Gå til sygdomsliste

Kræftpatienter behøver ikke undgå sukker

At sukker skulle være et særligt problem for kræftpatienter er en myte. Som kræftpatient kan man få at vide, at ’kræftceller lever af sukker’, og nogle bliver endda anbefalet at fjerne al sukker fra sin kost. Men det er heldigvis ikke nødvendigt.

Kræft og sukker

De sukkermolekyler, som vores celler - og også kræftceller - bruger som brændstof, kan komme fra alle slags kulhydrater, også f.eks. frugt, grønt og brød.

Myten om, at sukker skulle være et særligt problem for kræftpatienter, tager udgangspunkt i en sandhed, der desværre er blevet misforstået.

Det er nemlig rigtigt, at alle vores celler - også kræftceller - skal bruge ’sukkermolekyler’ (eller mere præcist sakkarider) som brændstof, når de deler sig. Men de sukkermolekyler kommer ikke bare fra hvidt sukker, men mange forskellige slags mad og drikke.

Sukkermolekyler kommer ikke kun fra hvidt sukker

Når man taler om sukker, tænker de fleste på den slags, man kan købe i kilovis på pose, og som er i sodavand, slik, kager og andre søde mad- og drikkevarer.

Men de sukkermolekyler, som vores celler skal bruge, stammer fra alle typer af kulhydrater, og altså ikke bare fra almindeligt hvidt eller brunt sukker. De kan lige så godt komme fra grøntsager, frugt, mælk eller korn, som de kan komme fra sukker.

Samme anbefalinger - kræft eller ej

Kræftpatienter behøver ikke at undgå sukker mere, end andre skal. Anbefalingerne er nøjagtig de samme, som hvis man ikke har kræft.

Men - sukker er tomme kalorier

Der er mange - ikke særligt pæne - ting at sige om sukker.

Den vigtigste er, at sukker er ”tomme kalorier”. Sukker indeholder ingen vitaminer, mineraler, kostfibre eller andre af de stoffer, kroppen har brug for. Det eneste, sukker indeholder, er energi.

Hvis man spiser for meget sukker, kan man

  • Blive for tyk, fordi den ekstra energi lægges oven i resten af kosten
  • Man kan få for lidt af de sunde ting fra kosten, hvis man spiser sukker i stedet for f.eks. grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Sukker skal derfor ikke fylde ret meget i den daglige kost – men det gælder uanset om man er kræftpatient eller ej.

Kræft og sukker

Vores celler bruger sukker som brændstof - men det gør ingen forskel hvor sukkeret kommer fra

Baggrundsviden

Hvis du vil vide lidt mere om sukkerstoffer og kræft, kan du læse mere her.

Alle celler bruger sukkermolekyler

I alle celler, også kræftceller, findes der enzymer, der er involveret i dannelse af sukkermolekyler på cellens overflade. Denne proces kaldes ”glykosylering”.

Glykosylering er en meget væsentlig proces for cellerne, og sukkermolekyler fremmer utvivlsomt væksten af både kræftceller og af alle vores andre celler. Der er også forskning der peger på, at kræftceller måske adskiller sig fra raske celler i forhold til, hvordan sukkermolekylerne bliver optaget.

Alle kulhydrater indeholder sukkermolekyler

Forvirringen i forhold til sukker skyldes sandsynligvis en forvirring i forhold til, hvad ”sukkermolekyler” er for en størrelse.

Når man taler om sukker, tænker de fleste den slags, man kan købe i kilovis på pose, og som vi finder i sodavand, slik, kager og en masse andre mad- og drikkevarer, men det er meget mere end det.

Sukker nedbrydes til glukose og fruktose

Den kemiske betegnelse for det vi kalder sukker, er ”sukrose”. Sukrose består af to såkaldte sakkarider, nemlig glukose og fruktose.

Opsplitningen af sukrose til de to sakkarider glukose og fruktose går hurtigt. Meget sker allerede i munden og giver den søde smag, en smule sker i mavesækken og resten i tyndtarmen.

Sukrose kan i sig selv ikke passere over tarmvæggen og optages i kroppen og kan derfor aldrig nå frem til eventuelle kræftceller.

’Sukker’ optages altså først i kroppen efter det er spaltet til de to sakkarider glukose og fruktose.

Det betyder, at kroppen får tilført ”sukkermolekyler” (eller mere præcist sakkarider) uanset hvilken type kulhydratholdige fødevarer vi spiser.

Det gælder:

  • De usunde fødevarer der er rige på hvidt sukker f.eks. slik, sodavand og kage.
  • Og også de ting vi skal spise meget af, f.eks. rugbrød, grøntsager, frugt og bær. 
     

Cellen er ligeglad med, om sukkeret kommer fra en sukkerknald eller et blåbær

Når vi taler om ’sukkermolekyler’, som indgår i cellernes glykosylering, er det altså ikke molekyler, der nødvendigvis stammer fra hvidt eller brunt sukker – de kan stamme fra alle typer af kulhydrater.

Det gør ingen forskel for cellen, om ”sukkermolekylet” stammer fra en sukkerknald eller fra et blåbær. Det er derfor forkert alene at skyde ”skylden” på sukker - altså det hvide fra posen.

Cellernes glykosylering er et meget interessant emne at forske mere i. Den viden, forskningen giver os omkring kræftcellers måder at få næring til at vokse og dele sig, kan forhåbentligt lede til behandlinger, hvor man på et tidspunkt kan bremse cellernes deling.

Desværre er det meget mere komplekst end blot at undlade sukker i kaffen.