks. sojamælk og tofu. Andre planteøstrogener findes i adskillige planter i både korn, frø, urter og frugter.

    Mennesker får dagligt nogle milligram planteøstrogener naturligt gennem maden. Det er sundt, og måske kan de planteøstrogener, vi får naturligt gennem vores mad, ligefrem være med til at beskytte mod kræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Læs mere:

    Planteøstrogener (soja)

  • Skal jeg undgå kosttilskud med planteøstrogener, hvis jeg har brystkræft?

    Hvis du spiser kosttilskud med soja eller andre planteøstrogener, er der en risiko for, at du får mere, end hvad din krop har brug for eller kan tåle. Særligt skal du passe på, hvis du har eller har haft brystkræft. Bare én sojatablet kan indeholde lige så meget planteøstrogen som en hel liter sojamælk.

    Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får planteøstrogener naturligt i maden ved at spise masser af frugt, grønt og fuldkornsprodukter. Det er den bedste måde at sikre sig på. Planteøstrogener i meget koncentreret form, som de findes i kosttilskud, kan være skadeligt, specielt hvis du har eller har haft brystkræft. Læs mere:

    Planteøstrogener

  • Er soja godt eller skidt mod kræft?

    Hvorvidt soja er godt eller skidt mod kræft er et område, hvor der endnu er mange ubesvarede spørgsmål. Soja i meget koncentreret form kan være skadeligt, og derfor er det bedst ikke at spise soja som kosttilskud. Hvis man kan lide at spise soja, som f.eks. sojamælk og tofu, er det helt i orden. Bare man ikke overdriver og drikker flere liter sojamælk om dagen. Læs mere:

    Planteøstrogener (soja)

  • Må jeg spise hørfrø, når jeg har brystkræft?

    Du kan sagtens spise hørfrø i brød, mysli mv., men da der findes høje koncentrationer af lignaner i hørfrø, skal du ikke spise hørfrø i meget koncentreret form som i kosttilskud eller som knuste hørfrø i store mænger.

    Forskere ved, at høje koncentrationer af enkelte stoffer nogle gange medfører uønskede effekter. Men der er endnu ikke nok viden om effekterne af høje indtag af hørfrø, til at der kan gives en klar anbefaling i forhold til fordele og ulemper. Derfor råder forskere til, at man er forsigtig og ikke spiser store mængder af hørfrø. 

    Hørfrø indeholder desuden cadmium, som er et kræftfremkaldende stof, hvilket også taler imod at spise hørfrø store mængder.

  • Forværrer sukker kræft, og skal jeg undgå at spise og drikke sukkerholdige varer?

    Sukker giver ikke i sig selv kræft. Det er helt i orden at spise mindre mængder af sukker som en del af en sund og varieret kost. Et stort forbrug af sukker og sukkerholdige fødevarer, som f.eks. slik og sodavand, kan derimod indirekte øge risikoen for kræft af flere grunde:

    •   Overvægt. Et stort forbrug af sukker kan føre til, at du tager på i vægt, fordi sukker indeholder mange kalorier. Overvægt er en risikofaktor for mange kræftsygdomme, og derfor er det vigtigt at begrænse sit sukkerindtag.

    •   Højt niveau af insulin i blodet og type 2-diabetes. Mange midaldrende danskere har nedsat insulinfølsomhed - ofte uden at vide det selv. Nedsat insulinfølsomhed er et skridt på vejen mod udvikling af type 2-diabetes. Hvis man har nedsat insulinfølsomhed og spiser meget sukker – eller andre ”hurtige” kulhydrater som f.eks. hvidt brød, ris og pasta – medfører det et øget insulinniveau i blodet. Et højt insulinniveau øger risikoen for en række kræftformer. Det er velkendt, at personer med type 2-diabetes har øget risiko for kræft. Læs mere:

    Sukker og kræft

  • Er der en sammenhæng mellem grapefrugt og brystkræft?

    Der er ingen sammenhæng mellem grapefrugt og risiko for brystkræft, hverken før eller efter overgangsalderen.

    Grapefrugt og risikoen for brystkræft har været diskuteret, fordi en amerikansk undersøgelse fra 2007 viste, at der var en lille forøget risiko for at få brystkræft ved at spise grapefrugt hver dag. Dette har imidlertid i senere undersøgelser vist sig ikke at holde stik.

  • Kan mælk give kræft?

    Nej

    Der findes en lang række studier, som har undersøgt sammenhænge mellem indtag af mælk og udvikling af kræft. Da der ikke findes såkaldte ’lodtrækningsforsøg’ på området, er de bedste tilgængelige studier de såkaldte kohortestudier. Her følger forskere en stor gruppe raske mennesker og undersøger, om personer, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme end personer, som kun drikker lidt eller ingen mælk. Der har særligt været fokus på brystkræft, tarmkræft og prostatakræft. 

    En mulig sammenhæng mellem indtag af mælk og brystkræft er undersøgt i mange forskningsprojekter. Det overordnede billede tyder på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft. 

    I forhold til prostatakræft diskuterer forskere, om et højt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen. Som viden er lige nu, er der muligvis en let øget risiko for prostatakræft ved høje indtag af mælk, og det menes, at det særligt er mineralet calcium fra mælken, som er ansvarlig for den forøgede risiko. Der mangler dog stadigvæk mere forskning, før dette kan endeligt bekræftes.

    Flere studier peger på, at mælk sandsynligvis beskytter mod kræft i tyktarmen. Ligesom ved prostatakræft er det mineralet calcium, som tilskrives den positive effekt.

    Den forskning, der findes i dag, gør det ikke muligt at konkludere i forhold til mælks betydning for udvikling af kræft i for eksempel æggestokkene og urinblæren.

    Konklusionen er derfor, at forskning ikke støtter teorien om, at mælk skulle øge risikoen for brystkræft. Der kan dog være en let forøget risiko for kræft i prostata, men modsat en beskyttende effekt i forhold til kræft i tyk- og endetarm. Så med den videnskabelige dokumentation, der findes på nuværende tidspunkt, kan Kræftens Bekæmpelse hverken fraråde eller anbefale mælk i forhold til udvikling af kræft.

    Der findes meget lidt forskning omkring betydningen af mælk i forhold til overlevelsen hos kræftpatienter. Det er derfor umuligt at konkludere noget omkring dette på nuværende tidspunkt.

    Mælk og kræft

  • Skal jeg tage kosttilskud, når jeg har kræft?

    Kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler kan påvirke virkningen af den kræftmedicin, som du får, så medicinen ikke virker efter hensigten. Dette gælder langt fra alle kosttilskud, men hvis du stadig er i behandling for din kræftsygdom, er det vigtigt, at du rådfører dig med din læge, før du tager kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer eller mineraler.

    Hvis du er færdig med kræftbehandlingen, er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Det kan kosttilskud ikke erstatte. Der er ikke dokumentation for, at kosttilskud kan forebygge kræft. Der er dog undtagelser, hvor kosttilskud kan have deres berettigelse. F.eks. anbefales et tilskud af vitamin D til ældre og til mennesker der har mørk hud, eller som går tildækket klædt.

    Læs mere om kosttilskud
    Kræftens Bekæmpelse har uddybende information om virkninger og bivirkninger af flere kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler, som f.eks. fiskeolie, soja, selen, D-vitamin m.v. Læs mere:

    Kosttilskud og naturlægemidler

    Du kan også læse mere om, hvordan kosttilskud og naturlægemidler kan risikere at påvirke behandling med f.eks. kemoterapi og anti-hormonbehandling (det som også kaldes interaktioner):

    Naturlægemidler og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling

  • Fraråder Kræftens Bekæmpelse amygdalin (vitamin B17)?

    Ja

    Kræftens Bekæmpelse fraråder kræftpatienter at spise kosttilskud med amygdalin. Amygdalin er et stof, som bl.a. findes i abrikoskerner. Det kaldes også vitamin B17 eller laetrile, men på trods af navnet er det ikke et vitamin.

    Amygdalin bliver omdannet til cellegiften cyanid (blåsyre) i tarmen. Det er blevet foreslået, at kræftceller skulle danne mere cyanid end raske celler og derfor også i højere grad skulle skades af den. Denne teori er dog ikke dokumenteret. Derimod er der beskrevet alvorlige bivirkninger ved indtag af amygdalin, alle relateret til cyanidforgiftning, f.eks. lavt blodtryk, nerveforstyrrelser, koma og i yderste konsekvens død. Pga. de alvorlige bivirkninger er amygdalin ikke godkendt som kosttilskud eller naturlægemiddel i hverken Danmark eller andre europæiske lande. De amerikanske sundhedsmyndigheder har forbudt salg og brug af amygdalin.

    Amygdalin (vitamin B17)

  • Virker chili mod prostatakræft?

    Der er ikke videnskabeligt belæg for, at chili i koncentreret form som kosttilskud eller store mængder af chili i madlavningen virker mod prostatakræft eller andre kræftsygdomme. Det er en udmærket idé at bruge krydderier i madlavningen, men det er ikke en god idé at overdrive og f.eks. spise flere hele chilifrugter om dagen.

  • Skal jeg helst købe økologisk?

    Der er ikke lavet tilstrækkelige og grundige undersøgelser af, om det er sundere at spise økologisk frem for ikke-økologisk. Det er derfor vigtigere, at du spiser meget frugt, grønt og fuldkorn, end at produkterne er økologiske. Der er mange gode grunde til at købe økologisk, f.eks. i forhold til miljøet og dyrevelfærd. Nogle pesticider og andre stoffer, der bruges i forbindelse med ikke-økologisk dyrkning, har været under mistanke for eventuelle kræftøgende effekter. På nuværende tidspunkt giver forskningen dog ikke dokumentation for, at det er bedre at spise økologiske fødevarer end ikke-økologiske. I langt de fleste tilfælde er niveauerne for pesticidrester i ikke-økologiske produkter, langt under de grænseværdier, der er fastsat af myndighederne.

    Der er dog undtagelser. I forhold til forarbejdede kødprodukter som pølser og pålæg kan det anbefales at vælge de økologiske produkter frem for de traditionelle. Det skyldes, at pølser og pålæg ofte tilsættes en række tilsætningsstoffer, der kan være kræftfremkaldende, blandt andet konserveringsmidlerne nitrit og nitrat. Disse stoffer kan omdannes til nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Nitrit og nitrat må ikke tilsættes danske, økologiske produkter. Samtidig indeholder de økologiske produkter generelt færre tilsætningsstoffer. Det er derfor godt at begrænse dit forbrug af pølser og pålæg og at vælge danske, økologiske produkter, hvis du indimellem vil have pølser og pålæg. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for økologi uden for Danmark. 


    Derudover er det generelt en god idé at gå efter fødevarer med så kort og genkendelig en ingrediensliste som muligt, hvilket ofte gør sig gældende for økologiske produkter.
Husk dog, at en vare ikke nødvendigvis er sund, fordi den er økologisk. Der findes mange økologiske varer, som indeholder masser af fedt og sukker, og som absolut ikke er sunde, f.eks. kiks, slik, chokoladebarer, bacon mm.